Den nemme teoribog
Dette kapitel handler om de manøvrer og situationer, du møder under almindelig kørsel på vej. Du lærer at tilpasse placering, hastighed og orientering til trafikken og at handle sikkert og hensynsfuldt på forskellige vejtyper, i kryds, på motorvej, i mørke og i andre krævende situationer.
Du skal kunne sætte i gang fra vejkanten og standse igen uden at skabe fare eller unødig ulempe for andre.
De største risici er fejlbedømmelse af bagfrakommendes hastighed og afstand, utålmodighed i tæt trafik og mulighed for motorstop.
Se fremad, i spejlene og over skulderen, så du også kontrollerer den blinde vinkel. Vær særlig opmærksom på cyklister, knallertkørere og andre, der kan komme tæt forbi bilen.
Tag også hensyn til snæver plads og nedsat vejgreb på våd, glat eller fedtet vej.
Vent, til der er tilstrækkelig plads. Giv tegn i god tid, sæt roligt i gang og tilpas hurtigt hastigheden til den øvrige trafik.
Før standsning skal du orientere dig bagud, give tegn når det er nødvendigt og nedsætte hastigheden jævnt. Placér bilen hensigtsmæssigt ved kørebanekanten.
Ved igangsætning fra kørebanekanten skal du altid give tegn. Manøvren skal kunne gennemføres uden fare eller unødig ulempe.
Din placering på vejen skal passe til vejens indretning, afmærkning, trafikken og de manøvrer, du skal udføre.
Hold som udgangspunkt så langt til højre som forholdene tillader, men med tilstrækkelig afstand til cyklister, gående, parkerede køretøjer og vejens kant.
På en vej med flere vognbaner i samme retning skal du normalt bruge den højre vognbane. Venstre vognbane bruges blandt andet ved overhaling eller når placeringen er nødvendig for den videre kørsel.
Du skal kende betydningen af kantlinjer, vognbanelinjer, varslingslinjer, spærrelinjer og spærreflader. En spærrelinje må som udgangspunkt ikke overskrides.
Se langt frem og flyt blikket mellem vejen, trafikken, siderne og spejlene. Undgå at fastholde blikket lige foran bilen.
Ved bakker, sving og andre steder med dårlig oversigt skal du tilpasse placeringen og være klar til at møde trafikanter eller hindringer, som først bliver synlige sent.
Ved helleanlæg og færdselsfyr skal du normalt passere til højre, medmindre afmærkningen viser noget andet.
Du skal altid vælge en hastighed, der både er lovlig og sikker i forhold til vej, vejr, trafik, udsyn og bilens tilstand.
Du skal hele tiden have fuldt herredømme over bilen og kunne standse inden for den strækning, du kan se og har oversigt over.
Sæt farten ned ved dårlig sigt, skarpe sving, bakketoppe, vejkryds, fodgængerfelter, jernbaneoverkørsler, vejarbejde, børn, dyr og dårligt vejgreb.
Høj hastighed gør det sværere at styre og øger både reaktionslængde, bremselængde og ulykkens alvor. Fordobles hastigheden, bliver bremselængden under samme forhold omtrent fire gange så lang.
De generelle grænser for almindelig bil er normalt 50 km/t i tættere bebygget område, 80 km/t uden for tættere bebygget område og 130 km/t på motorvej, medmindre andet er angivet.
Før en bakketop eller et uoverskueligt sving skal hastigheden være så lav, at du kan reagere på det, der bliver synligt.
Vælg hastighed før svinget. Undgå kraftig bremsning eller store styrebevægelser midt i svinget. Accelerér først igen, når bilen rettes op, og forholdene tillader det.
Ved jernbaneoverkørsler skal du være klar til at standse. Kør aldrig frem mod rødt blink, lukkede eller bevægende bomme eller et tog, der nærmer sig.
Bil med almindeligt påhængskøretøj må normalt højst køre 80 km/t. Tempo 100-godkendte vogntog må under de gældende betingelser køre op til 100 km/t på motorvej.
Du skal holde en efter forholdene passende lav hastighed i en række situationer. Det gælder især:
Husk, at en skiltet hastighedsgrænse kan være lavere end den generelle grænse. Nogle køretøjer har desuden deres egen lavere maksimumhastighed.
50 km/t i tættere bebygget område.
80 km/t uden for tættere bebygget område.
80 km/t på motortrafikvej.
130 km/t på motorvej.
Der kan være skiltet en anden hastighed på den enkelte vejstrækning. Du skal altid følge den aktuelle skiltning.
De følgende køretøjer har særlige hastighedsgrænser, som kan være lavere end de almindelige grænser for personbil.
Lille knallert må højst køre 30 km/t.
Stor knallert må højst køre 45 km/t.
Traktor og motorredskab må som udgangspunkt højst køre 30 km/t. Er traktoren eller motorredskabet registreret i Køretøjsregistret, må det højst køre 40 km/t.
En registreret traktor eller et registreret motorredskab med påhængskøretøj må normalt højst køre 30 km/t. Vogntoget må køre op til 40 km/t, hvis betingelserne for Tempo 40 er opfyldt.
Bil eller motorcykel med et ikke registreringspligtigt påhængsredskab må højst køre 30 km/t.
Bil med en tilladt totalvægt på højst 3.500 kg og et registreringspligtigt påhængskøretøj, fx trailer eller campingvogn, må højst køre 80 km/t. Det gælder også på motorvej.
Hvis bil og påhængskøretøj er Tempo 100-godkendt, må vogntoget køre op til 100 km/t på motorvej. På andre veje gælder højst 80 km/t.
Motorcykel med registreringspligtigt påhængskøretøj må højst køre 80 km/t.
I tættere bebygget område gælder som udgangspunkt den generelle grænse på 50 km/t. Hvis der er skiltet en højere hastighed, må lastbil og bus dog ikke overskride deres særlige maksimumhastighed.
Lastbil med en tilladt totalvægt over 3.500 kg må højst køre 80 km/t.
Bus med en tilladt totalvægt over 3.500 kg må højst køre 80 km/t. En bus, der opfylder de særlige krav, må dog køre op til 100 km/t på motorvej.
En campingbil med en tilladt totalvægt over 3.500 kg må normalt højst køre 80 km/t.
En campingbil over 3.500 kg og højst 7.500 kg, der er godkendt til Tempo 100, må køre op til 100 km/t på motorvej og højst 80 km/t på andre veje.
Hvis en campingbil over 3.500 kg har et registreringspligtigt påhængskøretøj tilkoblet, må den højst køre 80 km/t på motorvej og 70 km/t på andre veje.
Ved almindelig slæbning af en havareret bil, traktor eller et motorredskab må hastigheden højst være 30 km/t.
Professionelle slæbningskøretøjer kan under særlige betingelser have andre hastighedsgrænser. Det ændrer ikke hovedreglen om 30 km/t ved almindelig slæbning.
E 80 Generelle hastighedsbegrænsninger
C 55 Lokal hastighedsbegrænsning
Ved vognbaneskift og sammenfletning skal du kunne bedømme andre trafikanters placering, hastighed og hensigt.
Orientér dig fremad, i spejlene og over skulderen, så den blinde vinkel bliver kontrolleret. Bedøm især bagfrakommendes hastighed og afstand.
Tilpas hastigheden til trafikken i den vognbane, du vil ind i. Skift kun, når det kan ske uden fare og uden at tvinge andre til en unødig kraftig reaktion.
På motorvej skal du altid give tegn før vognbaneskift. På andre veje skal du give tegn, når det er nødvendigt for at vejlede andre.
Aflæs vognbanelinjer og tavler i god tid, så du ved, om der er tale om sammenfletning eller vognbaneskift.
Se efter trafikanter skråt bagud på begge sider. Hold også øje med trafikken foran, så du ikke overser en pludselig opbremsning.
Brug blinklys, hvis det hjælper andre til at forstå din hensigt. Når sammenfletningen er gennemført, placerer du dig stabilt i den nye vognbane.
Ved vognbaneskift må du kun skifte vognbane, hvis det kan ske uden fare eller unødig ulempe.
Ved sammenfletning skal du tilpasse hastigheden til trafikken i vognbanen ved siden af og udnytte et passende stort ophold. De kørende i den anden vognbane skal medvirke til at skabe plads.
Fortsætter vognbanelinjen helt frem til indsnævringen, gælder reglen om vognbaneskift. Ophører vognbanelinjen et stykke før, gælder reglen om sammenfletning.
Vending og baglænskørsel kræver særlig omhyggelig orientering, fordi bilen bevæger sig på en måde, som andre trafikanter ikke altid forventer.
Du kan let fejlbedømme afstanden til modkørende og bagfrakommende. Under hele manøvren skal du orientere dig til alle sider og især være opmærksom på cyklister, knallertkørere og gående.
Vælg et sted med god oversigt og tilstrækkelig plads. Hav tålmodighed, hvis trafikken gør det nødvendigt at vente.
Ved baglænskørsel skal du også holde øje med faste genstande og lave trafikanter, som kan være vanskelige at se fra bilen.
En U-vending udføres langsomt og kontrolleret, når der er tilstrækkelig plads og frit i begge retninger. Giv tegn, når det er relevant.
Ved trepunktsvending skal bilen vendes med få, rolige bevægelser og med løbende orientering under både fremad- og baglænskørsel.
Vælg manøvrestedet omhyggeligt og gennemfør vending eller baglænskørsel roligt, så du hele tiden kan bevare overblikket over den øvrige færdsel.
Før vending og baglænskørsel skal du sikre dig, at manøvren kan ske uden fare eller ulempe for andre.
Før vending skal du altid give tegn med blinklyset. Vending skal ske forlæns til venstre, medmindre forholdene ikke tillader det.
Spærrelinje og spærreflade må ikke overskrides ved vending. Tavlen Vending forbudt (C 12) og Venstresving forbudt (C 11,2) forbyder også vending.
Når du kører forbi holdende køretøjer, cyklister, knallertkørere eller gående, skal du kunne forudse pludselige bevægelser og holde passende afstand.
En bildør kan blive åbnet, en gående kan træde ud mellem parkerede biler, og et barn kan løbe ud på kørebanen. Cyklister og knallertkørere kan svinge uden tydeligt varsel.
Se langt frem og efter tegn på aktivitet omkring holdende biler. Hold også øje med modkørende, så du ikke presses for tæt på dem, du passerer.
Ved busstoppesteder, skoler, butikker og tæt parkering skal du være særlig opmærksom og ofte sænke hastigheden.
Hold en sideafstand, der passer til den trafikant eller hindring, du passerer. Jo mere ustabil eller uforudsigelig trafikanten er, desto større afstand bør du holde.
Sæt hastigheden ned, hvis pladsen er begrænset. Vent om nødvendigt bag et holdende køretøj, til modkørende er passeret.
Undgå at klemme cyklister og knallertkørere mellem din bil og parkerede køretøjer, kantsten eller andre hindringer.
Ved møde med modkørende skal du kunne bedømme vejens bredde, sideafstand, hastighed og mulige hindringer.
Risikoen øges på smalle veje, i sving, på bakketoppe og hvor cyklister, parkerede biler eller andre hindringer begrænser pladsen.
Bedøm tidligt, om to køretøjer kan passere hinanden sikkert. Se også efter bløde rabatter og andre forhold, som gør det risikabelt at trække langt ud til siden.
Vær særligt opmærksom på brede køretøjer og på motorcykler, cyklister og knallertkørere, der kræver god sideafstand.
Hold til højre og sæt hastigheden ned i god tid. Hvis pladsen ikke er tilstrækkelig, skal du om nødvendigt standse.
Er hindringen på din side af vejen, må du ikke fortsætte, hvis det medfører fare eller tvinger den modkørende til en uforsvarlig manøvre.
På meget smalle veje kan det være nødvendigt at bruge en vigelomme eller et bredere sted på vejen.
En sikker afstand giver dig tid og plads til at reagere, hvis trafikken foran pludselig ændrer sig.
En tidsafstand under 2 sekunder er for kort til, at du altid kan nå at undgå et sammenstød, hvis den forankørende pludselig bremser.
Under normale forhold vil en sikkerhedsafstand i de fleste tilfælde svare til omkring 2 sekunder. Afstanden skal øges i regn, sne, glat føre, mørke eller ved dårlig sigt.
Se ikke kun på bilen foran. Se også længere frem, så du opdager kryds, kø, fodgængere, vejarbejde og andre forhold i god tid.
Se jævnligt i spejlene, så du ved, hvor tæt de bagvedkørende er, og om nogen vil overhale.
Undgå unødvendig, pludselig bremsning. Hvis du kører langsommere end den øvrige trafik og skaber kø, skal du så vidt muligt lette overhaling ved at holde til højre, sænke hastigheden eller standse et egnet sted.
Sæt ikke hastigheden op, når en bagfrakommende er i gang med at overhale.
Før du overhaler, skal du være sikker på, at der er tilstrækkelig fri vej, og at overhalingen kan gennemføres sikkert fra start til slut.
Orientér dig fremad, bagud og i blinde vinkler. Bedøm længden på det køretøj, du vil overhale, din egen acceleration og hastigheden på eventuelle modkørende.
Overhal ikke bare, fordi bilen foran gør det. Du skal selv vurdere, om der fortsat er fri plads nok.
Vær særlig forsigtig ved bakker, sving, kryds, jernbaneoverkørsler, lange vogntog og steder med spærrelinje eller overhalingsforbud.
Giv tegn, når det er nødvendigt. Hold god sideafstand til den, du overhaler, især cyklister, knallertkørere og andre ustabile trafikanter.
Træk først ind igen, når der er tilstrækkelig afstand. Undgå at presse den overhalede til at bremse.
Hold øje med, om den overhalede ændrer hastighed eller placering, og vær parat til at afbryde overhalingen, hvis situationen ændrer sig.
Overhaling skal normalt ske til venstre. Kørende, der tydeligt viser, at de svinger til venstre eller forbereder et venstresving, skal overhales til højre.
Overhaling i vejkryds er forbudt, medmindre der er flere vognbaner i samme retning, du overhaler til højre forbi en venstresvingende, krydset er reguleret af signallys eller politi, eller den tværgående færdsel har ubetinget vigepligt.
Det er forbudt at overhale foran eller på en jernbaneoverkørsel. På bakke eller i vejsving med nedsat oversigt må du kun overhale, hvis der er to vognbaner i din kørselsretning, hvor modkørende ikke må forekomme.
De almindelige forbud mod overhaling i kryds, ved jernbaneoverkørsel, på bakke og i sving gælder ikke overhaling af 2-hjulede cykler og 2-hjulede små knallerter.
I boligområder, opholds- og legeområder, gågader og andre trafiksanerede områder skal du forvente lave hastigheder og tæt kontakt med gående og cyklister.
Børn, gående og cyklister kan bevæge sig uforudsigeligt. Parkerede biler, beplantning og vejudstyr kan begrænse udsynet.
Se efter tavler og den fysiske udformning af området. Bump, indsnævringer, hævede flader og ændret belægning bruges ofte til at holde hastigheden nede.
Vær særlig opmærksom ved ind- og udkørsler, legearealer og steder, hvor gående kan krydse vejen.
Kør meget langsomt og vær klar til at standse. Tilpas hastigheden til gående, cyklister, legende børn og den fysiske udformning af området.
Vær opmærksom på, at reglerne er forskellige i gågade, cykelgade og opholds- og legeområde.
I gågade må kørsel kun ske, når den er tilladt. Hastigheden skal være meget lav, normalt under 15 km/t, og parkering må kun ske på afmærkede pladser. Ved udkørsel har du ubetinget vigepligt.
I cykelgade skal hastigheden tilpasses de øvrige trafikanter, normalt højst 30 km/t. Parkering må kun ske på særligt afmærkede pladser. Ved udkørsel har du ubetinget vigepligt.
I opholds- og legeområde er den kørende færdsel underordnet ophold og leg. Der må normalt kun køres med hastigheder under 15 km/t, parkering må kun ske på særligt afmærkede pladser, og ved udkørsel har du ubetinget vigepligt.
E 51 Opholds- og legeområde
E 53 Område med fartdæmpning
Før et kryds skal du tidligt finde ud af, hvem der har vigepligt, hvor du skal placere bilen, og om der er trafikanter, som kan være skjult.
Se efter tavler, hajtænder, stoplinje, lyssignaler og vejens udformning. Hvis der ikke er anden regulering, kan højrevigepligt gælde.
Aflæs vigepligtsafmærkningen tidligt og tilpas hastigheden, så du tydeligt kan vise, at du vil overholde vigepligten og om nødvendigt standse.
Orientér dig efter biler, motorcykler, cyklister, knallertkørere og gående fra alle relevante retninger.
Sæt hastigheden ned i god tid, så du kan nå at orientere dig og standse, hvis det bliver nødvendigt.
Placér dig i den vognbane, der passer til din videre kørsel. Følg pile, vognbanetavler og anden vejafmærkning.
Vær opmærksom på trafikanter, som kan fejlbedømme deres vigepligt. Selv om du har retten til at køre, skal du være klar til at afværge en farlig situation.
Vigelinje, også kaldet hajtænder, og tavlen Ubetinget vigepligt (B 11) betyder, at du skal holde tilbage for al kørende færdsel på den vej, du kører ind på eller over.
Tavlen Stop (B 13) betyder, at du skal standse ved stoplinjen og derefter har ubetinget vigepligt.
Hvor ingen af parterne har ubetinget vigepligt, gælder højre vigepligt. Du skal da holde tilbage for alle kørende fra højre.
Du har også ubetinget vigepligt ved udkørsel fra fx parkeringsplads, ejendom, tankstation, tydelig underordnet vej samt ved udkørsel over fortov, cykelsti eller hævet rabat.
Når du kører lige gennem et kryds, skal du fortsat orientere dig efter krydsende og svingende trafik.
En anden trafikant kan overse sin vigepligt eller køre over for rødt. Hold derfor øje med trafik fra siderne, selv når du selv har grønt.
Vær opmærksom på venstresvingende modkørende og højresvingende køretøjer, som kan krydse cyklisters eller gåendes bane.
Kør ikke ind i et kryds, hvis tæt trafik betyder, at du risikerer at blive holdende og blokere den krydsende trafik.
Tilpas hastigheden, så du har tid til at reagere. Hold din vognbane gennem krydset og undgå unødvendige vognbaneskift.
Ved lyssignal skal du følge signalet for din færdselsretning. Gult lys betyder, at du skal standse, hvis det kan ske uden fare.
Fortsæt først, når du har sikret dig, at krydset kan passeres sikkert.
Højresving kræver særlig opmærksomhed på cyklister, knallertkørere og gående, som kan befinde sig på din højre side.
Orientér dig i spejlene og over højre skulder. Se efter cyklister og knallertkørere, der kan være skjult i den blinde vinkel.
Placér dig så langt til højre som det er sikkert og lovligt. Giv tegn i god tid.
Sæt hastigheden ned, så du kan standse for gående og cyklister, som du skal holde tilbage for.
Se i den retning, du skal køre, men fortsæt samtidig orienteringen mod cykelsti, fodgængerfelt og andre trafikanter.
Skær ikke hjørnet. Tilpas styreudslag og hastighed, så bilen bliver i den rigtige del af kørebanen.
Ved højresving fra sidevej skal du også være opmærksom på den vigepligt, der gælder i krydset.
Ved venstresving krydser du ofte modkørendes bane og skal samtidig være opmærksom på cyklister og gående.
Orientér dig tidligt og placér bilen korrekt. Giv tegn til venstre i god tid.
Bedøm modkørendes hastighed og afstand. Vent, hvis du er i tvivl om, hvorvidt der er plads til at gennemføre svinget sikkert.
Vær opmærksom på trafikanter bagfra og på cyklister eller knallertkørere, der kan komme op langs siden.
Hold tilbage for modkørende, der skal ligeud eller til højre, når reglerne kræver det. Vær også opmærksom på gående, der krydser den vej, du svinger ind på.
Sving roligt og placér bilen korrekt på den nye vej. Undgå at skære svinget eller komme over i modkørendes side.
Ved signalregulering skal du være opmærksom på, om et grønt pilsignal giver en særskilt tilladelse til svinget.
I en rundkørsel skal du vælge hensigtsmæssig placering, holde tilbage ved indkørsel og være særlig opmærksom på cyklister ved udkørsel.
Sæt hastigheden ned og orientér dig mod venstre efter trafikken i rundkørslen. Følg vigepligtsafmærkningen ved indkørslen.
Vælg den vognbane, der passer til den udkørsel, du skal bruge, og følg pile og vognbanemarkering.
Skal du ud ad første vej, giver du normalt tegn til højre allerede før indkørsel. Ved senere udkørsel gives tegn til højre, når det er tydeligt, hvilken udkørsel du vil bruge.
Orientér dig i højre spejl og over skulderen efter cyklister og knallertkørere, før du krydser en cykelsti eller bevæger dig mod højre.
Tilpas hastigheden, så du kan holde tilbage for gående og cyklister, når reglerne kræver det.
Skift ikke pludseligt vognbane i rundkørslen. Hvis du skal skifte placering, skal du orientere dig og gennemføre ændringen uden fare eller unødig ulempe.
På motorvej er hastigheden høj, og fejl kan derfor få alvorlige følger. Du skal planlægge langt frem og holde større sikkerhedsmarginer.
På tilkørselsbanen skal du hurtigt op på en hastighed, der passer til trafikken på motorvejen. Orientér dig i spejle og blind vinkel og find et egnet mellemrum.
Ved sammenfletning skal trafikanterne vise gensidigt hensyn. Hvis der i stedet er vognbaneskift med vigepligt, må du kun køre ind, når det kan ske sikkert.
Ved frakørsel skal du orientere dig, give tegn i god tid og først sætte hastigheden tydeligt ned, når du er kommet ind på frakørselsbanen, medmindre forholdene kræver andet.
Hold til højre, medmindre du overhaler eller forholdene gør en anden placering nødvendig. Hold mindst omkring 2 sekunders tidsafstand under normale forhold og mere ved dårligt føre eller sigt.
Vær opmærksom på fartblindhed, træthed, sidevind, kraftig regn og uventet kø. Planlæg langt frem og vær klar til at reagere tidligt på pludselige ændringer i trafikken.
På motortrafikvej gælder mange af de samme principper, men der kan være kryds, mindre vejbredde og andre forhold, som kræver lavere hastighed og større opmærksomhed.
Kørsel over midterrabat, vending, baglænskørsel, standsning og parkering er forbudt på motorvej samt på til- og frakørsler og græsrabatter mv.
Ved uventet kødannelse eller anden umiddelbar fare skal havariblink bruges for at advare bagvedkørende.
Slæbning på motorvej er forbudt.
Biler og motorcykler, der ikke lovligt og sikkert kan holde mindst 50 km/t.
Traktor og motorredskab.
Hestevogn og lignende.
Cykel og knallert.
I tæt trafik kan du komme til at køre ved siden af andre i længere tid. Det kræver stabil placering og opmærksomhed på blinde vinkler.
Undgå så vidt muligt at blive liggende i andre køretøjers blinde vinkler. Kør lidt frem eller hold lidt tilbage, så du lettere kan ses.
Hold god sideafstand til cyklister, knallertkørere og andre, der kan slingre. Undgå så vidt muligt at køre ved siden af en motorcykel i samme vognbane.
Vær særlig opmærksom ved parkerede biler og indsnævringer, hvor trafikanter i siden kan blive klemt.
Hold din vognbane og skift kun, når det er nødvendigt og sikkert. Orientér dig grundigt før enhver ændring af placeringen.
I tæt trafik kan den ene række bevæge sig hurtigere end den anden. At følge sin egen række og passere køretøjer i en langsommere række regnes ikke altid som overhaling.
Hold en jævn hastighed og undgå unødvendige sidebevægelser.
Du skal kunne standse og parkere sikkert og lovligt langs vejkanten og i parkeringsbås.
Ved parkering må du ikke fokusere så meget på pladsen, at du overser den øvrige trafik. Se bagud før du sænker hastigheden, og orientér dig hele tiden under manøvren.
Bakning ind i en parkeringsbås eller indkørsel kan i mange situationer gøre udkørslen mere sikker, fordi du senere kan køre forlæns ud med bedre udsyn.
Parkér langs kørebanekanten eller i parkeringsbås med lav hastighed og god kontrol. Ved baglæns indkørsel i en parkeringslomme ved vejkanten er lommen ca. 8 x 2 m, og højre hjulpar må højst være 30 cm fra vejkanten. Ved vinkelret parkering kan en markeret bås være ca. 7 x 2,5 m. Før døre åbnes, skal du sikre dig, at der ikke kommer cyklister eller andre trafikanter.
Ved parkering forstås enhver hensætning af et køretøj. Standsning under 3 minutter samt standsning for af- eller påstigning eller af- og pålæsning regnes ikke som parkering.
Standsning og parkering må aldrig ske på et sted eller på en måde, hvor der opstår fare eller ulempe for færdslen. Derudover gælder en række konkrete forbud og afstandskrav, som du skal kende.
Ubrudt gul linje ved kantsten betyder standsning forbudt. Punkteret gul linje betyder parkering forbudt. Den gule T 63-markering viser ophør af standsnings- eller parkeringsforbud ved kryds. Følg altid tavler, undertavler, zoneregler og lokale parkeringsbestemmelser.
Parkering er desuden blandt andet forbudt ud for ind- og udkørsler, på kørebanen på hovedvej uden for tættere bebygget område og ved siden af et andet parkeret køretøj, med visse undtagelser.
Standsning og parkering er forbudt i vejkryds eller nærmere end 10 m fra den nærmeste kant på den tværgående kørebane eller cykelsti. I afmærkede båse er det dog tilladt.
Du må ikke standse på et fodgængerfelt eller nærmere end 5 m foran feltet. Det samme gælder ved udkørsel fra cykelsti eller nærmere end 5 m før udkørslen.
Ved busstoppested må du ikke standse eller parkere nærmere end 12 m på hver side af tavlen, hvis der ikke er gul kantstensafmærkning.
Parkering er forbudt nærmere end 30 m fra en jernbaneoverkørsel.
I mørke, tåge, kraftig regn og andre forhold med dårlig sigt bliver orientering og afstandsbedømmelse vanskeligere.
Du kan lettere fejlbedømme vejens forløb, afstand og hastighed. Mørkklædte gående, cyklister uden korrekt lys, parkerede biler og dyr kan være svære at se.
Tilpas hastigheden til lygternes rækkevidde og udsynet. Du skal kunne standse for en hindring inden for den strækning, du kan se.
Undgå at se direkte ind i modkørendes lys. Flyt i stedet blikket mod højre side af vejen, mens du stadig følger trafikken.
Brug fjernlys, når det er muligt uden at blænde andre. Skift til nærlys i god tid ved møde, når du kører bag en anden, og i andre situationer hvor fjernlyset kan blænde.
Kontrollér, at bilen faktisk har de korrekte lygter tændt. Automatiske lyssystemer kan reagere forskelligt, især i tåge, regn og tusmørke.
Ved overhaling i mørke skal både den overhalende og den overhalede bruge lyset, så ingen blændes, og vejen fortsat kan overskues.
Tunneler kræver særlig opmærksomhed på lys, sikkerhedsafstand, nødudgange og risiko for kø, havari eller brand.
Tænd nærlys før indkørsel og tag solbriller af. Tilpas hastigheden og hold længere afstand til den forankørende end normalt.
Se efter nødtelefoner, nødudgange, slukningsudstyr og signaler. Lyt om muligt til trafikinformation, hvis tunnelen har en særlig radioinformation.
Ved kø eller pludselig standsning skal du advare bagfrakommende med havariblink og standse i god afstand til bilen foran.
Ved motorstop skal du så vidt muligt standse ved en nødtelefon eller nødplads, tænde havariblink og følge tunnelens anvisninger.
Ved brand skal motoren standses. Forlad bilen uden at låse den, og søg mod nærmeste nødudgang eller redningsvej. Alarmér via 112 eller tunnelens nødtelefon.
Forsøg kun at slukke en mindre brand, hvis det kan ske uden at udsætte dig selv eller andre for fare.
Ved letbane skal du være ekstra opmærksom på signaler, spor og letbanekøretøjer, som har lang bremselængde og ikke kan undvige.
Ulykker sker blandt andet, fordi trafikanter overser rødt signal, misforstår de særlige trafikforhold eller overser et letbanekøretøj under en anden manøvre.
Letbanekøretøjet følger sporet og kan ikke svinge uden om dig. Dets bremselængde er lang, så du må aldrig køre ud foran det i håb om, at det kan nå at standse.
Se efter symbol for letbanekøretøj, særlige baner, undertavler og signaler. Vær også opmærksom på gående, som kan have fokus på toget frem for den øvrige trafik.
Tilpas hastigheden, så du får tid til at forstå vejens og sporrenes forløb. Følg altid signaler og vigepligtsregler.
Kryds kun sporene, når du er sikker på, at det kan ske uden fare. Undgå at standse på sporene eller placere bilen, så et letbanekøretøj hindres.
Ved overhaling eller forbikørsel skal du være opmærksom på, hvor sporet fortsætter. Undervisning kan foregå ved Århus Letbane, Odense Letbane eller Hovedstadens Letbane.
Til sidst skal de færdigheder, du har lært, samles, så du kan køre mere selvstændigt, sikkert, hensynsfuldt og miljøbevidst.
Du skal kunne bruge din viden om bilens udstyr og betjening, trafikantadfærd og vejforhold samtidig med de praktiske manøvrer.
Du skal selvstændigt kunne opdage risici, vælge passende hastighed og placering, orientere dig korrekt og handle i god tid.
Du skal også kunne vurdere dine egne begrænsninger og undgå at tage chancer, selv om andre trafikanter gør det.
Kørslen skal være rolig og forudseende. Undgå unødvendige accelerationer og opbremsninger, og planlæg så langt frem som muligt.
Vis hensyn til andre trafikanter og vær særlig opmærksom på børn, ældre, cyklister, knallertkørere og andre udsatte trafikanter.
Målet er, at du kan kombinere regler, risikoforståelse og praktiske færdigheder i almindelig trafik uden hele tiden at skulle have hjælp.