Den nemme teoribog
I dette kapitel skal du lære om bilens indretning, udstyr og funktion, så du kan køre rigtigt og sikkert under forskellige manøvrer.
Du skal også lære om de vigtigste regler for bilens udstyr, fx lygter, bremser, styreapparat, dæk og seler, så du kan finde fejl, der betyder noget for sikkerheden, når du kører.
Bilens ejer eller registrerede bruger har ansvaret for, at bilen er i lovlig stand. Som fører har du ansvaret for, at bilen er i sikkerhedsmæssig forsvarlig stand. Du skal derfor hele tiden være opmærksom på, at især styreapparat, bremser, lygter og horn fungerer sikkert og efter reglerne.
Det samme gælder, når det kommer til miljø og sikkerhed. Her skal du også vide, hvad der er vigtigt for at køre miljørigtigt. Du skal desuden kende de vigtigste oplysninger i bilens dokumenter og vide, hvornår dokumenterne skal medbringes.
Du skal kunne finde de dele, som bruges, når du kører bilen, både på manøvrebanen og på vejen. Når en lampe lyser i instrumentbrættet, skal du også have styr på, hvad det betyder, og hvad man så skal gøre. Du skal derudover vide, hvordan de forskellige ting fungerer – motor, speeder, kobling, rat og bremser. Du skal også uden brug af værktøj kunne kontrollere det udstyr, som undervisningsplanen kræver, og kunne opdage tegn på fejl eller mangler. Du skal kunne bruge alle delene rigtigt. Der står mere om disse ting i afsnit (Kontrol, betjening, indstilling og anvendelse af udstyr).
Du skal lære at vise betjeningsudstyret i bilen og vide, hvordan du bruger det, og forstå instrumenter og kontrollamper på bilens instrumentbræt.
Du skal også vide noget om, hvordan motor, tænding, speeder, kobling, gear, styreapparat og bremser fungerer og kende de vigtigste tegn på fejl.
Betjeningsudstyret sidder rundtom i bilen. Når du skal køre bilen, er der en række ting, du skal vide og kunne: hvor du starter og slukker bilen, og hvordan du bruger de forskellige pedaler – bremse, kobling og speeder. Du skal kunne bruge gear og gearstang, spænde og åbne sikkerhedssele og indstille spejlene rigtigt. Du skal også kunne bruge horn, lygter, vinduesviskere og sprinkler rigtigt.
Du skal kunne kontrollere, at der er tilstrækkeligt med sprinklervæske. På biler med forbrændingsmotor skal du også kunne kontrollere motorolie og kølervæske. Motorolien kontrolleres på oliepinden, på bilens instrumenter eller efter instruktionsbogen. Kølervæsken kontrolleres efter bilfabrikantens anvisninger.
Du skal vide, hvad de forskellige lamper og målere betyder i instrumentbrættet, og være særlig opmærksom på kontrollamper, der viser fejl ved bilen.
Hvis kontrollampen for ABS ikke slukker kort efter igangsætning, er det tegn på fejl i ABS-systemet, og kun kørsel til nærmeste værksted er tilladt.
ESC-systemet har også en kontrollampe. Hvis den lyser konstant, kan der være fejl i systemet, og bilfabrikantens anvisninger skal følges.
Kontrollamper kan desuden advare om fx fejl i bremsesystemet eller for lav væskestand. Sådanne advarsler skal tages alvorligt.
Du skal vide nogle grundlæggende ting om motoren i en bil og vide, at du styrer motorens omdrejninger ved hjælp af speederen.
På en bil med forbrændingsmotor skal der være tilstrækkeligt med motorolie og kølervæske. For lidt olie eller kølervæske kan beskadige motoren.
Unormalt meget udstødningsrøg kan være tegn på dårlig forbrænding og fejl. Unormal støj, når du giver gas, kan være tegn på fejl i udstødningssystemet.
Et utæt udstødningssystem eller kørsel med åben bagklap kan medføre, at kulilte trænger ind i bilen. Kulilte er lugtfri og farlig selv i små mængder.
En elbil kører ved hjælp af en elmotor og et batteri. Hybrid- og plug-in hybridbiler bruger både en forbrændingsmotor og en elmotor.
Et batteri i en elbil slides med tiden og mister gradvist kapacitet. Det kan betyde kortere rækkevidde. Unødigt slid kan begrænses ved at følge bilfabrikantens anvisninger.
Koblingen forbinder motoren med gearkassen. Når du træder koblingspedalen helt ned, afbrydes forbindelsen mellem motoren og gearkassen. Bilen kan dog stadig fortsætte med at rulle.
Når du skal skifte gear, skal koblingspedalen trædes helt ned. Når du sætter i gang, skal koblingen slippes gradvist, så bilen sætter jævnt i gang.
Hvis motorens omdrejninger stiger under kørslen, uden at bilens hastighed samtidig stiger, kan det være tegn på fejl i koblingen.
Hvis bilen bevæger sig langsomt fremad i 1. gear, selv om koblingspedalen er trådt helt ned, kan det også være tegn på fejl i koblingen.
Hvis bilen har automatgear, har den ikke en koblingspedal.
Gearkassen tilpasser overførslen af motorens kraft til hjulene efter bilens hastighed og den situation, du kører i.
Brug et lavt gear, når du skal starte bilen. Brug også de lave gear, når du skal køre langsomt, komme op i fart og køre op ad stejle bakker. Høje gear bruger du generelt, når du kører hurtigere. Bakgear bruger du, når du vil køre baglæns.
Ved energirigtig kørsel vælger du et så højt gear som muligt, når kørslen tillader det. Tidlige gearskift kan være med til at reducere energiforbruget.
Vanskelig gearskiftning med kraftige mislyde kan være tegn på fejl i gear eller kobling.
Hvis bilen har automatgear, sker gearskiftet automatisk.
Når du drejer på rattet, følger forhjulene med. Rattets bevægelse overføres til forhjulene gennem forskellige forbindelser og led.
Styretøjet er såkaldt selvoprettende. Det betyder, at forhjulene og rattet normalt drejer tilbage mod ligeudstilling, når du slækker grebet om rattet under kørslen.
Bilen er normalt udstyret med hydraulisk eller elektrisk servostyring, som gør det lettere at dreje rattet.
Bilen skal stadig kunne styres, hvis servostyringen svigter, men fortsat kørsel kan være uforsvarlig og dermed ulovlig.
ESC er et elektronisk stabilitetssystem og ikke en del af selve servostyringen. ESC nedsætter risikoen for udskridning og væltning ved automatisk at bremse et eller flere hjul, især under kørsel i sving.
Styreapparatet skal være indrettet, så bilen kan styres let, sikkert og hurtigt. Ved lav hastighed skal rattet kunne drejes let fra side til side uden ujævn modstand eller mislyde.
Der må normalt ikke være ratslør. Det kontrollerer du ved, at hjulene straks skal følge rattets bevægelse. På biler med servostyring foretages kontrollen med servostyringen aktiveret.
Hvis bilen har en servobeholder, skal væskestanden være mellem min.- og max.-mærket eller kontrolleres ved hjælp af bilens kontrollampe.
Tung eller vanskelig styring kan skyldes for lidt servovæske, en slidt eller knækket drivrem eller fejl i den elektriske servostyring. Hvis hjulene ikke straks følger rattets bevægelse, kan det være tegn på slør i styreforbindelserne.
Bremser er et stort område i teori, og der er en del ting, du skal vide om dem.
Først er der hjulbremserne. De fungerer ved, at en bremsebelægning ved hjælp af væsketryk presses mod en tromle eller bremseskive ved bilens hjul. Det får hjulets rotation til at blive nedsat og bremser bilen.
Væsketrykket opstår, når du træder på bremsepedalen. Trykket overføres fra hovedcylinderen gennem bremserør og slanger til bremserne ved hjulene.
Driftsbremsen har normalt også en bremseforstærker, som forstærker det hydrauliske tryk, når du træder på bremsepedalen. En hydraulisk driftsbremse kan være vakuumforstærket eller elektrisk forstærket. Hvis bremseforstærkeren svigter, kan fortsat kørsel være uforsvarlig og ulovlig.
Driftsbremsen skal virke på alle hjul og kunne bremse bilen sikkert, hurtigt og effektivt ved alle hastigheder og belastninger.
Tokredsbremser består af to særskilte bremsekredse. Hvis der opstår en utæthed i den ene kreds, kan den anden fungere som nødbremse. Hvis den ene kreds svigter, er fortsat kørsel uforsvarlig og ulovlig.
Nødbremsen skal kunne bremse bilen sikkert, hvis driftsbremsen svigter.
Blokeringsfri bremser (ABS) sørger for, at hjulene ikke blokerer under bremsning. På den måde kan du i en vis udstrækning styre og bremse samtidig.
ABS virker ved, at følere ved hjulene registrerer hjulenes omdrejninger og sender information til en elektronisk styreboks.
Hvis et eller flere hjul er ved at blokere, regulerer styreboksen trykket til bremserne, så hjulene ikke blokerer. Denne regulering kan mærkes som vibrationer i bremsepedalen, og det er normalt.
Hvis ABS-bremsesystemet ikke virker, ændres bilens bremseegenskaber, og kun kørsel til nærmeste værksted er tilladt.
Parkeringsbremsen, som ofte også kaldes håndbremsen, virker på hjulbremserne og skal kunne blive stående tilspændt. Den skal kunne holde bilen standset på en hældende vej. Parkeringsbremsen kan være elektrisk betjent.
Bremseassistenten hjælper ved en kraftig opbremsning med at opnå hurtigst mulig nedbremsning eller sørger for fuld aktivering af ABS-systemet.
Nogle elbiler har funktionen "One pedal drive". Når du slipper speederen, aktiveres regenerativ bremsning, samtidig med at energi føres tilbage til bilens batteri. Hvis denne bremsning ikke er tilstrækkelig, skal du bruge bremsepedalen.
Elbilers bremser kræver mere opmærksomhed på vedligeholdelsen for at bevare en effektiv bremsefunktion.
Du skal kunne kontrollere driftsbremsen. Når du træder hårdt på bremsepedalen, må den ikke kunne trædes helt i bund. Pedalen må normalt heller ikke synke, mens du holder den nede med et konstant tryk.
Bremsevæsken skal stå mellem min.- og max.-mærket, eller kontrollampen skal vise, at væskestanden er i orden.
Hvis bilen trækker til siden under en let opbremsning på en vandret vej, kan det være tegn på fejl i bremsesystemet eller på fugt eller snavs på bremsebelægningerne. Fugt efter fx bilvask kan forsvinde efter en kortvarig bremsning.
Ujævn bremsning eller pludselige hug fra et eller flere hjul kan være tegn på fejl i bremsetromler, bremseskiver eller bremsebelægninger. Hvis bremsepedalen pludselig kan trædes længere ned end normalt, kan den ene bremsekreds være defekt.
Bremserne skal straks efterses, hvis der er for lidt bremsevæske, hvis kontrollampen for bremsesystemet lyser under kørslen, hvis bremsepedalen kan trædes længere ned end normalt, hvis bilen bremser ujævnt, eller hvis bilen trækker til siden under bremsning.
Tag en emneprøve med 12 spørgsmål – kræver Platin adgang.
Du skal vide, hvad der skal være i en bil af udstyr. Du skal også vide, hvad det betyder, når lamper i instrumentbrættet lyser, blinker eller giver lyd. Hvis det sker, så skal du vide, hvad man skal gøre: om du skal stoppe, kan køre videre eller skal køre på værksted.
Du skal kunne kontrollere udstyret i bilen og forklare, hvis der er fejl, eller hvis noget mangler. Det gælder også for miljøforhold og sikkerhed i bilen generelt.
Der står mere om emnet i afsnit (Kontrol, betjening, indstilling og anvendelse af udstyr).
Det er altid ejeren eller den, der er registreret som bruger af bilen, som har ansvar for, at den er lovlig. Den, der kører bilen, har desuden ansvar for, at den undervejs er sikker og forsvarlig at køre i.
Den, der kører bilen, skal i det hele taget holde øje med, at bilen er i orden. Det gælder især styretøj, bremser, lygter og horn. Hvis du kører med trailer, skal du være sikker på, at den er koblet rigtigt fast.
I forhold til styretøj er der lovkrav, du skal kende, og nogle ting, du skal være klar over og kunne tjekke.
Bilen skal for det første kunne styres let, sikkert og hurtigt. Den må ikke være så slidt, at der er slør i rattet som sådan – eller i enkelte dele.
Selv når du kører langsomt, skal du kunne dreje fra side til side uden modstand eller mislyde. I forhold til bremserne skal du vide, hvad ’elektronisk stabilitetsstyring’ er (ESC eller ESP), og hvad dynamisk stabilitetsstyring (DSC) er. De gør nemlig bilen mere stabil, særligt i sving.
Kontrol af styretøj: Der må ikke være ratslør. Det betyder, at hjulene straks skal følge med, når du drejer. Hvis der er ratslør, skal du tjekke væskestanden og tjekke kontrollampen for væskestand.
Hvis bilen er servostyret skal de kunne det samme, bare med startet motor.
Hvis bilen har servostyring, skal de kunne det samme, bare med startet motor. Biler med servostyring har en servobeholder til væske. Du tjekker ved at se, om den ligger mellem min.- og maks.-mærket. Du kan også se, om der er et problem med væskestanden, hvis kontrollampen lyser. Hvis du oplever, at bilen er tung eller svær at styre, kan det være, fordi der mangler væske i servobeholderen. Måske er drivremme slidt eller i stykker, eller der er strømfejl på servosystemet.
Driftsbremsen skal virke på alle hjul, så bilen kan bremse sikkert og hurtigt ved alle hastigheder og belastninger. Håndbremsen skal kunne holde bilen fast, også på hældende vej.
Du skal kunne tjekke bremserne helt generelt, og derfor skal du også kende typerne:
Kontrol af bremser: Når bremserne opfører sig på en bestemt måde, skal du vide, hvad det betyder. Du skal også vide, hvad bremselængde betyder.
Hvis bilen trækker skævt, når du bremser let, er der formentlig fejl i bremsesystemet. Det kan være fugt eller snavs på bremsebelægningerne. Hjulene må heller ikke ’hugge’, når du bremser. Det kan være fejl i bremsens tromler, -skiver eller -belægninger. Hvis du pludselig kan træde bremsen længere ned, end du plejer, er det typisk den ene bremsekreds, der er i stykker.
Bremselængden er det stykke vej, bilen kører, fra du træder på bremsen, til bilen står stille. Bremselængden afhænger også af, hvor hårdt du træder på bremsen.
Der er forskellige situationer, hvor du skal se bremserne efter med det samme. Jo hurtigere du kører, jo længere bremselængde, dvs. fra det tidspunkt du træder på bremsen, til bilen holder helt stille. Vær opmærksom på de her situationer:
Der er en del ting, du skal vide om lygter, reflekser og horn. Bilen må kun have påbudte eller tilladte lygter og reflekser.
Man deler op i to kategorier. De påbudte lygter og reflekser og de tilladte lygter og reflekser. Påbudte lygter og reflekser omfatter:
to lygter med fjernlys, to lygter med asymmetrisk nærlys, to lygter med positionslys, to lygter med baglys og mindst én nummerpladelygte.
Desuden:
Tre lygter med stoplys (ældre biler kan nøjes med to stoplygter). To blinklygter foran og bag på bilen samt én på hver side af bilen.
To røde godkendte og mærkede reflekser, der vender bagud. De må ikke være trekantede. Der er også nogle krav til, hvor langt de skal kunne lyse.
Fjernlyset (det lange lys) skal kunne oplyse vejen mindst 100 meter foran bilen. Nærlyset skal kunne oplyse vejen mindst 30 meter foran bilen uden at blænde, og positionslyset skal kunne ses tydeligt på mindst 300 meters afstand uden at blænde. Nummerpladelygter skal være hvide og belyse nummerpladen, så den tydeligt kan læses i mindst 20 meters afstand.
Alle lygter og reflekser skal være uden revner og skrammer eller andre fejl. Forlygter hvidt eller gulligt, og pærerne skal være skruet rigtigt i. Det kan du tjekke ved at lyse på en væg og se, om der er en præcis grænse mellem lys og mørke. Baglygterne skal lyse rødt.
Endelig hvis din bil er længere end 6 meter, skal den have godkendte og mærkede gule sidereflekser på samt lygter på bilens sider.
De tilladte lygter og reflekser er:
Ekstra fjernlyslygter, kørelyslygter, ekstra stoplygter, ekstra baglygter, tågeforlygter, baklygter, tågebaglygter, søge- og arbejdslygter, afmærknings- og markeringslygter, parkeringslygter samt overhalingsblink, for hvilke der gælder særlige regler. Bilen må også have hvide reflekser foran, gule reflekser på siderne og supplerende røde reflekser bagpå.
Guide til tjek – du skal kunne svare ja til alle:
Kontrol af motor og udstødning:
Motoren må ikke give sort røg eller støj. Udstødningen skal være tæt og sidde fast, og der skal være nok motorolie på bilen. Det kan du måle på oliepinden, hvor det skal ligge mellem min. og maks. Brug bilens instrumenter/lamper, og gå frem efter anvisningerne i instruktionsbogen. Der skal være nok kølervæske på, og det kan du også tjekke ved at gå frem efter instruktionsbogen. Du skal være klar over, at hvis udstødningen er utæt, eller du kører med åben bagklap, så kan der sive kulilte ind i bilen, hvilket er farligt.
Det kan skade motoren, hvis der er for lidt motorolie eller kølervæske på bilen. Hvis der er sort røg fra udstødningen, er der fejl i motor eller luftfilter. Hvis du speeder op, og det larmer unormalt, er der også fejl i udstødningen. Hvis du speeder op, men bilen ikke kører hurtigere, er der fejl på koblingen. Hvis det er svært at skifte gear, eller det larmer, er der fejl i gear eller kobling, og hvis bilen stadig ruller fremad, selv om du har trådt koblingen ned, så er der fejl i koblingen.
Du skal køre miljørigtigt, og det betyder, at du først skal starte motoren, lige inden du skal køre. Du må ikke lade bilen stå i tomgang i længere tid, og du skal lade være med at gasse voldsomt op og bremse kraftigt ned. Når du vælger et højt gear, bruger du mindre brændstof, og du skal bruge det rigtige gear i forhold til farten. Kør kvikt, skift gear tidligt og til så højt gear som muligt. Hvis bilen er tungt lastet, bruger du mere energi, og det samme gælder, hvis du har for lidt luft i dækkene. Tagboks, bagage på taget, aircondition og andre elektriske instrumenter bruger energi.
Hvis du derimod kører energirigtigt, er der op mod 5-10 procent at spare på brændstoffet, tit helt op til 25 procent.
Sådan kører du energi- og miljørigtigt:
Vær forudseende og opmærksom, så du kan opnå en glidende kørsel uden hårde opbremsninger og hurtige accelerationer. Når du kører frem mod kryds, skal du fx kunne vurdere, om du kan fortsætte (ved grønt) eller i god tid sætte farten ned (hvis det ser ud til, at lyset skifter til gult eller rødt).
Du kan desuden skåne miljøet ved at køre uden for myldretiden. Du kan også køre sammen med andre og vælge en bil, der er økonomisk og ikke forurener. Du skal i det hele taget køre, så bilen ikke larmer eller oser unormalt meget. Du skal også lade være med at køre larmende eller køre rundt i bebyggelse, og hvis du gør det, så lad være med at forstyrre andre. Hold også øje med, om det er forbudt at holde i tomgang der, hvor du standser. Mange kommuner har forbudt, at man holder i tomgang mere end 1 eller 3 minutter.
De bærende dele i en bil er dæk og karrosseri. Her er de ting, du skal kende og vide om bærende dele. Dæk, fælge og hjullejer må ikke have fejl eller skader, og der skal være samme type dæk på alle hjul. Hvis der er et nødreservehjul i bilen, må det gerne være af anden type. Der skal være samme tryk i alle dæk, og der skal være mindst 1,6 millimeter dybt mønster på dækkene. På en bil er der også støddæmpere, og du kan tjekke dem ved at skubbe hårdt til bilen og se, om bilen hurtigt kommer i ro derefter.
Man kan se, om der er fejl på dæk og hjul, hvis dækkene slides ujævnt eller skævt. Bilens hjul skal dreje, lige så meget som du drejer på rattet, og hvis de ikke gør det, kan der være forkert eller forskelligt dæktryk. Endelig må bilen ikke knirke, for det tyder på fejl i hjulophæng, i fjedre eller støddæmpere. Ved alle den slags fejl skal du sørge for at få bilen på værksted.
Karosseriet i en bil består af følgende dele:
Der må ikke være skarpe kanter eller dele, der stikker ud på bilens karrosseri, for det kan være farligt for andre trafikanter. Bilens karosseri må heller ikke være så skadet af rust, at den er farlig i trafikken – det vil sige tæret af rust. Døre, motorhjelm og bagageklap skal desuden have lås på, så de kan være lukkede, når du kører.
Der skal være godkendte sikkerhedsseler på alle sæder, og der skal være godkendte nakkestøtter på forsæderne, visker og vasker på forruden. Alle dele skal fungere. Bilen skal have bakspejl og sidespejl til venstre, men det er kun, hvis man ikke kan se ud af bagruden, at man skal have udvendigt sidespejl i højre side. Du skal også huske at have en godkendt advarselstrekant i bilen, som du kan sætte op, når det kræves. Der skal også altid være nok sprinklervæske på bilen til den tur, du skal køre.
Når du har kørekort til almindelig bil (kategori B), må du køre personbil op til 3.500 kg. Men du må også køre følgende særlige køretøjer:
varebil og påhængskøretøj til person- og varebil, såkaldt quadricykel, 3-hjulet motorcykel, ATV, stor knallert, traktor og motorredskab. Alle kan køres med kørekort til almindelig bil (kategori B).
De særlige regler for køretøjets indretning og udstyr handler om længde og bredde, tilladt last og tilladt totalvægt, bremser, lygter, dæk, spejle og tilkobling til påhængskøretøj. Du skal kende til forholdene for særlige køretøjer, hvis du skal køre et.
Du skal have forskellige papirer med i bilen, når du kører.
Din bil skal have en registreringsattest. Her står forskellige data om bilen:
Bilens egen vægt, som er dens vægt uden brændstof, olie og kølevand.
Bilens køreklare vægt, som er bilens vægt plus 125 kg.
Bilens tilladte totalvægt, dvs. den højeste tilladte vægt inkl. brændstof, kølervæske og motorolie plus fører, passager og last, dvs. hvad den må køre med, fx en trailer.
Påhængskøretøjets største vægt. Det står kun på attesten, hvis den er godkendt til at trække bestemte påhængskøretøjer som fx trailer, campingvogn eller redskaber. Som udgangspunkt må du køre med påhængskøretøj på maks. 750 kg. Generelt er reglerne dog ret komplicerede for, hvad specielle påhængskøretøjer må veje, når du har kørekort til bil, så hvis du er i tvivl, skal du spørge politiet.
I Danmark kan du nøjes med at have en kopi af attesterne med. Hvis du kører i udlandet, skal du have bilens registreringsattest og evt. påhængskøretøjets registreringsattester med.