Motorcykel (A)

Personbil (B)

Lastbil (C)

Påhængskøretøj (C/E)

Kategori
  1. Indledning
  2. Præstationskrav - teori, praksis og undervisning
  3. Bilens indretning, udstyr, betjening og dokumenter
  4. Manøvrer på den lukkede øvelsesplads
  5. Bilers og andre køretøjers evne til at manøvrere
  6. Trafikantadfærd
  7. Vejforhold
  8. Grundregler for bilkørsel
  9. Manøvrer på vej
  10. Særlige risikoforhold i trafikken
  11. Manøvrer på køreteknisk anlæg
top

Færdselsregler for kørende

Placeringen, svingning samt vending, bakning og vognbaneskift


 

Placeringen på vejen

Husk: Hold så langt til højre som muligt, og hold en sikker afstand til den forankørende.

Du skal under hensyn til den øvrige færdsel og forholdene i øvrigt holde så langt til højre som muligt.

Har kørebanen tre vognbaner, må du ikke benytte vognbanen yderst til venstre i din færdselsretning, medmindre færdslen på kørebanen er ensrettet.

Afstanden til den forankørende skal være så stor, at der ikke er fare for påkørsel, hvis den forankørende standser eller nedsætter hastigheden. I normalt føre vil en sikker afstand i de fleste tilfælde svare til ca. 2 sekunders tidsafstand. Afstanden skal øges, når vej-, vejr-, sigt- eller trafikforholdene gør det nødvendigt.

Køretøjer med særlig hastighedsbegrænsning, fx biler med påhængskøretøj, skal uden for tættere bebygget område desuden holde så stor afstand, at et overhalende køretøj uden fare kan trække ind imellem.

Du skal holde til højre for helleanlæg, færdselsfyr og lignende på kørebanen. Du må dog køre venstre om, hvis det er vist ved afmærkning, eller hvis indretningen ligger på en vej med ensrettet færdsel.

Køretøjer, der anvendes ved vejarbejde, kan med fornøden forsigtighed føres på den måde, der er nødvendig af hensyn til arbejdet.


Paragraffer

Tryk på en paragraf for at se reglerne.

§ 42. Generelle hastighedsbegrænsninger

På andre veje end motorveje og motortrafikveje er de generelle hastighedsgrænser 50 km/t i tættere bebygget område og 80 km/t uden for tættere bebygget område.

På motorvej er den generelle grænse 130 km/t, og på motortrafikvej 80 km/t.

En vejstrækning kan få en højere hastighedsgrænse, hvis forholdene tillader det. På motortrafikvej kan grænsen højst sættes til 100 km/t og på motorvej højst til 130 km/t.

Der kan også fastsættes en lavere hastighedsgrænse, når forholdene gør det nødvendigt. Det kan ske både i og uden for tættere bebygget område.

§ 43. Hastighed for særlige typer af køretøjer

Busser med tilladt totalvægt over 3.500 kg må højst køre 80 km/t. En bus, der opfylder Tempo 100-betingelserne, må dog køre op til 100 km/t på motorvej.

Lastbiler over 3.500 kg samt vogntog med lastbil eller bus over 3.500 kg og registreringspligtigt påhængskøretøj må højst køre 80 km/t.

Bil med tilladt totalvægt på højst 3.500 kg og tilkoblet påhængsvogn, sættevogn eller registreringspligtigt påhængsredskab, herunder campingvogn, må højst køre 80 km/t. Det samme gælder motorcykel med registreringspligtigt påhængskøretøj.

En bil med påhængskøretøj, der opfylder Tempo 100-betingelserne, må køre op til 100 km/t på motorvej.

Bil eller motorcykel med ikke-registreringspligtigt påhængsredskab må højst køre 30 km/t. Traktorer og motorredskaber må som udgangspunkt højst køre 30 km/t, men registrerede traktorer og motorredskaber kan efter reglerne køre op til 40 km/t. For vogntog med traktor eller motorredskab gælder særlige betingelser for kørsel med op til 40 km/t.

Køretøjer eller vogntog med massiv hjulbeklædning på et eller flere hjulpar må højst køre 15 km/t. Der kan desuden fastsættes en særlig lavere hastighedsgrænse ved registrering eller godkendelse, hvis køretøjets konstruktion kræver det.

Transportministeren kan fastsætte nærmere regler om højere hastigheder for særlige køretøjstyper, Tempo 100-busser, Tempo 100-biler med påhængskøretøj og visse traktorer og motorredskaber.

Stor knallert må højst køre 45 km/t, og lille knallert må højst køre 30 km/t. Letbanekøretøj må som udgangspunkt ikke overskride hastighedsgrænsen for busser.

Svingning

Husk: Placér dig i god tid, orientér dig grundigt og gennemfør svinget uden fare eller unødig ulempe for andre.

Har vejen to eller flere vognbaner i samme retning, skal du i god tid før krydset placere dig i vognbanen længst til højre ved højresving og længst til venstre ved venstresving. Skal du lige ud, vælger du den vognbane, der er mest hensigtsmæssig under hensyn til trafikken og den fortsatte kørsel.

Før du forbereder og udfører et sving, skal du sikre dig, at det kan ske uden fare eller unødig ulempe for andre, der færdes i samme retning. Orientér dig især efter cyklister og knallertkørere i blinde vinkler.

Ved højresving skal du holde så langt mod kørebanens højre kant som muligt og gøre svinget så lille som muligt. Du må ikke være til ulempe for cyklister og knallertkørere, der fortsætter lige ud.

Ved venstresving skal du placere dig så langt som muligt mod kørebanens midte eller, på en ensrettet vej, mod venstre kant. Du må ikke svinge til venstre, før det kan ske uden ulempe for modkørende.

Når du forlader krydset, skal bilen som udgangspunkt befinde sig til højre på den vej, du svinger ind på. Har den nye kørebane to eller flere vognbaner i samme retning, vælger du den vognbane, der er mest hensigtsmæssig under hensyn til trafikken og den fortsatte kørsel.

To modkørende køretøjer, der begge skal svinge til venstre, kan passere hinanden til venstre, hvis det kan ske uden fare eller ulempe.

De samme grundregler om placering og svingning gælder også, når du kører over eller bort fra kørebanen uden for et vejkryds.

Bliv klar til teoriprøven

Online teoriprøver

Du får adgang til mere end 1 000 svarmuligheder - vores online teoriprøver er testet på over 140 elever, inden vi lancerede det - alle har bestået første gang.

Vending, bakning og vognbaneskift

Husk: Se fremad, i spejlene og i de blinde vinkler, og udfør kun manøvren, når den kan ske sikkert.

Før vending eller bakning skal du sikre dig, at manøvren kan udføres uden fare eller ulempe for andre. Vending skal ske forlæns til venstre, medmindre forholdene ikke tillader det.

Ved igangsætning fra vejkant, vognbaneskift eller anden ændring af bilens placering til siden skal du sikre dig, at manøvren kan gennemføres uden fare eller unødig ulempe. Det samme gælder, når du vil standse eller hurtigt nedsætte hastigheden.

Ved vending skal du holde dig orienteret om både forfra- og bagfrakommende under hele manøvren. En spærrelinje eller spærreflade må ikke overskrides ved vending. Tavlen Vending forbudt (C 12) forbyder vending, og Venstresving forbudt (C 11,2) forbyder også vending.

C 12 Vending forbudt

C 12 Vending forbudt

C 11,2 Venstresving forbudt

C 11,2 Venstresving forbudt

Ved bakning skal du se både fremad og bagud efter trafikanter og andre hindringer. Orienteringen er vanskeligere under bakning, og du skal især være opmærksom på cyklister, gående og genstande tæt på bilen.

I en tilkørselsbane skal du tilpasse hastigheden til trafikken i den vognbane, du skal fortsætte i. Hvordan du kører ind, afhænger af afmærkningen: enten gælder reglen om sammenfletning eller reglen om vognbaneskift.

Hvor antallet af vognbaner mindskes eller to kørebaner løber sammen, skal du følge den regel, som afmærkningen viser, og tilpasse hastighed og placering i god tid.

En frakørselsbane skal benyttes straks fra banens begyndelse. Det samme gælder en bane, der er forbeholdt en bestemt trafikart eller en bestemt svingretning.


Sammenfletning

Sammenfletning

Ved sammenfletning skal du især være opmærksom på:

  • Bagfrakommende og kørende i de blinde vinkler.
  • Kørebanestriberne og vejens forløb.
  • Afstand og hastighed hos de kørende, du skal flette sammen med.

Når vognbanelinjen ophører et stykke før stedet, hvor antallet af vognbaner bliver mindre, gælder sammenfletning. Tilpas hastigheden til trafikken ved siden af, og udnyt et passende ophold. De kørende i begge trafikstrømme skal vise gensidigt hensyn og medvirke til, at der bliver plads.

Vognbaneskift

Vognbaneskift

Ved vognbaneskift skal du især være opmærksom på:

  • Bagfrakommende og kørende i de blinde vinkler.
  • Andre, der selv er ved at skifte vognbane.
  • Kørebanestriberne og vejens forløb.

Fortsætter vognbanelinjen helt frem til stedet, hvor antallet af vognbaner bliver mindre, gælder vognbaneskift. Du må kun skifte vognbane, når det kan ske uden fare eller unødig ulempe for andre.

Giv tegn med blinklyset, når det kan være til vejledning for andre. På motorvej skal du give tegn ved vognbaneskift eller anden ikke ubetydelig ændring af bilens placering til siden.