Den nemme teoribog
I dette kapitel lærer du om bilens indretning, udstyr og funktioner, så du kan betjene bilen korrekt og færdes sikkert i trafikken.
Du skal kende de vigtigste regler om bilens udstyr, fx styreapparat, bremser, lygter, dæk og sikkerhedsudstyr. Du skal også kunne opdage fejl eller mangler, der kan have betydning for sikkerheden.
Bilens ejer eller registrerede bruger har ansvaret for, at bilen er i lovlig stand. Som fører har du ansvaret for, at bilen er i sikkerhedsmæssigt forsvarlig stand. Du skal derfor være opmærksom på, at især styreapparat, bremser, lygter og horn fungerer sikkert og efter reglerne.
Du skal desuden kende forhold ved bilen, der har betydning for miljøet, og vide, hvordan du kan køre energi- og miljørigtigt. Endelig skal du kende de vigtigste oplysninger i bilens dokumenter og vide, hvornår de skal medbringes.
Du skal kunne finde og bruge det betjeningsudstyr, der er nødvendigt under kørslen. Du skal kunne aflæse de vigtigste instrumenter og kontrollamper og forstå, hvad forskellige advarsler betyder. Du skal også kende de grundlæggende funktioner ved motor, speeder, kobling og gear.
Senere i kapitlet gennemgår vi, hvordan du uden brug af værktøj kan kontrollere bilens vigtigste sikkerhedsudstyr og opdage tegn på fejl eller mangler. (Kontrol, betjening, indstilling og anvendelse af udstyr).
Du skal kunne finde og bruge bilens vigtigste betjeningsudstyr og forstå de instrumenter, kontrollamper og advarsler, der har betydning for kørslen og sikkerheden.
Du skal også kende de grundlæggende funktioner ved motor, tænding, speeder, kobling og gear samt vide, hvordan moderne førerassistentsystemer kan hjælpe dig under kørslen.
Betjeningsudstyret kan være placeret forskelligt fra bil til bil. Du skal derfor kunne finde og betjene de vigtigste funktioner i den bil, du kører.
Du skal kunne finde og bruge:
Du skal også kunne finde betjeningen til åbning af fronthjelm eller motorhjelm samt lågen til brændstof eller anden energitilførsel.
Du skal kunne finde påfyldningsstedet til sprinklervæske og, hvor det er relevant, motorolie, kølervæske og servostyringsvæske.
Du skal kunne aflæse bilens vigtigste instrumenter og forstå betydningen af kontrollamper og advarsler.
Du skal blandt andet kunne aflæse speedometeret og, hvis bilen har dem, omdrejningstæller og temperaturmåler.
Du skal kende betydningen af kontrollamper og advarsler for blandt andet:
Du skal også være opmærksom på andre informationer, advarsler og lydsignaler i bilens display, når de har betydning for kørslen, miljøet eller sikkerheden.
Hvis en advarselslampe lyser under kørslen, skal du tage stilling til, hvad den betyder, og om det er forsvarligt at fortsætte kørslen.
En forbrændingsmotor fungerer grundlæggende ved, at en blanding af luft og brændstof antændes, så stemplerne sættes i bevægelse. Bevægelsen omdannes til en roterende bevægelse, der gennem kobling og gear føres videre til bilens hjul.
Motorens omdrejninger reguleres med speederen.
En bil med forbrændingsmotor startes normalt ved hjælp af en elektrisk startmotor, som får strøm fra bilens batteri. Når motoren er startet, skal tændingsnøglen eller startknappen ikke fortsat holdes i startposition.
En elbil bruger en elmotor som drivkraft. En hybridbil kombinerer en elmotor med en forbrændingsmotor. Elmotoren får strøm fra bilens batteri.
De nærmere regler om motorolie, kølervæske, udstødning og batterier gennemgås senere i kapitlet.
Koblingen forbinder motoren med gearkassen.
Når koblingspedalen trædes helt ned, afbrydes forbindelsen mellem motoren og gearkassen. Bilen kan dog stadig fortsætte med at rulle.
Ved gearskift skal koblingspedalen trædes helt ned. Når du sætter i gang, skal koblingen slippes gradvist, så motorens kraft overføres jævnt til hjulene.
På biler, hvor koblingen betjenes hydraulisk, skal der være tilstrækkelig væske i systemet.
Hvis motorens omdrejninger stiger under kørslen, uden at bilens hastighed samtidig stiger tilsvarende, kan det være tegn på fejl i koblingen.
Hvis bilen bevæger sig langsomt fremad i 1. gear, selv om koblingspedalen er trådt helt ned, kan det også være tegn på fejl i koblingen.
Biler med automatgear og elbiler har ikke en koblingspedal.
Gearkassen tilpasser overførslen af motorens kraft til bilens hjul.
I en bil med manuelt gear vælger du selv gear. I en bil med automatgear sker gearskiftet automatisk.
De lave gear bruges, når der er behov for stor trækkraft, fx ved igangsætning, acceleration, lav hastighed eller kørsel op eller ned ad en stejl bakke.
De højere gear bruges normalt ved højere hastighed. Et passende højt gear kan begrænse motorens omdrejninger og reducere energiforbruget.
Bakgear bruges, når bilen skal køre baglæns.
Vanskelig gearskiftning med kraftige mislyde kan være tegn på fejl i gearkassen eller koblingen.
Nyere biler kan være udstyret med forskellige førerassistentsystemer. De kan hjælpe og vejlede dig under kørslen og kan i visse situationer også gribe ind i bilens styring eller bremsning.
Systemerne bruger typisk kameraer, sensorer og radarer til at overvåge bilen og dens omgivelser.
Førerassistentsystemer kan blandt andet være:
Førerassistentsystemerne er kun en hjælp. De kan tage fejl eller give misvisende information, og du har stadig ansvaret for kørslen.
Systemerne kan også medføre, at føreren bliver mindre opmærksom. Du skal derfor fortsat følge trafikken aktivt og være parat til selv at gribe ind.
Du skal kunne aflæse og forstå de førerassistentsystemer, der findes i den bil, du kører eller skal til praktisk prøve i.
Når du drejer på rattet, overføres rattets bevægelse gennem forskellige forbindelser og led til forhjulene.
Styreapparatet er normalt selvoprettende. Det betyder, at forhjulene og dermed også rattet søger tilbage mod ligeudstilling, når du efter et sving slækker grebet om rattet.
Bilen er normalt udstyret med hydraulisk eller elektrisk servostyring, som gør det lettere at dreje rattet.
Nyere biler er udstyret med ESC, elektronisk stabilitetskontrol. ESC kan nedsætte risikoen for udskridning og væltning ved automatisk at bremse et eller flere hjul, især under kørsel i sving.
De konkrete lovkrav og kontrolpunkter for styreapparatet finder du længere nede under Lovbestemmelser om bilens indretning og udstyr.
Bilens bremser skal kunne nedsætte hastigheden og standse bilen sikkert. Når du træder på bremsepedalen, overføres bremsekraften til hjulene gennem bilens bremsesystem.
Driftsbremsen har normalt en bremseforstærker, som gør det lettere at opnå den nødvendige bremsekraft.
Tokredsbremser består af to særskilte bremsekredse. Hvis den ene kreds svigter, kan den anden stadig give en vis bremsevirkning.
Blokeringsfri bremser, ABS, regulerer bremsetrykket, så hjulene ikke blokerer under kraftig bremsning. Det gør det muligt i en vis udstrækning at styre samtidig med bremsningen.
Når ABS arbejder, kan det mærkes som vibrationer i bremsepedalen. Det er normalt.
Parkeringsbremsen kan være mekanisk eller elektrisk betjent og bruges til at holde bilen standset.
Bremseassistent kan hjælpe med hurtigt at opnå stor bremsekraft ved en kraftig opbremsning.
Nogle elbiler har "One Pedal Drive". Når speederen slippes, bremses bilen ved regenerativ bremsning, samtidig med at energi føres tilbage til batteriet. Hvis det ikke er nok, skal bremsepedalen bruges.
De konkrete lovkrav og kontrolpunkter for bremser finder du under Lovbestemmelser om bilens indretning og udstyr.
Tag en emneprøve med 12 spørgsmål - kræver Platin adgang.
Her samler vi de vigtigste regler og kontrolpunkter. Forklaringerne står i den almindelige tekst, mens centrale lovkrav er fremhævet i særlige §-bokse.
Der står mere om selve kontrollen i afsnit (Kontrol, betjening, indstilling og anvendelse af udstyr).
Ejeren eller den registrerede bruger har ansvaret for, at bilen er i lovlig stand.
Føreren har samtidig ansvar for, at bilen under kørslen er sikker og forsvarlig at køre i.
Føreren skal især være opmærksom på styreapparat, bremser, lygter og horn.
Hvis du kører med trailer, skal du være sikker på, at den er koblet korrekt fast.
Ved lav hastighed skal rattet kunne drejes let fra side til side uden ujævn modstand eller mislyde.
Der må normalt ikke være ratslør. Det kontrolleres ved at bevæge rattet og se, om hjulene straks følger rattets bevægelse.
På biler med servostyring foretages kontrollen med servostyringen aktiveret.
Hvis bilen har en beholder til servostyringsvæske, skal væskestanden følge bilfabrikantens anvisninger, fx være mellem min.- og max.-mærket.
Tung eller vanskelig styring kan skyldes for lidt servovæske, en slidt eller knækket drivrem eller fejl i den elektriske servostyring.
Styreapparatet skal være indrettet, så bilen kan styres let, sikkert og hurtigt, og der må ikke være væsentligt slør i styreapparatet eller dets enkelte dele.
Du skal kunne kontrollere driftsbremsen. Når du træder hårdt på bremsepedalen, må den ikke kunne trædes helt i bund. Hvor langt pedalen kan trædes ned, afhænger dog af bilens fabrikat.
Bremsepedalen må normalt heller ikke synke, mens du holder den nede med et konstant tryk.
Bremsevæsken skal stå mellem min.- og max.-mærket, eller en kontrollampe skal vise, at væskestanden er i orden.
Hvis bilen trækker til siden under en let opbremsning på en vandret vej, kan det være tegn på fejl i bremsesystemet eller på fugt eller snavs på bremsebelægningerne.
Ujævn bremsning eller pludselige hug fra et eller flere hjul kan være tegn på fejl i bremsetromler, bremseskiver eller bremsebelægninger.
Hvis bremsepedalen pludselig kan trædes længere ned end normalt, kan den ene bremsekreds være defekt.
Driftsbremsen skal virke på alle hjul og kunne bremse bilen sikkert og virksomt.
Parkeringsbremsen skal kunne holde bilen standset på hældende vej.
Hvis kontrollampen for ABS ikke slukker kort efter igangsætning, er det tegn på fejl i ABS-systemet.
Hvis ESC-kontrollampen lyser konstant, kan der være fejl i systemet, og bilfabrikantens anvisninger skal følges.
Alle lygter og reflekser skal være hele, rene og uden fejl. Forlygter skal lyse hvidt eller gulligt, og baglygterne skal lyse rødt.
Fjernlyset skal kunne oplyse vejen mindst 100 meter foran bilen. Nærlyset skal kunne oplyse vejen mindst 30 meter foran bilen uden at blænde.
Positionslyset skal kunne ses tydeligt på mindst 300 meters afstand uden at blænde.
Nummerpladelygter skal være hvide og belyse nummerpladen, så den tydeligt kan læses i mindst 20 meters afstand.
Bilen skal have de påbudte lygter, herunder fjernlys, nærlys, positionslys, baglys, stoplys, nummerpladelys og blinklys.
Bagpå skal der være to røde, godkendte og mærkede reflekser, som ikke må være trekantede.
Der kan blandt andet være ekstra fjernlyslygter, kørelyslygter, ekstra stoplygter, ekstra baglygter, tågeforlygter, baklygter, tågebaglygter, søge- og arbejdslygter, parkeringslygter samt supplerende reflekser.
Motoren må ikke give unormal røg eller støj. Udstødningen skal være tæt og sidde fast, og der skal være tilstrækkelig motorolie og kølervæske efter bilfabrikantens anvisninger.
Motorolie kan, hvor bilen har oliepind, kontrolleres ved at se, om oliestanden ligger mellem min.- og max.-mærket.
For lidt motorolie eller kølervæske kan skade motoren. Sort røg kan være tegn på fejl i motor eller lufttilførsel.
Hvis udstødningen er utæt, eller der køres med åben bagklap, kan der sive kulilte ind i bilen, hvilket er farligt.
Start først motoren, når du er klar til at køre, undgå unødig tomgang og undgå unødigt kraftige accelerationer og opbremsninger.
Brug et passende højt gear, når forholdene tillader det. Tung last, for lavt dæktryk, tagboks, bagage på taget, aircondition og andet elektrisk udstyr kan øge energiforbruget.
Vær forudseende og opmærksom, så kørslen bliver så glidende som muligt.
Du kan også skåne miljøet ved at undgå unødig kørsel og ved at overholde lokale regler om tomgang.
Bilen må ikke støje unødvendigt eller udvikle røg og gasarter i unødvendigt omfang.
Unødvendig og forstyrrende kørsel må ikke finde sted ved bebyggelse. Der kan desuden være lokale regler om tomgang.
Dæk, fælge og hjullejer må ikke have fejl eller skader.
Ujævnt eller skævt dækslid kan være tegn på fejl. Unormal støj eller bevægelse kan også tyde på fejl i hjulophæng, fjedre eller støddæmpere.
Dækkene skal have korrekt lufttryk efter bilfabrikantens anvisninger.
Støddæmpere kan kontrolleres ved at trykke bilen kraftigt ned og se, om den hurtigt falder til ro igen.
På samme aksel skal der bruges dæk af samme dimension og type, bortset fra et dæk til midlertidig brug.
Dækmønstret skal være mindst 1,6 mm dybt, og retningsbestemte dæk skal være monteret i korrekt omløbsretning.
Karrosseriet består blandt andet af tag, sider, skærme, motorhjelm, bagageklap, døre og vognbund.
Rust eller skader kan svække bilen og skabe farlige kanter eller dele.
Der må ikke være skarpe kanter eller udragende dele, som kan være til unødig fare for andre trafikanter.
Døre, fronthjelm og bagageklap skal kunne holdes forsvarligt lukkede under kørslen.
Bilen skal have visker og vasker på forruden, og udstyret skal fungere.
Der skal være tilstrækkelig sprinklervæske til turen.
Bilen skal have de nødvendige spejle, så føreren har tilstrækkeligt udsyn bagud og til siderne.
Du skal også have en godkendt advarselstrekant i bilen.
Bilen skal normalt have sikkerhedsseler på alle siddepladser, og påbudte nakkestøtter må ikke fjernes, når siddepladsen benyttes.
Forruden skal som hovedregel være hel og kunne holdes ren med viskere og vasker.
Med kørekort til kategori B må du køre personbil og varebil inden for kategoriens vægtgrænser samt visse andre køretøjer, der er omfattet af førerretten.
De særlige regler om køretøjernes indretning og udstyr kan blandt andet handle om længde, bredde, tilladt last, totalvægt, bremser, lygter, dæk, spejle og tilkobling af påhængskøretøj.
Du skal kende de vigtigste oplysninger i bilens registreringsattest og vide, hvornår dokumenterne skal medbringes.
Registreringsattesten indeholder blandt andet oplysninger om bilens egenvægt eller køreklare vægt og dens tilladte totalvægt.
Den kan også indeholde oplysninger om vægten af et eventuelt påhængskøretøj, der må kobles til bilen, og eventuelt den største tilladte vogntogsvægt.
Elkøretøjer har ofte en lavere lastevne på grund af deres højere egenvægt.
På grundlag af registreringsattesterne kan du afgøre, om det trækkende køretøj og påhængskøretøjet må sammenkobles.
Hvor tungt et påhængskøretøj du må køre med, afhænger både af bilen, påhængskøretøjet og din førerret.
Ved kørsel med påhængskøretøj skal registreringsattesterne for både bilen og påhængskøretøjet medbringes.
Bilen skal være registreret, og der skal være udstedt en registreringsattest.
Ved kørsel med påhængskøretøj skal registreringsattesterne for både bilen og påhængskøretøjet medbringes. Ved kørsel i udlandet skal originalerne eller en genpart udstedt af Motorstyrelsen medbringes.