1. Indledning
  2. Præstationskrav - teori, praksis og undervisning
  3. Bilens indretning, udstyr, betjening og dokumenter
  4. Manøvrer på den lukkede øvelsesplads
  5. Bilers og andre køretøjers evne til at manøvrere
  6. Trafikantadfærd
  7. Vejforhold
  8. Grundregler for bilkørsel
  9. Manøvrer på vej
  10. Særlige risikoforhold i trafikken
  11. Manøvrer på køreteknisk anlæg
top

Den nemme teoribog

Manøvrer på vej



Her skal du lære, hvordan du sikkert, hensynsfuldt og på en energi- og miljørigtig måde tilpasser din kørsel efter forholdene og overholder de gældende regler og bestemmelser. Det skal du øve på forskellige vejtyper og på forskellige tidspunkter af døgnet (i og uden for myldretid, i dagslys og i mørke).

Sætte i gang og standse ved vejkanten

Når du skal sætte i gang, skal du være opmærksom på andre trafikanter, der kan komme bagfra.

Her er der risiko

Der er tre ting, der især udgør en risiko, når du sætter i gang eller standser:

  1. Fejlbedømmelse af bagfrakommendes hastighed og afstanden til dem.
  2. Utålmodighed, fordi der hele tiden kommer trafikanter bagfra.
  3. Mulighed for motorstop.

Lær at orientere dig godt

Når du sætter i gang fra vejkanten, så må du aldrig være til gene eller fare for andre bilister. Derfor skal du se dig grundigt for fremad og se bagud gennem spejlene. Husk også at dreje hovedet og se uden om nakkestøtten mod venstre, hvis du holder i højre side. Hvis du sætter i gang fra venstre side af vejen, skal du se dig over højre skulder. På den måde ser du også køretøjer, som kan være skjult i blinde vinkler bagud. Hvis der er meget lidt plads, hvor du holder, så vær særlig opmærksom.

Du skal også tage højde for, hvis vejen er fedtet, våd eller glat, så du ikke kan sætte i gang som normalt.

Undgå at køre ud foran nogen. Derfor er det vigtigt at kunne afstandsbedømme rigtigt til en bil, der kommer bagfra. Erfaringen viser, at man tit tror, at bilen bagfra kører langsommere eller er længere væk, end man regner med. Vær derfor opmærksom og forsigtig, når du kører ud fra kantstenen.

Hvis der er tæt trafik, kan det være svært at ’slippe ud’ på en sikker måde, der ikke generer andre bilister.

Sådan gør du

Du må vente og have tålmodighed i stedet for at presse bilen ud i trafikken til fare for dig selv og andre. Husk at bruge blinklys, og vær sikker på, at nærlyset er tændt, så andre kan se dig. Når du kører ud, så sæt blødt i gang, men sørg også for at komme så hurtigt i gang, at du ikke bremser trafikken unødigt.

Det samme gælder, når du skal stoppe ved en vejkant. Giv tegn med blinklys i god tid, sæt farten blødt ned, så du ikke er til risiko for dem, der kører bagved. Brems blødt, til du standser, og sluk motoren og evt. lyset.

Lovbestemmelser og forhold

Husk:

  • Giv altid tegn ved igangsætning fra vejkanten.
  • Bremselængden er det stykke vej, bilen kører, fra du begynder at bremse, til bilen står stille. Bremselængden afhænger bl.a. af, hvor hårdt du træder på pedalen. Hvis du fordobler hastigheden, bliver din bremselængde firedoblet. Bremselængden ved 100 km/t. er fire gange så lang som bremselængden ved 50 km/t.


Placering af bilen på vejen, når du kører ligeud

Hvis du skal køre godt og sikkert, skal bilen være det rigtige sted på vejen. Derfor skal du holde øje med striber på kørebanen og de færdselstavler, der er.

Her sker ulykkerne

Se under Sådan gør du

Kendskab til risikoforhold

Se under Sådan gør du

I det følgende gennemgås, hvad de forskellige ting på vejen hedder og betyder.

Vognbanen er en del af kørebanen. Den skal være bred nok til, at en række biler kan køre der. Hvis der er vognbanelinjer, skal du blot følge dem, hvis ikke, skal du selv dele vejen op i vognbaner og ligge midt i din vognbane.

Du skal ligge til højre, men ikke så tæt på andre i siden af vejen, at du er til fare eller gene for dem. Hvis vejen er så smal, at der ikke kan være to biler ved siden af hinanden, skal du trække så langt til højre som muligt. Du skal køre forbi heller og færdselsfyr højre om, medmindre der er skilte, der viser noget andet.

Lær at orientere dig godt

Du skal kunne genkende de forskellige mærkninger, der er på vejen. Det er fx kørebanestriber, færdselstavler eller helleanlæg.

Kørebanestriber opdeles i en række kategorier:

  • Ubrudt kantlinje
  • Punkteret kantlinje
  • Bred kantlinje
  • Vognbanelinje
  • Varslingslinje
  • Spærrelinje og spærreflade.

Ubrudt kantlinje er en linje, som afgrænser den del af kørebanen, som biler, motorcykler og store knallerter skal bruge. Du må godt køre ind over en kantlinje, når du skal standse eller parkere eller køre ind og ud ad indkørsler til vejen. Du må også gerne køre ind over kantlinjen, hvis du skal overhale et køretøj, der er ved at svinge til venstre.

Hvis der til højre er en busbane eller en cykelsti, må du ikke køre ind over linjen.

Den punkterede kantlinje må du gerne køre ind over.

Hvis det er en bred kantlinje, så betyder det, at der er gjort plads til cyklister og fodgængere. Hvis det er en smallere kantlinje, så er der ikke gjort plads, og du skal derfor være opmærksom på, at der både kan være cyklister og gående ude på den normale kørebane.

En vognbanelinje er den linje, der adskiller vognbanen i kørebaner. En varslingslinje er den linje, der advarer mod dårlige oversigtsforhold eller varsler, at om lidt vil der være spærrelinjer, hvilket betyder fuldt optrukne linjer mellem de to vognbaner, som ikke må overskrides. Hvis der står en bil ulovligt parkeret, eller der er vejarbejde, må man dog gerne krydse dobbeltlinjerne. Der kan også være tale om en egentlig spærreflade, som er et felt med stribe på tværs. Her skal du køre forbi, i den retning striberne peger.

Der er nogle færdselstavler, der er gode at kende:

  • Påbudt passage
  • Valgfri passage
  • Krybespor.

Er der påbudt passage, så skal du køre den vej, som skiltet viser. Ved valgfri passage, må du selv vælge, hvilken side du vil køre til. Endelig er der tavlen for krybespor, der viser, hvor de kørende skal placere sig, hvis de kører langsommere end den hastighed, der står på skiltet for den almindelige kørebane. Ved helleanlæg, færdselsfyr eller lignende skal du køre forbi til højre, medmindre der står noget andet på skiltene.

Se så langt fremad, som svarer til at køre i 8-12 sekunder ligeud, og undlad at holde blikket fast på kørebanen lige foran bilen. Prøv at vurdere trafikken, så du undgår at bremse og speede op hele tiden, så du bruger mindre brændstof. Flyt hele tiden blikket, og kig både forud og til siderne, og brug spejlene til at kigge bagud.

Hvis du kører i sving, kan du køre efter linjerne på kørebanen, og husk, at jo hurtigere du kører, jo mindre kan du rykke eller dreje i rattet, før du mister herredømmet over bilen.

Når der er dårlig oversigt, fx ved bakker eller i sving, skal du se så langt som muligt fremad. I den situation skal du være ekstra opmærksom på andre biler og køretøjer foran, bagud og i siden.

Sådan gør du

Færdselsloven siger, at man skal tage hensyn til færdslen og forholdene i øvrigt og holde så langt til højre som muligt, så du stadig tager hensyn til fx cyklister, knallertkørere, parkerede køretøjer eller fodgængere. Læg dig også midt i den vognbane, du kører i. Brug kun venstre vognbane, hvis du skal overhale eller køre forbi nogen. Træk til højre på smalle veje før en bakketop eller uoverskuelige vejsving. Justér hele tiden på rattet, når du svinger, så du undgår, at bilen styrer i ryk. Forsøg at undgå for mange styrekorrektioner, når du øger hastigheden.


Hastighed, når du kører ligeud

Hastigheden skal altid passe til forholdene, hvor du kører. Forholdene dækker dels over vejforhold, dels over køretøjets tilstand. Vejforhold dækker vejr, vind, udstyr og forløb. Øvrige forhold som køretøjets tilstand dækker over, om bilen er læsset, men også din egen tilstand, og hvor tæt trafikken er. Overordnet skal hastigheden være tilpasset summen af det hele, og så skal du naturligvis også følge den hastighed, der er angivet på færdselstavlerne.

Her sker ulykkerne

Der er flere situationer, der kan være farlige, og som kan føre til ulykker. Der sker fx en del flere eneulykker på lige strækninger, end der gør i vejsving. Det sker tit, fordi bilisten kommer for langt til højre eller venstre på kørebanen – eller måske endda helt ud i rabatten – og så forsøger at dreje tilbage på vejen og på den måde mister herredømmet over bilen. Høj hastighed er en af de største årsager til, at unge bilister ender i såkaldte eneulykker, hvor de mister kontrollen over bilen i sving eller kommer til at køre ind i ting, der står på vejen, fx andre biler, containere og lignende. Ulykken kan også ske, hvis du er uopmærksom i forhold til trafikken. Høj hastighed, alkohol og stoffer er en særdeles farlig kombination, og hvis bilens dæk tilmed er slidte, og der er dårligt vejgreb på grund af vådt eller glat føre, så er risikoen høj. Vær altid meget opmærksom på, hvem der færdes i trafikken, hvor du kører, og afpas farten efter forholdene.

Her er der risiko

Når du vælger hastighed, er der nogle særlige ting, du skal være opmærksom på – om du fejlbedømmer din egen hastighed, et vejsvings skarphed, vejgreb, om dit køretøj har forkert dæktryk, slidte dæk eller forkert belæsning. Hvis du drejer kraftigt på rattet, især hvis du kører med høj hastighed eller er uopmærksom, er der også risiko for, at der kan opstå en farlig situation.

Lær at orientere dig godt

Når du vælger hastighed, så vær især opmærksom på muligheder for, at der kan opstå fare, disse steder: vejsving eller bakker, hvor der er dårlig oversigt, og hvor eventuelle forhindringer kan være skjult. Det kan fx være langsomme køretøjer, cyklister eller fodgængere i siden af vejen.

Vær også opmærksom på skarpe vejsving, jernbaneoverkørsler med dårlig oversigt, kørebanebelægning med nedsat vejgreb som fx grus eller brosten, hastighedsdæmpende bump, hindringer forude som parkerede biler eller vejrforhold, der kan nedsætte udsynet. Det kan fx være, hvis du bliver blændet af solen, eller det regner.

Hold øje med din hastighed ved at bedømme synsindtrykkene fra vejen, fornemmelsen af vibrationer fra bilen og lyden fra motor, vind, dækstøj mv. Tjek også hastigheden ved at kigge hurtigt på speedometret. Se efter kørebanestriber og færdselstavler, der advarer om vejsving, hastighedsbegrænsning, jernbaneoverkørsel eller andet, der kan betyde, at du skal sætte farten ned. Bedøm altid, hvor langt du har til køretøjet foran dig. Se efter trafikanter, der kommer bagfra. Det er især tunge køretøjer, der accelererer umiddelbart før en bakke eller ned ad bakke. Se til begge sider efter tog, der nærmer sig en jernbaneoverkørsel – og se også, om der lyd eller/og lyssignal, der viser, at der kommer et tog.

Sådan gør du

Du skal kunne tilpasse hastigheden, så du stadig kører sikkert og efter forholdene, sigtbarhed og hastighedsbegrænsning. Skift gear, når bilens indikator viser det – hvis bilen har sådan en. Hold hastigheden nogenlunde jævn ved at bruge speeder behersket eller bilens fartpilot. Kør kun så hurtigt, at du hele tiden har fuldt herredømme over bilen, så du kan standse inden for den strækning, du kan se, og så du ikke kører ind i en forhindring på vejen. Kør i så højt gear som muligt, så du sparer på brændstoffet – dog uden at motoren sejtrækker.

Når du kører på bakker

Op ad en stejl bakke skal du skifte ned til lavere gear i god tid, så du har nok motorkraft til at komme over bakken. Brug evt. krybesporet, hvis du ikke kan holde den mindst tilladte hastighed. Sænk evt. farten, når du når bakketoppen, hvis der er dårlig udsigt. Vælg et gear, der passer til bakkens hældning og længde. Når du kører ned ad bakke, skal du vælge et gear, der passer til, hvor stejl og lang bakken er. Hold en jævn hastighed ved at lette trykket fra speederen. Du kan evt. skifte til et lavere gear, så du udnytter motorbremsen, eller du kan bremse en gang imellem. Undlad dog at bremse over en længere strækning, da bremserne kan blive varme.

Når du kører i sving

Kommer du til et sving, skal du lade være med at accelerere eller bremse, men blot holde farten. Du skal på forhånd have valgt en passende hastighed. Accelerér evt. let ved udkørsel af svinget, samtidig med at du retter bilen op. Fordi hastighed er en afgørende faktor for sikkerhed og god kørsel, skal du derfor altid holde øje med vejen, afmærkninger, skilte og naturligvis speedometret.

Når du kører ved en jernbaneoverkørsel

Hvis du kommer hen mod en jernbaneoverkørsel, skal du være særlig opmærksom og være klar til at standse, hvis der kommer et tog eller letbanetog. Du skal altid standse ved en stoplinje eller mindst 5 meter før krydsmærke, et rødt blinkende signal eller bom, der er sænket eller på vej ned eller op. Du skal selvfølgelig også standse, hvis du blot kan høre et tog eller letbanetog komme nærmere. Du må aldrig blindt stole på signaler, bomme osv. – teknikken kan svigte. Stop derfor altid helt op ved stoplinjen ved en jernbaneoverkørsel, og orientér dig grundigt.

Andre lovbestemmelser

Uden for byer – bortset fra motorveje – må du normalt køre højst 80 km/t. Hvis du kører med påhængskøretøj som campingvogn eller trailer, må du også højst køre 80 km/t. – det gælder også på motorvej. Du kan dog få en særlig tilladelse, der hedder tempo 100. Så må du køre 80 km/t. på landevej og motortrafikvej og 100 km/t. på motorvej.

Der er en hel række situationer, hvor du skal holde en passende lav hastighed:

  • Tættere bebygget område
  • Ved lav eller nedsat sigtbarhed
  • Ved vejkryds og i sving
  • Foran fodgængerfelt
  • Foran bakketop
  • Ved risiko for blænding

  • Ved møde på smal vej
  • I vådt, glat eller fedtet føre
  • Nær holdende bus
  • Nær børn på eller ved vejen
  • Nær heste eller kreaturer
  • Ved vejarbejde
  • Forbi et uheldssted.

Hastighedsgrænser:

50 km/t. i tættere bebygget område

80 km/t. uden for tættere bebygget område

80 km/t. på motortrafikvej

130 km/t. på motorvej.

Særlige grænser:

30 km/t. – lille knallert

30 km/t. – bil og motorcykel med påhængsredskab, der ikke har registreringspligt, fx cementblander

30 km/t. – bil, der slæbes af et andet køretøj

30 km/t. – traktor

45 km/t. – stor knallert

50 km/t. – lastbil og bus over 3.500 kg inden for tættere bebygget område. Følg ellers lokal anvisning for hastighed.

70 km/t. – bil og motorcykel med registreringspligtigt køretøj (fx campingvogn). På motorvej 100 km/t., hvis den er godkendt til det.

70 km/t. – slæbningskøretøj og lastbil uden for tættere bebygget område (på motorvej 80 km/t.)

80 km/t. – bus og autocamper

100 km/t. – bus og autocamper på motorvej

70 km/t. – motorcykel med registreringspligtigt påhængskøretøj, fx vogn eller campingvogn. På motorvej 80 km/t.

Vær opmærksom på, at du mister kørekortet, hvis du kører mere end 40 procent hurtigere end tilladt.


E 80 Generelle hastighedsbegrænsninger

Tavlen angiver de generelle hastighedsbegrænsninger, som gælder i landet.

C 55 Lokal hastighedsbegrænsning

C 55 Lokal hastighedsbegrænsning. Tavlen fastsætter en lokal hastighedsbegrænsning for en strækning på den aktuelle vej, jf. færdselslovens § 42. Hastighedsbegrænsningen gælder uanset bestemmelsen i § 16, stk. 2, indtil den ophæves ved ophørstavle, ved afstandsangivelse på undertavle eller ved angivelse af anden hastighedsbegrænsning. Hastighedsbegrænsningen kan ved vægtangivelse på undertavle begrænses til kun at gælde for køretøjer, herunder vogntog, hvis samlede tilladte totalvægt overstiger den angivne.

E 51 Opholds- og legeområde

Alle må opholde sig eller lege på vejene i området, men børn og voksne i området må ikke hindre kørsel. Køretøjer skal holde tilbage for gående, som ellers vil være i risiko for at blive ramt. Kørsel skal ske med en fart på højst 15 kilometer i timen, og trafikanter skal vise ekstra hensyn og opmærksomhed over for de gående i området. Ved udkørsel skal kørende overholde en ubetinget vigepligt. Parkering af biler skal ske på afmærkede parkeringspladser, mens andre køretøjer kan parkere efter de generelle færdselsregler. Dette gælder dog ikke cykler, knallerter og tohjulede motorcykler. Kørende har ubetinget vigepligt ved udkørsel fra et opholds- og legeområde.

E 53 Område med fartdæmpning

Tavlen angiver et område, hvor kørebanen er indrettet således, at den ikke er egnet til kørsel med højere hastighed end den angivne.

Tavlen kan anvendes med undertavlerne U 1, U 2 eller U 6 til forvarsling.


Emneprøve

"Vognbane og sammenfletning"

Tag en emneprøve med 12 spørgsmål – kræver Platin adgang.

Vognbaneskift og sammenfletning

Når du skifter vognbane eller sammenfletter, skal du være særlig opmærksom på, hvor de andre trafikanter er på vejen. Du skal også kende de skilte eller afmærkninger på vejen, der kan hjælpe dig, når du skal skifte vognbane eller sammenflette.

Her sker ulykkerne

Se under "Sådan gør du"

Her er der risiko

Vognbaneskift

Når du skifter fra en vognbane til en anden, kan det komme bag på dine medtrafikanter. Derfor skal du sørge for, at det sker, så der ikke er unødvendig risiko eller fare for andre. Vær meget opmærksom på dem, der kører bag ved dig, og pas på ikke at bedømme deres afstand og/eller hastighed forkert. Se derfor grundigt til siden og bagud ved at se i spejle og dreje hovedet, så du dækker de blinde vinkler. Lad naturligvis være med at gøre det så længe, at du mister fokus på det, der foregår foran bilen.

Sammenfletning

Hold øje med dem, der kører bag dig, men pas på, at du ikke kigger så længe, at du overser hindringer på vejen foran dig. Hold god afstand til de øvrige trafikanter, når du sammenfletter, og vær opmærksom på, at det ikke er alle, der overholder flettepligten.

Lær at orientere dig godt

Vognbaneskift

Se i god tid efter bagfrakommende. Se også, om der er bagvedkørende eller forankørende, der er ved at skifte vognbane. Prøv så vidt muligt at undgå at få dem, der kører bagved, til at bremse op. Det er ikke altid muligt i tæt trafik. Se dig godt for ved hjælp af spejle og ved at dreje hovedet for at tjekke blinde vinkler. Giv tegn med blinklys, når du vil skifte vognbane eller placering til siden. Det er ikke lovpligtigt, men gør det alligevel. På motorvej skal du dog altid give tegn.

Sammenfletning

Se efter trafikanter, der kører skråt bagud til begge sider, der kan være skjult i dine blinde vinkler. Læg mærke til, om der er tegn på, at trafikanter bagude ikke overholder deres flettepligt. Hvis vognbanelinjerne er hørt op, før der bliver færre vognbaner (fx tre til to vognbaner), så skal du bruge reglen for sammenfletning. Det betyder ganske kort, at bilisterne skal vise hensyn til hinanden, dvs. afpasse hastigheden til de øvrige bilister. Du skal justere din hastighed, så den passer til de andre i din vognbane, og orientere dig grundigt foran og bagud og dreje hovedet for at dække de blinde vinkler. Brug blinklys, hvis det kan hjælpe andre med at vide, hvor du vil hen, og hvad du er i gang med at gøre.

Sådan gør du

Vognbaneskift

Tilpas så vidt muligt hastigheden til trafikken i den vognbane, du skal skifte til. Undlad at skifte vognbane, hvis de andre trafikanter bliver tvunget til at sætte hastigheden ned. Blink i god tid for at vise, hvad du vil gøre. Placér dig midt i den nye vognbane. Sluk for blinklyset – medmindre du med det samme skal dreje eller lave en U-vending.

Sammenfletning

Tilpas hastigheden til dem, du fletter sammen med. Blink evt. for at vise, hvad du vil gøre. Sluk blinklyset, når du har flettet sammen med de andre trafikanter.

Andre lovbestemmelser

Brug blinklyset, hvis det kan hjælpe de andre trafikanter med at forstå, hvad du vil gøre.


At vende og køre baglæns

Du skal lære at lave både en U-vending og en trepunktsvending. Du skal også lære de færdselstavler, der handler om at vende, at kende. Derudover skal du lære at bakke.

Her sker ulykkerne

Ved ulykker ved vending er det ofte dem, der kommer bagfra, der udgør en risiko. Det er tit andre bilister, cyklister eller fodgængere.

Her er der risiko

Du kan nemt fejlbedømme modkørendes eller bagfrakommendes hastighed og afstanden til dem. Pas på med ikke kun at være opmærksom på de modkørende eller fx et lyssignal, så du ikke lægger mærke til andre ting. Hvis du er utålmodig, fordi der hele tiden er modkørende, du skal holde tilbage for, kan det blive farligt. Hav tålmodighed. Kend også din bils størrelse, så du ved, hvor meget den fylder på vejen.

Lær at orientere dig godt

Når du vender, skal du gøre det uden at genere eller være til fare for andre. Der er særlig stor risiko for sammenstød, når du vender – om det så er cykler, biler, knallertkørere eller motorcyklister. Se dig grundigt for til alle sider, og vend bilen ved at dreje til venstre, hvis det er muligt.

Der findes to slags vendinger:

  • En U-vending fra midten af vejen.
  • En trepunktsvending fra højre side af vejen.
  • En trepunktsvending fra højre side af vejen.

Du skal lære: vending, baglænskørsel, U-vending fra vejens midte, vending fra højre vejkant, vending i kryds med signalregulering og baglænskørsel. Derudover skal du lære de kørebanestriber og færdselstavler, der siger noget om at vende eller køre baglæns.

Sådan gør du

Når du skal lave en U-vending, så skal du køre så tæt på midten af vejen som muligt. Blink til venstre, og vent på, at der er fri bane forfra. Når der er plads, så kører du langsomt frem og begynder at dreje rattet hurtigt mod venstre. Når bilen står med front i den anden retning, så sætter du farten op og tilpasser efter den øvrige trafik.

Når du skal lave en trepunktsvending, holder du først stille i højre side af vejen. Orientér dig grundigt om trafikken, og vælg et sted på vejen, hvor den er så bred som muligt, og du har god oversigt. Kør frem mod venstre side af vejen, sæt i bakgear, og bak over til højre side af vejen, så du holder skråt med bilen i modsat retning. Derefter retter du op og kører ligeud, nu i modsat retning. Se illustration.

Baglæns kørsel

At køre baglæns er en farlig manøvre. Du skal som i alle øvrige manøvrer med bilen kunne udføre den uden at være til fare for dig selv eller andre. Derfor skal du holde grundigt øje til alle sider, frem og bagud for heller ikke at overse faste genstande som fx tavler eller master. Du må ikke bakke på motor- og motortrafikvej, ligesom du ikke må bakke på til- og frakørsler eller i nødspor.

Andre regler

Før du vender eller kører baglæns, skal du sikre dig, at du kan gøre det uden at være til fare eller ulempe for andre. Brug blinklyset for at vise, at du vil vende.


Kørsel forbi andre køretøjer og gående

Når du kører forbi andre biler eller køretøjer samt gående, skal du holde god afstand. Du skal sætte farten ned, så den passer til omgivelserne. Læg især mærke til, om der er ældre, børn eller legende børn i siden af vejen, som kan finde på pludselig at gå ud på kørebanen.

Her sker ulykkerne

En del sammenstød sker, fordi man kører ind i et køretøj, der holder i siden af vejen, eller fordi man kører ind i biler eller tohjulede køretøjer, der sætter i gang fra vejkanten, når man kører forbi. Børn og ældre er også nogle af dem, der kan være implicerede i ulykker, fordi de kan træde ud på kørebanen, hvor de måske kan være skjult bag en bil.

Her er der risiko

Sæt gerne hastigheden ned, når du kører forbi en holdende bil, så du kan nå at bremse, hvis der træder en fodgænger ud. Det er ofte børn eller ældre, der gør det. Hold også øje med knallerter og cykler, der kan slingre, når de sætter i gang eller standser.

Lær at orientere dig godt

Biler, knallerter og cykler sætter også tit i gang fra vejkanten uden at orientere sig ordentligt, og det er svært at forudse, når man kommer kørende. Hvis du holder godt øje med, om der er nogen i bilen, om der blinkes, eller lys er tændt, så kan du bedre forudsige, om vedkommende er ved at køre ud, og du kan tage dine forholdsregler. På samme måde kan cyklisters og knallertkøreres kropssprog vise, om de er ved at sætte i gang fra siden af vejen, og du kan tage hensyn. Læg mærke til, om der er tegn på passagerer eller fodgængere, der pludselig kan træde ud på kørebanen. Læg også mærke til, om der er heste, vejarbejde eller skolepatrulje.

Sådan gør du

Når du er på vej hen mod fodgængere i et fodgængerfelt, skal du sætte hastigheden så langt ned, at de ved, at du kan og vil stoppe for dem. Det gælder også, hvis der står skolepatruljer. Hvis der er gående på vejen, så skal du holde tilpas afstand og lav fart til, at du ikke presser dem unødigt. Du skal desuden køre så langsomt, at du ikke kommer til at sprøjte evt. regn eller sne op på dem. Hvis du kører bag en bus, der blinker ud fra et stoppested, skal du holde tilbage.


Modkørende trafik

Du skal vide, at det kan ske, at modkørende kommer over midten af vejen. Det kan være på grund af vejret, vejen eller trafikken i øvrigt.

Her sker ulykkerne

Der sker temmelig mange ulykker med unge bilister, når de møder modkørende. Det er ofte på smalle veje eller tosporede veje. Der sker også en del sammenstød med modkørende biler, der overhaler eller vender, eller en bil, der kører foran, og som bakker, samt fodgængere i vejkanten.

Her er der risiko

Hvis du kører over midten af vejen, kan det indebære en risiko for at støde ind i modkørende. Derfor bør du kun overskride midten i kortere tid.

Lær at orientere dig godt

Hold øje med forhindringer forude i din egen banehalvdel. Hvis du kører på fx en smal vej, en vej med huller eller holdende køretøjer, så kommer lastbiler, busser, motorcykler og køretøjer med påhængskøretøj tit til at køre over vejmidten, fordi de har dårlige styreegenskaber. Hold afstand, så godt du kan. Hvis der er kraftig vind, eller du møder et stort vogntog, der kan fremkalde vindturbulens, kan du eller andre trafikanter blive presset ud af kurs. Uopmærksomhed kan også gøre, at modkørende overskrider midten. Hvis der er bakker, kan det være svært at vurdere, hvor de modkørende er placeret på vejen. Vær derfor ekstra opmærksom.

Sådan gør du

Du skal holde øje med modkørende trafik hele tiden. Sæt farten ned til en passende hastighed og med passende afstand til siden. Hold øje med trafik i højre side af vejen, og hold dig bag gående, knallertkørere og cyklister, indtil den modkørende er forbi, og du kan overhale uden at presse dem.

Hvis der er en forhindring i din egen kørebane, skal du stoppe op og lade den modkørende komme forbi først, inden du selv fortsætter – medmindre et lyssignal eller færdselstavle viser noget andet.


Emneprøve

"Kørsel forbi kørende m.m."

Tag en emneprøve med 12 spørgsmål – kræver Platin adgang.

Emneprøve

"Mødende trafik"

Tag en emneprøve med 12 spørgsmål – kræver Platin adgang.

Når du kører foran eller bag ved andre

Du skal altid holde sikker afstand til dem, der kører foran og bag ved dig.

Her sker ulykkerne

Der sker temmelig mange ulykker med bilister, der støder ind i dem foran eller bagved. Ofte sker det, når der er tæt trafik.

Her er der risiko

Det er vigtigt, at du holder god afstand til dem foran. En afstand i køretid på under 2 sekunder er for kort til, at du kan nå at afværge et sammenstød, hvis den foran pludselig bremser. Hvis der er glat eller fedtet føre, eller hvis du kører bag et køretøj, som dækker udsynet, så du ikke kan se, hvad der sker længere fremme, skal du holde endnu længere afstand. Vær hele tiden opmærksom på den forankørendes hastighed og placering, så du kan nå at reagere i tide.

Lær at orientere dig godt

Vær opmærksom på situationer, der kan være farlige. Det er fx, hvis du eller andre pludselig må bremse ved sving, kryds, kø eller krydsende fodgængere, eller fordi det bliver tåget eller glat. Vær også ekstra opmærksom, hvis du kører bag eller foran et stort køretøj, der tager udsynet, eller hvis du kører bag nogle, der virker uopmærksomme, eller som om de ikke er stedkendte. Brug hele tiden spejlene, og drej hovedet, så du kan se, hvad der sker, og bedømme, om afstanden til den bagved og foran er sikker nok. Hold også øje med din hastighed, så du hverken kører for hurtigt eller for overdrevent langsomt.

Manøvrefærdighed

Når du kører foran andre: Hold trafikrytmen så vidt som muligt. Du skal selvfølgelig holde hastighedsgrænsen og være opmærksom på, at du ikke må køre så langsomt, at du sinker trafikken. Hold i så fald ind til siden, og lad andre komme forbi. Hold øje med de bagvedkørende ved at bruge spejlet ofte, og hvis det ser ud til, at de vil overhale, så hold godt ind til højre i din kørebane.

Når du kører bag andre:

Bedøm afstanden til den, der kører foran dig, og vurdér, om der er nok plads, så du kan nå at reagere eller bremse. Du skal orientere dig så langt frem som muligt, når du kører bag andre – også foran den, der kører foran dig. Hold øje med, om der er forhindringer, sving, bakker, kødannelse, jernbaneoverkørsler eller andet, du skal være særlig opmærksom på. Afstanden til den, der kører foran dig, skal være stor nok til, at du kan nå at bremse og reagere, hvis der skulle ske noget uventet.

Lovbestemmelser og andre forhold

Hvis du kører med påhængskøretøj som fx en trailer, skal du holde så stor afstand til den foran, at andre kan overhale og trække ind mellem dig og den, der kører foran. Køretøjer, der kører med lav hastighed, eller som er ekstra brede, skal på smalle eller bugtede veje være særlig opmærksomme på dem, der kører bagved, og de skal lette overhaling ved enten at sætte hastigheden ned eller køre ind til siden, så andre kan komme udenom.

Hvis der opstår kø eller fare, må du bruge havariblink for at gøre trafikanterne bag dig opmærksomme på faren. Hold god afstand til den, der kører foran, så det svarer til ca. 2 sekunders tidsafstand. Hvis det er glat eller fedtet føre, skal du holde længere afstand til den, der kører foran, så du kan nå at bremse.

Bremselængde

Bremselængden er den afstand, du kører, fra du begynder at bremse, til du holder stille. Jo hårdere du træder på bremsen, jo kortere er bremselængden. Du vil lære mere om bremselængder, når du kommer til lektionerne på køreteknisk anlæg.

Reaktionslængde

Man kan i de fleste tilfælde undgå sammenstød, hvis man holder mindst 2 sekunders køretid til den forankørende. Det kan være svært at vide, særligt for utrænede bilister, hvad det vil sige. Øv dig derfor i at se, hvor langt du kører på 2 sekunder. Find et fast punkt (som hvis det var en bil) fremme på vejen, og begynd at tælle en-og-tyve-to-og-tyve, og se, hvor tæt du er kommet på punktet. Hvis du er kommet forbi, så har du kørt for tæt på, og du skal have mere afstand til de forankørende.

Hvis man efter et sammenstød finder ud af, at du kørte så tæt, at der var 0,4 sekunders eller derunder afstand til den forankørende, kan kørekortet blive betinget frakendt.

I disse situationer kan du ikke bruge tosekundersreglen, men skal have mere afstand, fordi din bremselængde er længere end normalt:

  • Hvis du kører i varebil
  • Hvis du bremser på en fedtet, glat eller våd vej
  • Bremser ned ad bakke
  • Bremser i et sving
  • Trækker en påhængsvogn efter dig.


Overhaling

Du skal lære at vurdere, hvor meget plads du skal bruge til at overhale.

Her sker ulykkerne

Der sker tit ulykker ved overhaling. Når du skal overhale, så husk, at det ofte er overhalingsulykker, der giver store skader på mennesker og biler. Det er typisk den, der overhaler, som kører ind i en modkørende eller overser en, der kommer kørende bagfra, og kører ud i vedkommende.

Her er der risiko

Ulykker sker tit, fordi bilisten ikke orienterer sig godt eller overhaler, hvor der er forbud mod at overhale. Du kan nemt undervurdere, hvor meget fri plads du skal bruge for at overhale, og der er især større risiko, hvis du overhaler tæt på sving, bakker, kryds eller lange køretøjer som lastbiler eller vogntog. Kend din egen accelerationsevne, og vid, at hvis du tøver for længe, så kan det være, at du ikke har tid nok til at overhale alligevel. Husk at være tålmodig, hvis du kører bag en, der kører langsomt, så du ikke overhaler overilet. Følg ikke med andre, der overhaler, men tjek selv, om der er plads til, at du kan overhale. Hvis du overhaler et vogntog, kan der være kraftig vindturbulens. Det kan påvirke din overhalingstid – ligesom vand fra våde kørebaner, fordi dit udsyn bliver dårligere.

Lær at orientere dig godt

Det afhænger af dit køretøjs overhalingslængde, hastighedsgrænsen det pågældende sted, hvor stor forskellen er mellem din egen hastighed og hastigheden hos den, du vil overhale. Du må aldrig lave en overhaling, hvis du ikke er fuldkommen sikker på, at du kan nå at overhale, inden der kommer en modkørende, og så skal du også være opmærksom på, om der er ting, der kan forhindre dit udsyn: bakketoppe, sving, dårligt vejr eller lavtstående sol, som blænder.

Læg også mærke til, om den forankørende, som du gerne vil overhale, er ved at lægge an til nye manøvrer: Er han ved at svinge, blinke eller andet, der kan indikere, at du skal tage nye hensyn, når du vil overhale?

Sådan gør du

En overhaling har tre faser – nemlig før, under og efter overhalingen. Overhalinger skal ske venstre om. Kørende, der er ved at svinge til venstre, skal dog overhales højre om. Du skal først og fremmest orientere dig grundigt, inden du overhaler. Du skal være sikker på, at der er nok plads fremad, dvs. at du skal kunne se længere fremad end din overhalingslængde.

Du kan forbedre udsynet ved at trække lidt til venstre og se så langt frem som muligt. Hvis du kører bag en række biler eller et vogntog, så overvej, om det er forsvarligt at overhale.

Inden du beslutter dig for at overhale, skal du også sikre dig, at du kan trække ind igen til højre, når overhalingen er slut. Det skal kunne ske uden at genere den, du overhalede. Du må aldrig ukritisk følge efter en anden bil, der overhaler – du skal altid selv vurdere situationen og bedømme sikkerhed og muligheder for overhaling.

Når du er klar til at overhale, kan du give tegn med blinklys til venstre eller overhalingsblinket, så bagvedkørende ved, hvad du er i færd med. Kører du på motorvej, skal du bruge blinket.

Når du er i gang med overhalingen, så hold hele tiden øje med den, du er ved at overhale, og om der pludselig kommer modkørende. Så skal du selvfølgelig opgive overhalingen med det samme og trække ind igen. Brug altid et relativt lavt gear, når du skal overhale – det giver den bedste accelerationskraft, så du kan få overstået manøvren hurtigt og sikkert.

Du skal selvfølgelig også holde god sideafstand til den, du overhaler, og huske på, at hvis du overhaler store vogntog/lastbiler, kan der være vindturbulens, der rykker i bilen, mens du overhaler.

Efter overhalingen skal du køre ind til højre igen i den rette kørebane. Det kan du først gøre, når du kan se det overhalede køretøj i bakspejlet – så er afstanden stor nok til, at du ikke generer den anden.

Hvis du vil overhale flere i samme omgang, så må du gerne blive i overhalingsbanen. Du skal dog vide, at dette er en af de farligste manøvrer – at overhale flere forankørende i ét stræk. Du skal under alle omstændigheder være sikker på, at der er ophold mellem køretøjerne, så du kan nå ind i rækken igen, hvis der skulle komme modkørende. Der kan også være nogle af dem, du vil overhale, som ikke har set dig og derfor trækker ud foran dig.

Hvis du skal overhale en, der skal svinge til venstre, kan du sætte hastigheden ned og evt. standse, hvis den foran sætter hastigheden ned. Overhal langsomt højre om med god afstand.

Andre regler

Der er en række steder, hvor det er forbudt at overhale:

Foran og i vejkryds, undtagen hvis:

  • Der er flere vognbaner i din køreretning
  • Du overhaler en, der er ved at svinge til venstre
  • Krydset er reguleret af lyssignal eller politi
  • Tværgående færdsel har ubetinget vigepligt

Foran eller på jernbaneoverkørsel

På bakke eller i vejsving, undtagen hvis:

  • Der er god og tilstrækkelig lang oversigt
  • De modkørende ikke må køre over i din kørebane, vist med spærrelinje

Foran og i fodgængerfelt, undtagen hvis:

  • Du har fuldt udsyn over feltet.


Trafiksanerede områder

Du skal lære at køre i trafiksanerede områder. Et trafiksaneret område er et område, hvor der er lavet foranstaltninger, der kan sænke farten. Det kan være blomsterkasser og bump, og de vil være markeret med striber på kørebanen, så du kan se dem i god tid. I trafiksanerede områder vil der være fodgængere eller børn, der leger, som du skal være opmærksom på.

Her sker ulykkerne

Lige nu er der ikke nok statistisk materiale til at sige noget om ulykker i områder med fartdæmpning, på gågader og i opholds- og legeområder.

Her er der risiko

I trafiksanerede områder skal du holde øje med fartdæmpende foranstaltninger som fx bump eller forhindringer på kørebanen, gående på gågader eller børn, der leger, og som ikke forventer biler.

Lær at orientere dig godt

Du skal rette dig efter de skilte med fartangivelse, der er ved bumpene, og være opmærksom på, at nogle fodgængere tror, at de bedre kan færdes frit og sikkert på kørebanen, hvis der er bump. Det er ikke tilfældet, men det skal du indrette din kørsel efter.

I en gågade gælder der særlige regler. Indkørsel er forbudt, medmindre der er en tavle under gågadetavlen, der siger, hvornår det er tilladt at køre i området på særlige tidspunkter og med særlige retningslinjer. Du skal altid være særlig opmærksom, hvis du kører i gågade. Du skal vise særligt hensyn til de gående, som gaden jo egentlig er til. Kør ikke hurtigere end 15 km/t., gerne langsommere, og stop op, hvis en gående kommer tæt på bilen. Du må ikke parkere i en gågade, medmindre det er specifikt afmærket. Cykler, knallerter og tohjulede motorcykler må dog gerne parkeres i gågade.

I en cykelgade gælder der særlige færdselsregler. Du må maks. køre 30 km/t., og du må kun parkere på afmærkede pladser.

Du må gerne køre ind i et opholds-/legeområde, men du skal være opmærksom på, at her må voksne og børn gerne være på kørebanen og lege, spille bold osv. Det skal du indrette dig efter og holde tilbage for alle, der er eller leger i området på kørebanen. Hold derfor en meget lav hastighed. Du skal rette dig efter deres adfærd og holde tilbage for børn og voksne.

Sådan gør du

Kør langsomt og gerne langsommere, end der står på skiltene. Kør ekstra langsomt, når du skal over bump eller lignende. Hold tilbage for de gående, hvis du krydser en gågade, og kør med passende lav hastighed i cykelgade.

Andre regler

Hold tilbage for gående, og sikr dig, at de har set bilen. Kør først, når de giver plads til dig. I cykelgade skal du køre hensynsfuldt, og du skal holde tilbage for dem, der cykler.


Emneprøve

"Overhaling"

Tag en emneprøve med 12 spørgsmål – kræver Platin adgang.

Når du kører frem mod et kryds

Når du kører frem mod et kryds, skal du tilpasse hastigheden, så den tager hensyn til trafikken, oversigten, lyssignalet og de andre trafikanter – både gående og kørende.

Her sker ulykkerne

Se under ligeudkørsel, højresving og venstresving i kryds

Her er der risiko

Der sker mange ulykker ved vejkryds. De kan have forskellige former – almindeligt firbenet kryds, et T-kryds og vejforgrening/Y-kryds. Ulykkerne sker, fordi to kørebaner krydser hinanden, og der kan være fodgængere på vej over kørebanen i, før og efter krydset. Hvis du kører for hurtigt hen mod krydset, så er det sværere at se sig ordentligt for, og du kan overse lyssignal, fodgængere, og hvordan en evt. bil foran dig reagerer. Det er alt sammen til fare for dig og andre i trafikken. Hold derfor øje med fodgængere, knallertkørere og cyklister i siden eller på vejen. Med andre bilisters manøvrer (blink, skift af vognbane, hastighed). Du skal ikke køre hurtigere, end du kan overskue og reagere rigtigt. Omvendt skal du heller ikke bremse unødigt, hvis du kan overskue krydset fuldt ud – det sinker trafikken.

Lær at orientere dig godt

Vær opmærksom på dårlig oversigt i krydset og tegn på, at forankørende nedsætter hastigheden eller standser og svinger ind i en indkørsel lige før krydset. Vær også opmærksom på, om forankørende bremser brat op for gult lys for at orientere sig, holde tilbage eller svinge. Læg også mærke til, om andre bilister ved siden af dig pludselig skifter vognbane og kører ind foran dig. Se efter fodgængere på hjørnerne i kryds – især børn og ældre – der vil krydse kørebanen. Det er ikke altid, de følger lysreguleringen, og de kan derfor finde på at gå over for rødt lys. Vurdér også, om de andre bilister overholder deres vigepligt.

Lysene i et lyssignal betyder:

Rødt lys – betyder stop. Du skal stoppe ved stoplinjen eller i sikker afstand til krydset, hvis der ikke er stoplinje.

Grønt lys – betyder kør, hvis vejen er fri. Hvis du ikke kan komme helt over krydset og på den måde kommer til at spærre for den tværgående færdsel, når signalet skifter, må du ikke køre.

Gult lys – betyder stop. Fortæller, at lyset snart skifter til rødt. Du skal ikke standse, når signalet skifter fra grønt til gult, hvis du er nået så langt frem, at det kan være farligt at bremse.

Nogle steder er der pil i lyskurven. Det er svingbanelys, og det fortæller, hvornår du må køre, hvis du skal svinge, og der er fri bane.

Hvis lyset i et signal ikke virker, skal du køre efter reglen om højrevigepligt, medmindre der er et skilt, hvor der står, at du skal køre efter ubetinget vigepligt.

Vigepligt

Der er to typer vigepligt, som afgør, hvem der skal holde tilbage i et kryds. Dem skal du både kende og selvfølgelig overholde, for at trafikken kan foregå sikkert.

Den ubetingede vigepligt betyder, at du skal holde tilbage for kørende trafik fra begge sider.

Du har ubetinget vigepligt

  • Når du kører ud fra p-plads
  • Når du kører ud fra en indkørsel (privat eller offentlig)
  • Når du kører ud fra en grund (ubebygget)
  • Når du kører ud fra tankstation
  • Når du kører ud fra gågade og sti eller grusveje i fx sommerhusområder
  • Når du kører ud fra en markvej
  • Når du kører ud fra en vej lige over for fortov eller cykelsti.

Du skal kende vigepligten, fordi man ikke altid kan se på vejens udstyr (tavler og striber), om der er ubetinget vigepligt. Sæt hastigheden ned i god tid, og hold tilbage for gående og cyklende.

Højrevigepligt

Højrevigepligten betyder, at du skal holde tilbage for trafik, der kommer fra højre side, hvis hverken du eller den anden bilist har ubetinget vigepligt, eller reglerne for sammenfletning gælder.

Sådan gør du

Kør i så behersket tempo, at de biler, der kommer fra siderne, ved, at du er opmærksom og både kan og vil stoppe og holde din vigepligt, hvis der ikke er lyssignal, der regulerer trafikken.

Placering på kørebanen

Du skal sørge for at ligge i den rigtige vognbane i god tid og undgå at genere andre ved pludselige skift. Hvis der er flere baner, skal du lægge dig i den bane, der passer til den retning, du skal i. Venstre vognbane, hvis du vil svinge til venstre, ligeud/midterste bane, hvis du skal ligeud, og højre vognbane, hvis du skal svinge til højre. Hvis der ikke er markerede vognbaner, skal du holde til højre på vejen, hvis du skal svinge til højre, og ude ved midten, hvis du skal svinge til venstre. For at kunne handle rigtigt og placere dig rigtigt skal du kende en række skilte og vejvisere.


D 11.4 Påbudt kørselsretning

Påbudt kørselsretning til venstre. (se flere) 

D 15.2 Påbudt passage

Påbudt passage til venstre. (se flere) 

Ophængt pilafmærkning

Tavlerne angiver de kørselsretninger i krydset, som vognbanen under en tavle er beregnet for. (se flere) 

E 16,1 Vognbaneforløb med sammenfletning

Tavlen angiver vognbanernes forløb og færdselsretning. Der kan på tavlen vises rabatter, forhindringer og lignende, ligesom vognbaner fra den modsatte færdselsretning kan være angivet. Ved reduktion af vognbaneantallet skal de kørende vise gensidig hensyn, jf. færdselslovens § 18, stk. 4. Anføres en færdselstavle ved en pil, gælder tavlen for den pågældende vognbane. Ved vejarbejde kan tavlerne og eventuelle undertavler udføres med sorte symboler på gul baggrund. (se flere) 


Kør ind i krydset, hvis du har god oversigt, og trafikken tillader det. Hvis du bliver nødt til at standse, skal du i god tid slippe speederen og først koble ud, lige før du standser. Hvis du skal krydse et fortov, rabat eller cykelsti, når du kører ud af krydset, så hold tilbage for gående og cyklister.

Kryds med lysregulering

Du skal køre frem mod et lyskryds med så passende lav fart, at du kan standse ved stoplinjen ved rødt lys uden at genere biler, der kører bag dig. Hvis der er rødt, skal du standse. Hvis der er gult, skal du standse, hvis det ikke generer bilerne, der kører bag dig. Og når der er grønt, og krydset er fri for biler, kan du køre frem. Gående går tit over for rødt, og det skal du holde godt øje med, så du kan tage hensyn. Husk også, at hvis lysreguleringen svigter, så gælder de almindelige regler for vigepligt: ubetinget vigepligt, når der er en tavle for det, og/eller højrevigepligt.


Når du skal køre ligeud i kryds

Du skal lære at bedømme hastighed og afstand til de andre trafikanter i krydset og ikke følge andre i krydset, fordi de ikke nødvendigvis overholder deres vigepligt.

Her sker ulykkerne

Der sker en del ulykker med bilister eller tohjulede, når den ene part skal ligeud i et kryds, mens den anden skal svinge. Du skal også være opmærksom på fodgængere, der krydser kørebanen.

Her er der risiko

Følg ikke blot efter andre uden at have set dig godt for. Det er nemt at fejlbedømme hastigheden og afstanden hos dem, der kommer fra siderne i et kryds. Forvent ikke, at de altid overholder deres vigepligt eller følger lyssignalet. Vid, at bilister, der skal svinge til venstre, ikke altid holder tilbage. Hold godt øje med fodgængere, der krydser vejen, ved udkørslen af krydset.

Lær at orientere dig godt

Det vigtigste for at køre sikkert og risikofrit for dig selv og andre er, at du kan bedømme afstand og fart på andre køretøjer. Især unge bilister har svært ved at gøre det korrekt. De tror, at biler kører langsommere og er længere væk, end tilfældet er, og det kan give farlige situationer. Du skal også huske, at cyklende, gående og knallertkørere/motorcyklister kan have svært ved at se i dårligt vejr, så de kan være svære at bedømme. Endelig er det nemt at overse gående. En alvorlig fare kan også opstå, hvis dem, der skal svinge til venstre, ikke holder tilbage for modkørende. Hvis du oplever, at de holder farten og ser ud til at ville svinge til venstre, selv om de skal holde tilbage, så er det selvfølgelig dig, der skal stoppe for ikke at ende i en ulykke.

Vær altså opmærksom på kørende, der standser for at svinge til venstre foran dig uden at overholde deres vigepligt eller holde tilbage for rødt lys, og på cyklister og gående, der uden videre svinger til venstre ind foran dig.

Kryds med dårlig oversigt og med vigepligt fra sidevejen Du skal generelt holde øje med, om dine medtrafikanter, der kører på tværs af dig, holder deres vigepligt eller ser ud til at ville gøre det. Det gør du bedst ved at køre langsomt frem mod krydset og se efter, om knallerter og cykler er ved at svinge til venstre foran dig. Når banen er fri, og der ikke er gående på vej ud i krydset, kan du køre frem.

Kryds med lyssignal

Selv om der er lyssignal og måske også pilesignal, skal du holde øje med den tværgående trafik – om de holder tilbage. Nogle kører over for både gult og rødt lys. Stol derfor aldrig blindt på dem, der kører foran dig, men vurdér selv situationen, før du kører ind i krydset. Se også efter modkørende, der kan være tilbøjelige til at svinge til venstre uden at holde tilbage i krydset.

Sådan gør du

Sæt hurtigt i gang, når du er standset ved en tværgående vej, vigelinje eller stoplinje – men kun hvis der er fri bane, så du kan køre ligeud.


Højresving i kryds

Du skal lære at tilpasse din hastighed, så du har mulighed for at orientere dig godt, inden du svinger til højre i et kryds.

Her sker ulykkerne

Der sker en del ulykker under højresving i kryds. Det er især trafikanter bagfra og fra siderne i krydset, der er impliceret i ulykker. Trafikanter bagfra er især cyklister og knallertkørere, der kører op på højre side af bilen, og som måske skal svinge. Det kan også være gående, der krydser kørebanen, som man svinger ind på.

Her er der risiko

Pas på, at du ikke kører i for høj fart, før og mens du svinger, så du får svært ved at orientere dig, og du kan risikere at køre over i de modkørendes vognbane. Følg ikke blot efter andre foran dig, der svinger, men orientér dig først. Det er nemt at fejlbedømme hastighed og afstand til dem, der kommer fra venstre side af krydset. Hold også øje med cyklister og knallertkørere, der kommer bagfra, og gående, der kan være ved udkørslen af krydset. Vær opmærksom på, at de andre ikke altid overholder deres vigepligt eller følger signallyset.

Lær at orientere dig godt

Der er forskellige ting, der kan øge risikoen for ulykker, når du svinger til højre i et kryds. Det kan være cykelsti på den tværgående vej i krydset, nedsat vejgreb, fx brosten eller glat føre, kørende fra venstre, der kan have svært ved at orientere sig, køretøjer, hvor hastigheden kan være svær at vurdere, bagfrakommende cyklister og knallertkørere, der kan være skjult i blinde vinkler, cyklister eller knallertkørere, der kører ud i krydset, selv om der er rødt, modkørende cyklister eller knallertkørere på dobbeltrettet cykelsti, modkørende, der svinger til venstre uden at holde tilbage, gående på vej ud i fodgængerfelt eller børn, der står på hjørnerne ved udkørslen fra krydset eller blokeret vognbane. Det er alt sammen noget, du bør være opmærksom på og køre efter. Se efter cyklister og knallertkørere ved at bruge både spejle og dreje hovedet, så du tjekker de blinde vinkler. Vurdér, om du kan nå at overhale cyklister og knallerter foran dig, eller om du skal vente bag dem. Se dig godt for, og vurdér, om der er nok plads, hvis du kører ud. Hold stadig øje med de andre i trafikken, når du svinger.

Du skal være klar over, at mange cyklister og knallerter, der skal ligeud, kan finde på at køre over for rødt. Så skal du naturligvis bremse, men uden at genere dem, der kører bag dig. Samtidig skal du holde øje med gående i fodgængerfeltet, og om der er børn i krydset, der kan finde på at gå ud foran dig.

Kryds med signalregulering

Når du er standset for rødt i et kryds med lyssignaler, skal du holde øje med signalet, også grønne svingpile. Se efter, om der er nogen, der går over for rødt, og hold naturligvis tilbage, hvis det skulle ske. Hold øje med modkørende, der skal svinge til venstre, da de kan være tilbøjelige til at svinge uden at holde tilbage. Vurdér, om cyklister og knallertkørere standser for rødt cykelsignal på cykelstien, før du svinger.

Sådan gør du

Før du laver et højresving i et kryds, skal du først køre langsomt frem, når du har orienteret dig i spejle og har drejet hovedet for at dække den blinde vinkel (se over højre skulder). Derefter blinker du. Bilen skal ligge tæt mod højre kantsten, så cykler og knallerter bliver bag dig, hvis de skal til højre – og kan lægge sig på din venstre side, hvis de skal til venstre.

Hvis de allerede er så langt foran dig, at du ikke kan overhale forsvarligt, skal du holde dig bagved. Du skal selvfølgelig undgå at presse dem ind mod kantstenen. Hvis der er cykelsti, kan du ikke lukke af for de cyklende inden et højresving. Så er der kun ét at gøre – at være meget opmærksom, når du orienterer dig, for at undgå ulykker. Bedøm, om der er plads nok, inden du svinger, så du ikke tvinger andre kørende til at sætte hastigheden ned, og vurdér, om andre kørende fra venstre side i krydset overholder deres eventuelle vigepligt. Slå blinklyset fra, når du er færdig med at svinge i krydset, og tilpas din hastighed og placering efter den øvrige trafik.

T-kryds med højresving fra sidevej

Når du kommer hen til et T-kryds, så har du tit, men ikke altid, ubetinget vigepligt. Hvis du har vigepligt, så skal du holde tilbage for trafik fra højre. Det er der mange, der ikke er klar over, og trafik fra venstre vil tit komme til at overtræde deres højrevigepligt for dig.


Venstresving i kryds

Du skal lære at tilpasse din hastighed, så du har mulighed for at orientere dig godt, inden du svinger til venstre i et kryds.

Her sker ulykkerne

Venstresving giver mange ulykker. Det er en farlig manøvre, fordi mange, der skal svinge til venstre, ikke holder tilbage for modkørende. Det er både modkørende bilister, cyklister, motorcyklister og gående, der er i risiko for at være impliceret i en ulykke.

Her er der risiko

For høj hastighed før svinget og under svinget til venstre er ofte årsag til ulykkerne, da man ikke når at orientere sig godt og styre sikkert, hvis man kører for hurtigt gennem svinget. Giv tegn til dem, der kører bag dig, så de ved, du skal svinge. Følg ikke dem foran, der også svinger til venstre, men orientér dig godt, inden du kører ud. Vær opmærksom på, at du nemt kan fejlbedømme hastigheden på de andre trafikanter, og forvent ikke, at alle overholder deres vigepligt eller respekterer signallyset. Undgå kun at fokusere på de modkørende, så du ikke kommer til at overse andre trafikanter. Hav tålmodighed, også selv om du holder på den udsatte venteplads i midten af krydset, og der hele tiden er modkørende. Hav ikke kun opmærksomheden på signallyset, men kig rundt, og vid, at grønt lys ikke betyder, at der er fri bane, men at du stadig skal se dig for, inden du svinger. Hold især øje med krydsende fodgængere eller cyklister eller knallertkørere, der kommer bagfra.

Lær at orientere dig godt

Inden du svinger, skal du holde øje med kørende fra venstre side i krydset, der kan have svært ved at orientere sig, køretøjer, der kan køre hurtigere, end du umiddelbart kan se, små køretøjer, der let kan overses, modkørende, der skal ligeud, men som kan være skjult af modkørende, der venter på at svinge, gående, der krydser vejen eller er på vej ud i fodgængerfelt ved udkørsel af krydset, børn på hjørnerne ved udkørsel af krydset. Cyklister eller knallerter på dobbeltrettede cykelstier kan også give problemer, fordi de nemt skjules af modkørende biler, og du derfor kan komme til at køre ud foran dem. Du skal derfor gøre følgende: Blink i god tid. Kør frem i roligt tempo.

Se dig for for at sikre, at der ikke kommer nogen bagfra på venstre side af bilen. Se også til siderne i krydset for at sikre, at der er frit. Vurdér, om der er plads nok til, at du kan svinge ud på den anden vej, eller om du skal køre frem til svingbanen i midten af krydset. Vurdér, om de andre trafikanter i krydset overholder deres eventuelle vigepligt. Se, om der kommer cyklister eller knallertkørere bagfra på dobbeltrettet cykelsti til venstre i krydset. Se efter gående, der er på vej ud i fodgængerfelt eller på vej over vejen til venstre i krydset.

Manøvrefærdighed

Placér dig tæt på midterlinjen eller den relevante vognbane (venstre, når du skal til venstre, højre, når du skal til højre, og den midterste, når du skal ligeud). Hvis vejen er ensrettet, skal du ligge i venstre side. Hold øje med børn og handicappede samt ældre i eller ved krydset. Hold øje med cyklende på cykelstier, og om de øvrige bilister ser ud til at ville holde vigepligten.

Når du skal til at svinge til venstre, skal du også være sikker på, at der er nok afstand til, at du kan nå at komme over krydset. Du skal vise de andre, der er ved at svinge til venstre, hvordan du vil køre forbi: i det ’flade sving’ eller i et skarpt sving.

Hvis du kører i et kryds med markeringer på vejbanen, skal du altid stoppe ved den markerede punkterede tværlinje. Hvis der er modkørende, så vent, til du har fuldt udsyn, før du svinger til venstre, og lad være med at ’mase’ dig over i svinget, da det er risikabelt for dig selv og den modkørende.

Kryds med lyssignal

Når du stopper for lys i kryds, skal du først køre, når der er grønt eller grøn pil. Du skal naturligvis skabe dig overblik over færdslen i trafikken – øvrige bilister, fra cyklende til gående, ventende og knallerter. Hvis du er nødt til at vente på modkørende, indtil der er gult eller rødt, skal du naturligvis stadig gennemføre dit venstresving, men holde opmærksomt øje med, om den tværgående trafik allerede er på vej ud i krydset.

Kryds med ubetinget vigepligt

Hvis du skal vente på ophold i tværgående eller modkørende trafik, skal du vente ved vigelinjen eller der, hvor du bedst kan overskue krydset og trafikken i krydset. Hvis der er en stoplinje, skal du altid stoppe ved den. Når vejen er fri fra højre og forfra, kan du køre til venstre.

Kryds med højrevigepligt

Her skal du på samme måde vente på ophold i trafikken fra højre og i den modkørende færdsel, før du svinger til venstre. Sørg for, at du ikke blokerer trafikken ved manøvren.

Kryds, hvor de tværgående køretøjer har ubetinget vigepligt

Kør langsomt frem til midten af krydset. Vent, indtil der er ophold i trafikken, som er stort nok til, at du kan svinge til venstre uden at genere færdslen i øvrigt.


Rundkørsel

Du skal lære at køre i rundkørslen, så du ved, hvor du skal placere dig i den.

Her sker ulykkerne

Der er kommet flere og flere rundkørsler i Danmark. De er mere sikre med færre uheld og ulykker end i almindelige kryds. Der sker dog stadig ulykker, særligt i to tilfælde: når bilister ikke orienterer sig godt nok og påkører cyklister og knallerter, og når bilister kører for hurtigt ind i en rundkørsel og mister kontrollen over bilen.

Her er der risiko

Hvis du kører med for høj hastighed frem mod en rundkørsel, kan du ikke nå at orientere dig og have svært ved at overholde din vigepligt. Vær opmærksom på vejgrebet, hvis det er glat eller fedtet føre. Det kan være svært at bedømme hastigheden hos dem, der kører i rundkørslen. Det er især svært ved cyklister eller knallertkørere. Hvis du kører for stærkt i rundkørslen, har du svært ved at holde placeringen i vejbanen. Det er vigtigt, at du kigger efter cyklister eller knallertkørere, der kommer bagfra, samt fodgængere, der er på vej over vejen, hvor du kører ud af rundkørslen.

Lær at orientere dig godt

Der er nogle ting, du bør holde øje med, og som kan give risiko for ulykker i rundkørsler. Det er nedsat vejgreb, køretøjer fra venstre side i rundkørslen, hvor du kan undervurdere deres fart, cyklister og knallertkørere, der kommer bagfra enten på vejen eller cykelsti, og som kan være skjult i den blinde vinkel, tegn på, at cyklister eller knallertkørere kører over for rødt cykelsignal, selv om du har grønt lys, gående på vej ud i fodgængerfelt eller fodgængere, der krydser vejen, hvor du kører ud af rundkørslen.

Når du kører frem mod rundkørsel:

Du skal køre med tilpas lav hastighed, så du kan nå at orientere dig om færdslen. Du har ubetinget vigepligt, når du skal ind i en rundkørsel. Hold tilbage for cyklister og gående, og vær opmærksom på, at du ikke kører for hurtigt ind i rundkørslen, særligt i dårligt føre.

Sådan gør du

Kør langsomt frem mod rundkørslen, så du har tid til at se dig for, og så du kan følge lyssignal og overholde din vigepligt. Kør ind i rundkørslen, så snart der er frit. Vælg generelt den vognbane, der er mest hensigtsmæssig i forhold til, hvor du skal hen. Når du skal køre ud af rundkørslen, er det lidt forskelligt, hvordan du skal gøre. Det kommer an på, hvornår du kører ud af den.

Udkørsel af 1. vej

Hvis du skal til højre ad 1. vej, skal du blinke til højre. Pas på med at komme til at klemme eller påkøre cyklister og knallerter. Kig i spejle og bagud, så du dækker de blinde vinkler.

Udkørsel af 2. vej

Hvis du først skal ud ad 2. vej, skal du vælge den vognbane, der passer bedst, typisk den inderste eller den midterste. Blink mod højre, så snart du er forbi første ’ben’ i rundkørslen.

Udkørsel af 3. vej

Hvis du skal ud ad 3. vej, så kig grundigt bagud, blink af, så snart du er forbi 2. vej, og læg dig længere og længere mod højre, så du til sidst ligger i 1. vognbane og kan dreje ud af rundkørslen.


Motorvej

Du skal lære at køre på motorvej, hvor du bruger de ting, du allerede har lært, men hvor du også lærer at køre stærkere, end du har gjort tidligere.

Her sker ulykkerne

Ulykker på motorvej sker typisk, fordi en bilist bagfra kører op i den foran eller bliver påkørt bagfra. Der sker også eneulykker på motorveje.

Her er der risiko

Motorvejens udformning, hvor den fx er bredere, er med til at øge risikoen for ulykker. Det er nemt at undervurdere egen og andres hastighed, men overvurdere afstande. Derudover er det vigtigt at holde god afstand til andre trafikanter – især når der er tæt trafik. På motorveje må man køre hurtigere, og det gør, at du både må orientere dig mere fremad og bagud, og at du nemt kan overvurdere, hvad bilen kan. Ved kraftig sidevind og nedsat vejgreb, fx ved kraftig regn, kan det være svært at styre bilen. Det samme gælder, hvis du er træt eller uopmærksom, når du kører. Har du kørt i længere tid, kan du blive fartblind og køre hurtigere, end du må. Uventet kø eller standsede køretøjer kan udgøre en fare, fordi det kræver, at du bremser i god tid i forhold til din hastighed.

Lær at orientere dig godt

Der er nogle ting, som du bør være opmærksom på, når du kører på motorvej. Når du kører på tilkørselsrampen, kan den bagved holde for kort afstand til dig. Den foran udnytter måske ikke muligheden for at køre ind, men standser i stedet, så du også må standse. Hvis den bag ved dig på tilkørselsrampen kører ind, før du selv er flettet ind, kan det være farligt. Hold øje med bagfrakommende på motorveje, der kan være skjult i blinde vinkler, eller kørende, der ikke giver tegn til at give plads, så du kan komme ind. Vær også opmærksom på, at der kan være nogle på tilkørselsrampen, der kan være skjult i din blinde vinkel.

Fart er den største fare på motorvejen. For høj fart og for lille afstand betyder ulykker, måske endda harmonikasammenstød, hvor flere biler kører op i hinanden. Man kan let glemme, hvor hurtigt man kører, når alle andre også kører hurtigt. En anden fejl er, at man ikke husker at se langt fremad og aflæse trafikken og reagere rigtigt.

Man kan også nemt blive sløv af at køre på motorvej, da den netop er indrettet til højere fart – ingen sideveje, god bredde og bløde sving og bakker. Når opmærksomheden er lav, kan man lettere begå fejl, som kan få alvorlige konsekvenser. Derfor er politiet tit på motorvejen med razziaer. Hold farten, hold afstand, og vær opmærksom på trafikken bagude og fremad. Mange bilister holder ned til 2 meters afstand til den forankørende – prøv selv at tælle til 2 sekunder (tosekundersreglen), og se, hvor galt det kan gå, hvis man med 130 km/t. kører ind i den forankørende. Det koster som minimum betinget frakendelse af kørekortet. En anden fare er at miste koncentrationen, hvor man måske på grund af ensformigheden, der kan opstå, når man kører på motorvej, eller bare almindelig træthed kører galt.

På en motorvej er der højere hastighed og derfor også højere krav til, hvordan du skal orientere dig og køre. Motorveje er blevet stadig mere trafikerede i de senere år, og du kan desuden risikere at møde spøgelsesbilister, der kører i den modsatte retning på motorvejen, hvilket naturligvis er utrolig farligt for alle. Du skal være klar over reglerne følgende tre steder for at kunne køre sikkert på motorvej:

  • Når du kører ind på motorvejen
  • Når du kører på motorvejen
  • Når du kører fra motorejen.

Disse må ikke køre på motorvejen

For at køre på motorvejen skal man kunne holde en fart på mindst 50 km/t.

Biler og motorcykler der ikke kan holde en fart på mindst 50 km/t.

Traktor og motorredskab

Hestevogn og lignende

Cykel og knallert


    Kørsel ind på motorvejen

    Du må kun køre ind på motorvejen, hvor den begynder, eller ad de særlige tilkørselsbaner. Pas meget på ikke at køre ned ad en forkert rampe, fx i mørke. Det skaber livsfarlige situationer, hvis du ender som spøgelsesbilist.

    På en motorvej bruges sammenfletningsreglen ved tilkørslerne. Det betyder, at øvrige trafikanter ved tilkørslen, som er bag dig ved tilkørselsstedet, skal sætte hastigheden ned, for at du kan komme ind på motorvejen. Dem, der er foran, skal blot køre videre. Du skal kort sagt passe ind med hjælp fra øvrige bilister. For at signalere, at du vil ind på motorvejen, giver du tegn med blinklyset. Hvis du ikke kan komme ind mellem bilerne på motorvejen, kan du blive nødt til at stoppe op. Hold endelig godt øje med, at du ikke generer andre bilister bag dig. Du skal desuden være klar til hurtigt at accelerere, så du ikke sinker trafikken på motorvejen, når du er klar til at køre ind.

    Vigepligt

    Hvis tilkørselsbanen er meget kort, er der ofte ubetinget vigepligt. Det betyder, at du skal holde tilbage, indtil der er plads til, at du kan køre på motorvejen. Du skal give tegn med blinklys og være meget opmærksom på ikke at genere andre bilister eller færdslen i det hele taget. Nogle steder, hvor det er meget svært at overskue trafiksituationen, kan der være en stoplinje, der som altid betyder, at du skal stoppe helt op, før du kører ud.

    Kombineret til- og frakørselsrampe

    Der kan være kombinerede til- og frakørselsramper på motorveje. Det betyder, at du skal køre ind på motorvejen og køre fra den igen ved at følge reglerne om vognbaneskift (blinke, afstand og orientering).

    Kørsel på selve motorvejen

    Hold øje med trafikken både bag og foran dig, så du kan nå at reagere, hvis dem nærmest dig ændrer hastighed eller forbereder sig på at lave en manøvre. Kontrollér jævnligt din hastighed ved at kigge på speedometret. Vær opmærksom på kørebanestriber og færdselstavler, der fx siger noget om vognbaner eller sammenfletninger.

    Når du kører på motorvejen, skal du også holde øje med tilkørselsramper. Du har pligt til at være opmærksom og tilpasse din hastighed, så andre lettest kommer ind på motorvejen. Det betyder, at du skal sætte farten ned, så de kan slippe ind, og sætte farten op, hvis den anden bilist skal flette ind bag dig. Du skal i øvrigt, for at trafikken kan glide let, holde den højest tilladte hastighed på motorvejen, hvis forholdene ellers er til det.

    Her skal du lære

    Kørsel bort fra motorvejen

    Orientér dig på færdselstavlerne i god tid, inden du skal køre fra. Vurdér frakørselsbanens længde. Se, om der er nogen, der er ved at køre ind på motorvejen, og vurdér, om du sikkert kan tage afkørslen. På afkørslen skal du lægge mærke til, hvor hurtigt du må køre, og hvor du skal placere dig i forhold til, hvor du skal hen.

    Frakørsel ad kombineret til- og frakørselsbane

    Hvis du skal køre på en kombineret til- og frakørselsrampe, skal du grundlæggende følge de samme regler som ved øvrige til- og frakørselsramper. Holde afstand, blinke til højre, når du skal køre fra, og give plads til forankørende, der vil ind på motorvejen.

    Sådan gør du

    Sådan kører du, når du skal køre på motorvej:

    Kørsel ind på motorvejen

    Tilpas hastigheden til tilkørselsbanens og flettestrækningens længde og til de kørendes hastighed i den vognbane, der er nærmest dig på motorvejen. Blink til venstre, og placér dig ud fra et mellemrum i trafikken eller lidt foran en anden bil, der nedsætter farten eller skifter vognbane, så du kan komme ind. Når der bliver plads, så accelererer du og kører ind på motorvejen og tilpasser din hastighed til de andre der. Hvis du kører bag ved en på tilkørselsrampen, så bliv bag ved den hele tiden. Hvis du skal flette ind på motorvejen, og du ikke kan komme ind, så sæt hastigheden ned i god tid, så du har så lang fri tilkørselsbane som muligt. På den måde kan du nemmere komme op i fart, inden du fletter ind, når der bliver plads.

    Vigepligt

    Tilpas hastigheden til tilkørselsbanen, blink til venstre, og vis de andre på motorvejen, at du vil overholde din vigepligt.

    Kørsel på selve motorvejen

    Bliv i højre vognbane, et kort stykke tid efter at du er kørt på motorvejen, så du kan vænne dig til vej- og færdselsforholdene. Brug blinklyset, hvis du skifter vognbane. Placér dig midt i højre vognbane, og brug kun venstre, hvis du skal overhale eller give plads til, at andre kan køre ind – eller for at følge anviste vognbaner. Hjælp andre trafikanter, der vil køre ind på motorvejen, ved enten at accelerere eller nedsætte hastigheden eller skifte vognbane, hvis der er frit, så de kan komme ind.

    Brug havariblink, så du kan advare de andre bilister, hvis der opstår uventet kø eller anden fare. Accelerér op til højeste sikre og lovlige hastighed på strækningen. Vær i god tid, når du fx skal skifte vognbane, dreje fra eller lignende.

    Kørsel bort fra motorvejen

    Du må kun køre væk fra motorvejen via en frakørselsrampe. Giv tegn med blinklyset, og kør ind i 1. vognbane, hvis du ikke allerede er der. Når du nærmer dig frakørselsbanen, så prøv så vidt muligt at holde farten, indtil du er oppe på den og kan sætte farten ned. Det giver mindst mulig gene for trafikken på motorvejen. Der kan være skarpe sving på frakørselsramper, som du skal være opmærksom på. Ret dig efter den anbefalede højeste hastighed, også selv om den er markant lavere end farten på motorvejen.

    Andre regler

    Det er kun biler og motorcykler, som må køre på motorvejen. For at køre på motorvejen skal man kunne holde en fart på mindst 50 km/t., og du må højst køre 130 km/t. Hvis du kører med påhængskøretøj, må du højst køre 80 km/t. – hvis du har særlig Tempo 100-godkendelse, må du dog køre 100 km/t.

    Du må kun køre ind og ud af motorvejen på til- eller frakørselsbanerne.

    Hvis du slæber et andet køretøj, må du kun køre 30 km/t., så det er også forbudt, medmindre bilen skal trækkes væk fra vejen. Det sidste skal ske så kort tid efter uheldet som muligt.

    På motor- og motortrafikvej er det forbudt at:

    • Køre over midterrabatten på nogen måde
    • Vende
    • Bakke
    • Køre i nødspor, medmindre der er særlig tilladelse og skiltning
    • Standse eller parkere uden for p-pladser
    • Lave reparationer, hvis du på nogen som helst måde skal bruge kørebanen.

    Du skal så vidt muligt altid holde uden for kørebanen i nødsporet, hvis du må stoppe på motorvejen. Hvis du har koblet et påhængskøretøj på, der er længere end 7 meter, skal du holde dig i inderste vognbane. Hvis der er 3 eller flere vognbaner, skal du holde dig i bane 1 eller 2. Når du kører på motorvejen, skal du holde dig i inderste vognbane. Hvis du har overhalet, skal du finde tilbage i vognbane 1. Det er ikke nødvendigt at blive ’hængende’ i bane 2, heller ikke hvis der er tre vognbaner. Det er forbudt at slæbe en anden bil på motorvejen.

    Kørsel på motortrafikvej

    Motortrafikvejen er en blanding af landevej og motorvej og det, man kalder en hovedfærdselsåre. Det er kun biler og motorcykler, der kan køre mindst 50 km/t., som må køre på motortrafikveje. Du må højst køre 80 km/t. på en motortrafikvej, da der kan være sideveje. Lastbiler og påhængsvogne må højst køre 70 km/t. på motortrafikveje, og bortset fra disse ting, så gælder de samme regler for motortrafikveje som på motorveje, når du kører.

    Du skal være klar over nogle andre forskelle:
    Du kan møde modkørende på en motortrafikvej, der er nemlig ikke spærrelinje eller midterrabat, som der er på en motorvej. Der kan komme trafik på tværs, både gående og kørende, som du skal være opmærksom på. Ligesom på en motorvej må du hverken vende eller bakke på en motortrafikvej.


    Kørsel ved siden af andre

    Hvis du kører tæt i flere rækker ved siden af hinanden, så kan du hverken se særlig godt eller manøvrere ret godt. Derfor skal du øve dig i det.

    Her sker ulykkerne

    Ulykker sker ved, at både bilister, knallertkørere og cyklister uventet svinger til venstre ind foran bilen i et kryds. Nogle gange er det også bilister, der klemmer dig fra enten venstre eller højre.

    Her er der risiko

    Det kan være svært at bedømme afstanden til dem, der kører ved siden af dig, især cyklister og knallertkørere, fordi de nemt slingrer. Hvis det er glat eller fedtet føre, kan det være svært at styre bilen. Hvis der er tæt trafik, kan der være begrænset udsyn og nedsat mulighed for at manøvrere, hvis du har køretøjer på begge sider, og det kan gøre, at du måske har en tendens til blot at følge trafikken uden at se dig for. Pas på ikke at kigge for længe på dem, der kører ved siden af dig, da det øger risikoen for, at du kommer til at trække hen mod dem.

    Lær at orientere dig godt

    Du skal af den grund være meget opmærksom på, hvordan de øvrige bilister i køen/rækken opfører sig, så du kan køre efter forholdene. Når man kører tæt ved siden af andre, er det typisk uventede sving og folk, der kører lige ind foran dig, der skaber ulykker. Vær parat til at bremse, og kig i spejlene, så du ved, hvad der foregår omkring dig. Når du kører i dårligt vejr, er det endnu vigtigere at holde godt øje med dem, der kører ved siden af dig, fordi det er sværere at undgå at støde ind i hinanden. Ved blæst, og især når man kører over broer, kan der komme ryk i bilen på grund af sidevind, og det kan nemt genere andre bilister, så igen – tag dine forholdsregler, og vær fokuseret på trafikkens forløb og de øvrige bilister.

    Sådan gør du

    Hold vognbanen, hvis der er tæt trafik, og skift kun vognbane, hvis det er nødvendigt. Husk at se dig for både bagud og til siderne, inden du skifter bane. Slut op i kolonnen foran dig, også selv om det gør, at du overhaler dem, der kører i venstre vognbane. Undgå at placere dig i de blinde vinkler hos dem, der kører lidt længere fremme end dig i de andre vognbaner. Orientér dig med hurtige blik om afstanden til dem, der kører ved siden af dig og bag dig.

    Der er flere uvaner i trafikken, som sker, fordi folk mister tålmodigheden i køkørsel eller tæt kørsel i rækker:

    Nogle klemmer bilisten i den inderste bane, hvilket er stærkt generende. Motorcykler og små knallerter kan også finde på at bruge den smalle passage mellem bilrækkerne til at komme hurtigere frem, hvilket er rigtig farligt, da de er svære at se.

    Du må kun overhale venstre om. Du må til gengæld godt lave en overhaling højre om, hvis den anden bilist tydeligt viser, at han skal til venstre. Ellers gælder reglerne om forbikørsel, hvor du både må køre forbi højre og venstre om en anden trafikant. Du må kun skifte vognbane, hvis du skal svinge eller uden om en parkeret bil/holdende bil.


    Emneprøve

    "Vejkryds og rundkørsler"

    Tag en emneprøve med 12 spørgsmål – kræver Platin adgang.

    Standsning og parkering

    Du skal lære at parkere langs vejkanten og i parkeringsbås, og så skal du lære at sikre dig, at bilen ikke sætter i gang af sig selv eller bliver stjålet, når du forlader den.

    Her sker ulykkerne

    De fleste ulykker sker ved tosporede veje, fordi en bil kører ind i en parkeret bil. Det kan både være bilister, cyklister og knallertkørere, der kører ind i den. Det er sjældent, der sker alvorlige parkeringsulykker, men der sker til gengæld en del uheld, hvor køretøjet bliver skadet.

    Her er der risiko

    Risikoforhold og ulykker

    Når du leder efter en parkeringsplads, skal du holde godt øje med den øvrige trafik. Du må ikke være en risiko for andre eller genere andre. Derfor skal du se dig grundigt for i spejlene ved at dreje hovedet, når du sænker farten for at lede efter en parkeringsplads. Hvis du blot skal standse, så blink ind, så andre ved, hvad du er i færd med.

    Hvis du kører for hurtigt og fx bremser hårdt op for at nå ind på en parkeringsplads eller forsøger at parkere hurtigt, kan andre køre ind i dig bagfra. Husk også, at hvis du kører hårdt ind i kantstenen, kan du miste kontrollen og i øvrigt ødelægge dæk og fælge på bilen.

    Der sker en del parkeringsuheld og parkeringsskader, særligt i mørke. Det ordentlige og lovpligtige at gøre, hvis man skader en andens bil, er at sætte en seddel i vinduesviskeren, så sagen kan blive redt ud af forsikringsselskaberne. Du får en klækkelig bøde for at undlade at gøre det, hvis andre ser det og indberetter til politiet, hvad der skete.

    Lær at orientere dig godt

    Der er en del kørebanestriber og færdselstavler, du skal lære, i forhold til at parkere og standse.

    Der er nogle hovedregler for standsning og parkering:

    • Du må ikke genere eller være til fare for andre trafikanter, når du standser eller parkerer.
    • Det skal så vidt muligt være i højre side af vejen, men hvis vejen er ensrettet, er det lovligt også at parkere/standse i venstre side af vejen.
    • Du må ikke standse eller parkere på et fortov, på cykelstier, i en midterrabat eller yderrabat. Yderrabat er såkaldt færdselsfrit område og ligger uden for det yderste område, hvor man må færdes. Det vil kort sagt sige, at du ikke må parkere i grøfter eller rabatter.
    • Du må ikke parkere i fodgængerfelt eller nærmere end 5 meter foran feltet.
    • Du må ikke parkere ved udkørsel før cykelsti eller nærmere 5 meter før udkørslen.
    • Du må ikke parkere ved siden af spærrelinje, hvis afstanden mellem bilen og spærrelinjen er mindre end 3 meter, og der ikke er punkteret linje til højre for spærrelinjen.
    • Du må ikke parkere nærmere end 30 meter fra en jernbaneoverkørsel, på en bro over motorvej, i viadukt eller tunnel, på eller i nærheden af en bakketop, i eller ved et uoverskueligt vejsving, på en måde, så bilen dækker færdselstavler eller signaler, i krybespor, på afmærket plads for taxier, ved busstoppested og ikke tættere end 12 meter på hver side af tavlen for busholdeplads, hvis der ikke er afmærkninger på kantstenen. Du må heller ikke parkere foran ind- og udkørsler til ejendomme, på kørebanen på hovedveje uden for byer, ved siden af et andet køretøj, der holder i vejkanten, bortset fra tohjulet cykel, tohjulet knallert eller tohjulet motorcykel uden sidevogn, eller så tæt på et andet køretøj, at man ikke kan komme til det eller køre væk fra stedet.

    Hold øje med den øvrige trafik, mens du leder efter en parkeringsplads. Se bagud, før du sænker hastigheden eller standser kort for at undersøge, om en plads kan bruges. Bedøm hurtigt, om der er nok plads, eller om det er lovligt at holde der. Vurdér, om du kan parkere uden at genere trafikken unødigt. Orientér dig hele tiden i spejle og ved at dreje hovedet, mens du parkerer. Hold også øje med cyklister, knallertkørere eller gående, når du åbner bildøren. Vurdér, om din bil holder til gene for de andre trafikanter.

    Sådan gør du

    Hold en hastighed, der ikke er væsentlig lavere end dem, der kører bagved, mens du leder efter en parkeringsplads. Vis, at du standser, ved at bruge stoplys og evt. også blinklys. Parkér langs kørebanens yderste kant eller i parkeringsbås. Træk parkeringsbremsen, og sæt evt. bilen i gear. Sluk lyset, fjern nøglen, og sikr, at evt. tyverisikring er sat til. Vent med at åbne døre, indtil du er sikker på, at du kan gøre det uden risiko for andre.

    Andre regler

    Der er forskel på at standse og parkere. For begge dele gælder, at det er ’frivillig hensætning’, som det hedder, af bilen. Dvs. at man standser bilen, uden at det er trafikkens ’skyld’ (der er fx ikke rødt, vigepligt, kø eller tekniske problemer). Det kan være, fordi man skal sætte af, læsse på eller af. Når det sker i mindre end tre minutter, er der tale om standsning. Er det mere end tre minutter, er der tale om en parkering. I en parkering skal formålet ikke nødvendigvis være af- eller pålæsning af personer eller ting.

    • Hvis du er uden for tættere bebygget område (byer), skal du finde en parkeringsplads i højre side, hvis du kan.
    • Når det er lygtetændingstid, skal lyset være tændt, mens du standser og parkerer på veje, der ikke er lyst op.
    • Hvis du holder tæt på en jernbanekørsel (2 meter), skal du blive ved bilen. Du skal af dig selv flytte bilen, hvis der kommer tog. Hvis det drejer sig om et letbanetog, må du slet ikke parkere ved sporet.
    • Efter nye regler må man heller ikke delvist parkere med et hjulsæt på fortovet i tættere bebygget område. Ellers så følg tavlerne – der kan være forskelle fra kommune til kommune.
    • Uden for det tættere bebyggede område må man gerne standse og parkere delvist på fortov og i yderrabat, dog kun med biler under 3.500 kg.
    • Du skal altid have trukket parkeringsbremsen (håndbremsen), når du går fra bilen, så den ikke kan trille eller skubbes/stjæles. Du skal selvfølgelig også tage tændingsnøglen ud. Og hvis vejen skråner meget, kan du sætte bilen i gear for at sikre, at den bliver stående.
    • Hvis der er tidsbegrænsning på parkeringen, skal du enten sætte p-skive eller købe p-billet og sætte den synligt. Du kan maks. få én p-bøde pr. 24 timer og maksimalt tre i træk, hvis du ikke flytter bilen.
    • Hold øje med biler og knallerter, når du stiger ud af bilen, så du ikke rammer dem. Hvis der er parkeringsbåse på parkeringspladsen, skal de bruges. Hvis der er båse uden for parkeringspladsen, må man gerne parkere uden for båsene, hvis man ellers ikke kommer i konflikt med reglerne.
    • Hold øje med særlige tavler og skilte, der kan have andre bestemmelser for parkering af lastbiler, busser og campingvogne.


    Emneprøve

    "Vigepligter"

    Tag en emneprøve med 12 spørgsmål – kræver Platin adgang.

    Emneprøve

    "Motor- og motortrafikvej"

    Tag en emneprøve med 12 spørgsmål – kræver Platin adgang.

    Emneprøve

    "Vigepligter"

    Tag en emneprøve med 12 spørgsmål – kræver Platin adgang.

    Kørsel i mørke og i lygtetændingstid

    Du skal lære at køre i mørke, hvor du bruger de rigtige lygter, når du kører foran eller efter andre, og når du overhaler.

    Her sker ulykkerne

    I det hele taget skal du være klar over, at der er mange ulykker i mørke eller tusmørke. Man får ikke set, at der er gående på vej over vejen, man ser ikke den parkerede bil eller påkører dyr, der løber over vejen. Det er typisk, fordi folk ikke bruger reflekser og lys eller afmærker biler/forhindringer på vejen som fx en container.

    Hvis du påkører et dyr, skal du huske, at man skal ringe 1812.

    Se godt efter striber på vejen, reflekser på vejen, der bl.a. sidder på kantpælene. Du skal altid have en lyskegle foran dig, der er længere end din standselængde, så du hele tiden er klar over, hvad der er foran dig, og du kan nå at reagere.

    Her er der risiko

    Det er svært at se ordentligt, når det er tusmørke, mørkt, tåget eller diset, hvis der er kraftig regn og sne, eller hvis solen står lavt. Det kan være svært at bedømme hastigheden og afstand til andre under de forhold. Hvis du kører for hurtigt i forhold til, hvor godt du kan se, og hvor langt du kan se, kan du bringe dig selv og andre i farlige situationer. Det er også farligt, hvis du bliver blændet af modkørende, eller hvis du blænder dem. Parkerede køretøjer, mørke fodgængere og cyklister uden lys udgør en risiko, fordi de er svære at se, hvis det er mørkt. Derudover skal du bruge lygterne rigtigt og især huske dem, hvis det er tusmørke i lygtetændingstiden om dagen.

    Lær at orientere dig godt

    Du skal kunne opfatte og bedømme faremuligheder i mørke, præcis som du kan ved dagslys. Udnyt kørebanestriberne og de reflekterende kant- og baggrundsmærkninger, der er ved vejen, så du kan se, hvordan vejen forløber. Vær også opmærksom, hvis der står kantpæle med orange refleks i højre vejside og hvid refleks i venstre vejside. Kør kun så hurtigt, at du kan standse inden for rækkevidden af det lys, du bruger, og inden for længden af den fri strækning foran dig.

    Sådan gør du

    Inden du kører, skal du sikre dig, at lygterne virker, som de skal, og at de er indstillet rigtigt.

    Brug af lygter

    Du skal bruge nærlys, når der er vejbelysning der, hvor du kører. Du skal bruge fjernlys, hvis vejen ikke er lyst op af fx gadelamper, og hvis du ikke kan se langt nok med nærlys, så du kan nå at reagere ved den hastighed, du kører. Du skal dog blænde ned, hvis du møder andre trafikanter, så de ikke bliver blændet. Når du har passeret dem, kan du blænde op igen. Når det er lygtetændingstid, er det ikke nok med kørelys – der skal nærlyset være tændt. Kører du uden for lygtetændingstiden, skal du enten bruge nærlyset, det særlige kørelys eller tågelygter. Tågebaglygterne må du kun bruge, når det er tåget, og det ikke generer andre.

    Møde

    Når du ser lyset fra en modkørende nærme sig, skal du hurtigt bedømme, om der er tale om bil, traktor, motorcykel eller lastbil/bus. Hvis du kører med fjernlys, skal du, senest 200-300 meter før du møder den anden, skifte til nærlys. Skift til nærlys i god afstand fra tog, der kører langs vejen, hvis der er risiko for, at dit lys blænder lokoføreren. Sæt hastigheden ned til højst 40 km/t., når du møder biler på smalle eller helt mørke veje, så du kan nå at reagere, hvis der er noget i vejkanten. Du skal ikke se lige ind i lygterne; det blænder dig. Stands, hvis du bliver blændet af andres lygter. Skift til fjernlys, lige før du passerer modkørende.

    Kørsel foran eller efter andre

    Du skal altid sætte farten ned, inden du skifter til nærlyset, så du er sikker på at se alt, hvad der ligger foran dig. Hvis du har fjernlys og er ved at indhente en, der kører foran dig, skal du skifte til nærlys, da det ellers generer kraftigt. Hold større afstand til den, der kører foran, end du ville gøre i dagslys, fordi den forankørende kan have svært ved at se i mørket. Hold fjernlyset tændt, hvis der er en, der vil overhale bagfra. Så hjælper du dem med at se. Skift til nærlys, så snart bilen har overhalet og begynder at trække ind.

    Overhaling

    Det er farligt at overhale i mørke. Hvis du skal gøre det, skal du være meget sikker på, at der ikke kommer modkørende eller andre forhindringer. Hvis du er ved at blive overhalet, gælder det samme: Skift til nærlys, så du ikke risikerer at blænde vedkommende i spejlene. Du skal kunne lyse væsentlig længere op med lygterne end den længde, du skal bruge for at overhale. Efter overhalingen tænder du igen fjernlyset. Træk ind til højre, når du er sikker på, at der ikke er gående eller andre, du kan ramme.

    Standsning

    Hvis du holder midt på vejen, fordi du fx skal svinge til venstre, så kan du bruge bremselygterne til at advare biler, der kommer bagfra, ved at trykke let på bremsen. Hvis du standser eller parkerer i vejsiden på veje, der ikke er tilstrækkelig oplyst, bør du bruge positionslyset på bilen.

    Brug af lys i lygtetændingstiden om dagen

    Brug normalt nærlys – aldrig positionslys – når der er tåge, dis, regn, eller sigtbarheden på anden måde er dårlig. Du kan dog bruge tågeforlys i stedet for nærlys, hvis du vil. Brug evt. fjernlys i særlig tæt tåge om dagen, så du sikrer, at andre kan se dig. Tænd nærlyset, når du kører med lavtstående sol i ryggen, af hensyn til dem, der kører mod dig. Så er du nemmere at se.

    Andre regler

    Lygtetændingstiden er fra solopgang til solnedgang. Det er også, når vejret kræver det, fx i dis, tåge, regn eller lav sol, som kan gøre det svært for andre at se dig.


    Kørsel i tunnel

    Du skal lære at køre i tunnel, hvor det kræver mere af dig. Du skal køre i én af de her tunneller: Tårnbytunnellen, Frederikssundsvejstunnellen, Englandsvejstunnellen, Guldborgsundtunnellen eller Limfjordstunnellen.

    Her sker ulykkerne

    Der er bygget mange flere tunneller, efter at der er kommet mange flere biler på vejene, og folk kører mere. Der har været nogle voldsomme ulykker i udlandet de seneste 30 år, der har gjort, at man fx i danske tunnelbyggerier kan se nogle af de bedst sikrede tunneller. Du skal sætte dig godt ind i de forskellige sikkerhedsforanstaltninger i tunneller, så du er parat til at reagere rigtigt, hvis der skulle opstå uheld eller en ulykke.

    Her er der risiko

    Vær opmærksom på højden af din bil, da tunneller har en begrænset frihøjde. Hvis du er for høj, vil du køre på tunnellen. Når du kører ind i tunnellen, ændrer lyset sig. Pas på, at du ikke kører for hurtigt ind i tunnellen, da det tager lidt tid for dine øjne at vænne sig til det, og du kan derfor nemt overse forhindringer forude.

    Lær at orientere dig godt

    Vær opmærksom på, at du ikke overser et evt. rødt blinksignal før tunnellen. Vær også opmærksom på havarerede køretøjer, der kan holde eller er standset i tunnellen. Se efter skilte, der viser nødudgange, nødudstyr, nødpladser og radiofrekvens, hvor du kan lytte til informationer om tunnellen. Se efter, om vognbanesignalerne skifter. I mange tunneller tændes der automatisk et rødt kryds over højre vognbane, hvis alarmskabet åbnes i tunnellen. Hvis du har brug for at kontakte alarmcentralen, bør du bruge nødtelefonen i tunnellen i stedet for din mobiltelefon.

    Sådan gør du

    Du skal kunne forskellige ting, når du kører i tunnel.

    Kørsel hen mod en tunnel

    • Sæt hastigheden ned, lige når du kommer ind i tunnellen, så dine øjne vænner sig til det mindre lys.
    • Følg altid skiltene, vognbanesignalerne og de stopsignaler, der kan være ved tunnellerne.
    • Sørg for, at dit nærlys og baglys er tændt.
    • Tag evt. solbriller af.
    • Brug radioen på den rigtige frekvens. Der vil du kunne høre trafikmeldinger, hvis der er problemer i tunnellen.
    • Din bil skal – selvfølgelig – være mindre end tunnellens højde.
    • Sørg for, at der er nok brændstof på bilen. Man må ikke køre tør i en tunnel.
    • Hold altid hastigheden – politiet kontrollerer ofte.
    • Hold 2 sekunders afstand til den, der kører foran.

    Kørsel i tunnel

    Hold længere afstand end normalt til dem, der kører foran dig. Uheldet kan være ude. Din bil eller motorcykel kan gå i stå. Så skal du køre ind til højre side, tænde havariblinket og tage sikkerhedsvest på med reflekser. Nu skal du gå fra bilen og passe meget på. Gå hen til nærmeste nødtelefon, løft røret, og du har kontakt til politiet, som nu vil komme for at transportere bil/motorcykel ud.

    Hvis der sker en ulykke – sådan kører du og handler du

    Kør ind til siden, tænd havariblink, og tag sikkerhedsvesten på. Giv førstehjælp, som du har lært på kurset i færdselsrelateret førstehjælp. Ring 112 fra din telefon eller brug nødtelefonen for at tilkalde hjælp, og vent ved stedet.

    Ved brand

    Hvis der skulle gå ild i din bil eller en andens køretøj, så kør hurtigst muligt ud af tunnellen. Hvis du ikke kan det, så kør ind til siden, sluk motoren, og gå væk fra bilen. Lad være med at låse bilen. Slå alarm via din egen telefon eller nødtelefonen.

    Hvis du kan slukke branden med en pulverslukker, så gør det, og giv førstehjælp, hvis det er muligt, til dem, der måtte være kommet til skade. Derefter kan du gå fra tunnellen via en nøddør, der også er markeret tydeligt i tunneller.


    Emneprøve

    "Standsning og parkering"

    Tag en emneprøve med 12 spørgsmål – kræver Platin adgang.

    Kørsel ved letbane

    Du skal lære at køre, hvor der er letbane. Hvis det er muligt, skal du køre ved en af disse letbaner: Aarhus Letbane eller Odense Letbane.

    Her sker ulykkerne

    Der sker ulykker ved letbanen, fordi trafikanter misforstår eller overser det røde lyssignal. Der sker også ulykker med bilister, fordi de overser letbanens tog, når de laver manøvrer med bilen, eller med fodgængere, fordi de overser letbanens tog, når de krydser sporet.

    Her er der risiko

    Der sker tit ulykker ved letbanen, fordi lyssignaler eller tavler bliver overset, så vigepligten ikke bliver overholdt, og letbanen bliver påkørt. Det kan også skyldes uopmærksomhed. Letbanekøretøjets bremselængde er lang, og derfor er det vigtigt, at du er særlig opmærksom, når du kører ved en letbane.

    Orienteringsmuligheder

    Vær opmærksom på rødt lyssignal ved letbanen, og pas på ikke at have for meget opmærksomhed på letbanen, så du overser de andre trafikanter. Letbanekøretøjer kører efter forholdene, signalerne og trafikken. De må ikke køre hurtigere end busser, dvs. maks. 80 km/t. Vær opmærksom på, hvor letbanen kører, hvis du overhaler eller kører forbi et letbanetog.

    Sådan gør du

    Du skal kunne tilpasse hastigheden, når du kører ved letbanen, så du har tid til at vænne dig til den.