1. Indledning
  2. Præstationskrav - teori, praksis og undervisning
  3. Bilens indretning, udstyr, betjening og dokumenter
  4. Manøvrer på den lukkede manøvrebane
  5. Bilers og andre køretøjers evne til at manøvrere
  6. Trafikantadfærd
  7. Grundregler for færdsel
  8. Grundregler for bilkørsel
  9. Manøvrer på vej
  10. Særlige risikoforhold i trafikken
  11. Manøvrer på køreteknisk anlæg
top

Den nemme teoribog

Bilens indretning, udstyr, betjening og dokumenter

I dette kapitel skal du lære nok om bilens indretning og udstyr og hvordan den fungerer, så så kan køre rigtig og sikkert, når du laver forskellige manøvrer. I dette kapitel skal du lære nok om bilens indretning og udstyr og hvordan den fungerer, så så kan køre rigtig og sikkert, når du laver forskellige manøvrer.

Du skal også lære om de vigtigste regler for bilens udstyr, f.eks. lygter, bremselængde og seler, så du kan finde fejl, der betyder noget for sikkerheden, når du kører.

Det samme gælder, når det kommer til miljø og sikkerhed.: Her skal du også vide, hvad der er vigtigt for at køre miljørigtigt: Den tredje ting, du skal lære er hvilke papirer, der skal være i bilen, når du kører: De er f.eks. registreringsattesten på bilen.

Du skal kunne finde de dele, som bruges, når du kører bilen, både på manøvrebanen og på vejen. Når en lampe lyser i instrumentbrættet, skal du også have styr på, hvad det betyder og hvad man så skal gøre. Du skal også vide, hvordan de forskellige ting fungerer – motoren, speederen, koblingen, rat og bremser. Du skal kunne bruge alle delene rigtigt.

Betjeningsudstyr

Betjeningsudstyret sidder rundt om i bilen. Når du skal køre bilen, er der en række ting, du skal vide og kunne: Hvor du starter og slukker bilen og hvordan bruger de forskellige pedaler: bremse, kobling og speeder. Du skal kunne bruge gear og gearstang, spænde og åbne sikkerhedssele og indstille spejlene rigtigt. Bruge horn, lygter, vinduesvisker og sprinkler rigtigt. Under motorhjelmen sidder der en række dæksler, som du skal kunne kende fra hinanden: Benzin, olie og køler- og sprinklervæske.

Instrumenter og kontrollys

Du skal vide, hvad de forskellige lamper og målere betyder i instrumentbrættet: Speedometer og temperaturmåler. Måleren for til olietryk og strøm. Lampen, der lyser, når dørene ikke er lukket og lamperne, der viser om lygterne lyser/blinker rigtigt. Endelig er der lamper for driftsbremser, håndbremse og airbags.

Motor, tænding og speeder

Du skal vide nogle grundlæggende ting om motoren i en bil. Vær klar over, hvordan den fungerer med stempler, kobling og gear og at du styrer motorens omdrejninger ved at træde på speederen. Motoren starter med strøm – så hvis der ikke er strøm på batteriet, kan du ikke starte. Slip nøgle eller startknap, så snart motoren er i gang. Hvis du kører i elbil, kører du på batteri eller på en kombination af el og benzin (hybridbiler).

Kobling

Koblingen virker ved at koble motor og gearkasse sammen, så når du træder koblingen i bund, er der ikke længere forbindelse mellem motor og gearkasse. Så stopper bilen stopper med at køre fremad. Den skal trædes i bund, når du starter og når du skal skifte gear, ellers slider du den. Den skal altid slippes langsomt, ellers kan bilen ’hoppe’ og gå i stå. Hvis bilen har automatgear, er der ikke en kobling i bilens bund. Så kan du køre bilen blot ved at træde på speederen.

Gear

Gearkassen styrer, hvor hurtigt du kører. Den tekniske forklaring er, at når motoren tændes, så sættes gang i rotationer, som igen overføres til hjulene. Gearkassen er bygget op af tandhjul i forskellig størrelse, som du styrer dem med gearstangen. Hvis bilen har automatgear, sker det automatisk i forhold til bilens fart. Brug lave gear, når skal starte bilen. Brug også de lave gear, når du skal køre langsomt, komme op i fart og køre op ad stejle bakker. Høje gear bruger du generelt når du kører hurtigt. Baggear bruger du, når du vil køre baglæns. Hvis der er mislyde, kan der være fejl på kobling eller i gearkassen.

Styreapparat - rat og styring

Når du drejer på rattet, følger forhjulene med. Styretøjet er såkaldt ’selvoprettende’ som betyder, at hvis du slipper rattet når du kører, retter bilen op af sig selv. Der er to slags hjælp til at styre bilen: Servostyring og Elektronisk Stabilitets Kontrol (ESC). Servostyring gør det nemmere at dreje rattet og ESC gør det sværere at vælte og skride ud med bilen, fordi hjulene bremses, hvis det er ved at ske.

Bremser

Bremser er et stort område i teori og der er en del ting, du skal vide om dem. Først er der hjulbremser: De fungerer ved at en bremsebelægning trykkes med tryk fra bremsevæsken mod en tromle eller skive på bilens hjul. Så stopper hjulet med at dreje. Trykket kommer fra en cylinder, videre gennem bremserør og -slanger til cylindere i bremserne. Bremsen har også en såkaldt bremseforstærker. Hvis den svigter, så må du ikke køre i bilen, da det er farligt.

Tokredsbremser består som navnet siger, af to bremsekredse. Den ene, nødbremsen, slår til, hvis den anden sætter ud af kraft. Det er ulovligt at køre videre, hvis det kun er den ene, der virker. Det tjekker du i instrumentbrættet.

Blokeringsfri bremser (ABS) sørger for, at hjulene ikke blokerer, når du bremser. På den måde kan du styre og bremse samtidig. Det er rigtig vigtigt, hvis du er ved at skride ud i glat vejr eller skal bremse hårdt og pludseligt. ABS-bremser virker ved at følere på hjulene registrerer omdrejningerne og sender signal til en elektronisk styreboks.

Hvis hjulene er ved at blokere, kan denne styrboks styre trykket i bremserne, og det får dem til at ryste, men det er meningen. Hvis ABS-bremsesystemet ikke virker, skal du køre nærmeste værksted. Den sidste bremse, du skal kende er håndbremsen (den kaldes også parkeringsbremse) som virker på den måde, at bilen kan stå stille uden fodbremsen, er trykket ned. Den skal være elektrisk betjent. Endelig er der en bremseassistent, som aktiverer ABSen fuldt ud og får bilens fart ned så hurtigt som muligt.

Lovbestemmelser om bilens indretning og udstyr

Du skal vide, hvad der skal være i en bil af udstyr. Du skal også vide, hvad det betyder, når lamper i instrumentbrættet lyser, blinker eller giver lyd. Hvis det sker, så skal du vide, hvad man skal gøre: Om du skal stoppe, kan køre videre eller skal køre til værksted. 

Du skal kunne kontrollere udstyret i bilen og forklare, hvis der er fejl eller noget mangler. Det gælder også for miljøforhold og sikkerhed i bilen generelt.

Der står mere om emnet i afsnittet: ”Kontrol, betjening, indstilling og anvendelse af udstyr”.

Førerens og ejerens ansvar

Det er altid ejeren eller den, der er registreret som bruger af bilen, som har ansvar for, at den er lovlig. Den, der kører bilen, har desuden ansvar for at den undervejs er sikker og forsvarlig at køre i. 

Den, der kører bilen, skal i det hele taget holde øje med at bilen er i orden. Det gælder især styretøj, bremser, lygter og horn. Hvis du kører med trailer, skal du være sikker på at den er koblet rigtigt fast.

Styreapparat – rat og styring

I forhold til styretøj er der lovkrav, du skal kende og nogle ting, du skal være klar over og kunne tjekke.

Bilen skal for det første kunne styres let, sikkert og hurtigt. Den må ikke være så slidt, at der er slør i rattet som sådan - eller i enkelte dele.

Selv når du kører langsomt skal du kunne dreje fra side til side uden modstand eller mislyde. I forhold til bremserne skal du vide hvad ’elektronisk stabilitetsstyring’ er (ESC eller ESP) er og hvad dynamisk stabilitetsstyring (DSC) er. Nemlig de gør bilen mere stabil, særligt i sving.

Kontrol af styretøj: Der må ikke være ratslør. Det betyder at hjulene straks skal følge med, når du drejer. Hvis der er ratslør, skal du tjekke væskestanden og tjekke kontrollampen for væskestand.

Hvis bilen er servostyret skal de kunne det samme, bare med startet motor.

Hvis bilen har servostyring, er der en servobeholder til væske. Du tjekker ved at se, om den ligger mellem min. - og max. -mærket. Du kan også se, om der er et problem med væskestanden, hvis kontrollampen lyser. Hvis du oplever, at bilen er tung eller svær at styre, kan det være fordi der mangler væske i servobeholderen. Måske er drivremme slidt eller i stykker eller der er strømfejl på servosystemet.

Bremser

Driftsbremsen skal virke på alle hjul, så bilen kan bremse sikkert og hurtigt ved alle hastigheder og belastninger. Håndbremsen skal kunne holde bilen fast, også på hældende vej.

Du skal kunne tjekke bremserne helt generelt og derfor skal du også kende typerne:

  • En hydraulisk driftsbremse (almindelig bremse) kan enten være vakuumforstærket eller elektrisk forstærket.
  • Nødbremsen skal kunne bremse bilen sikkert, hvis driftsbremsen svigter.
  • Du må ikke kunne træde bremsepedalen helt i bund.
  • Bremsen må ikke synke videre ned, mens du træder hårdt på den når den er i bund.
  • Væskestanden i bremsevæskebeholderen skal være mellem min. - og max. -mærket. Kontrollampen må ikke være tændt.

Kontrol af bremser: Når bremserne opfører sig på en bestemt måde, skal du vide, hvad det betyder. Du skal også vide, hvad bremselængde betyder.

Hvis bilen trækker skævt, når du bremser let, er der formentlig fejl i bremsesystemet. Det kan være fugt eller snavs på bremsebelægningerne. Hjulene må heller ikke ’hugge’ når du bremser. Det kan være fejl i bremsens tromler, -skiver eller -belægninger. Hvis du pludselig kan træde bremsen længere ned end du plejer, er det typisk den ene bremsekreds, der er i stykker.

Bremselængden er det stykke vej, bilen kører fra du træder på bremsen til bilen står stille. Bremselængden afhænger også af hvor hårdt du træder på bremsen.

Der er forskellige situationer, hvor du skal se bremserne efter med det samme. Jo hurtigere du kører, jo længere bremselængde, det vil sige fra det tidspunkt, du træder på bremsen til bilen holder helt stille.

  • For lidt bremsevæske i bremsevæskebeholderen
  • Kontrollampen lyser under kørsel
  • Hvis bremsepedalen kan trædes længere ned end normalt
  • Hvis bilen bremser ujævn eller bilen trækker til siden, når du bremser.
  • Kontrollampen for ABS-bremsesystemet skal slukker kort efter du har startet bilen. Hvis ikke skal du skal køre til nærmeste værksted.
  • Hvis kontrollampen for ESC- systemet lyser skal du følge anvisninger i bilens instruktionsbog.

Lygter, reflekser og horn

Der er en del ting, du skal vide om lygter, reflekser og horn. Bilen må kun have påbudte eller tilladte lygter og reflekser.

Man deler op i to kategorier. De påbudte lygter og reflekser og de tilladte lygter og reflekser. Påbudte lygter og reflekser omfatter:

To lygter med fjernlys, to lygter med asymmetrisk nærlys, to lygter med positionslys og to lygter med baglys.

Desuden:

Tre lygter med stoplys (ældre biler kan nøjes med to stoplygter), mindst én nummerpladelygte. To blinklygter foran og bag på bilen samt én på hver side af bilen.

To røde godkendte og mærkede reflekser, der vender bagud. De må ikke være trekantede. Der er også nogle krav til, hvor langt de skal kunne lyse.

Fjernlyset (det lange lys) skal kunne oplyse vejen mindst 100 m foran bilen. Nærlyset skal kunne oplyse vejen mindst 30 m foran bilen uden at blænde og positionslyset skal kunne ses tydeligt på mindst 300 meters afstand uden at blænde.

Alle lygter og reflekser skal være uden revner og skrammer eller andre fejl. Forlygter skal lyse hvidt eller gulligt og pærerne skal være skruet rigtigt i. Det kan du tjekke ved at lyse på en væg og se om der er præcis grænse mellem lys og mørke. Baglygterne skal lyse rødt.

Endelig, hvis din bil er længere end 6 m, skal den have godkendte og mærkede gule sidereflekser på samt lygter på bilens sider.

De tilladte lygter og reflekser er:

Ekstra fjernlyslygter, kørelyslygter, ekstra stoplygter, ekstra baglygter, tågeforlygter, baklygter, tåge‐ baglygter, søge- og arbejdslygter, afmærknings- og markeringslygter, parkeringslygter samt overhalings‐ blink, for hvilke der gælder særlige regler. Bilen må også have hvide reflekser foran, gule reflekser på siderne og supplerende røde reflekser bagpå.

Guide til tjek – du skal kunne svare ja til alle:

  1. Er alle lygter og reflekser hele og rene og kan alle lygter lyse?
  2. Blænder nærlyset (det skal pege nedad, så overkanten af lyset falder 1 cm pr. m). 
  3. Lyser stoplygter mere end baglygter?
  4. Lyser blinklygterne gult og kan de ses tydeligt, også i sollys?
  5. Tænder havariblinket alle blinklygter samtidig?
  6. Lyser nummerpladelygterne hvidt? Der skal mindst være lys på den bageste nummerplade.
  7. Matcher lygterne i et par (forlygter, baglygter etc.) i farve og styrke? 
  8. Har hornet en klar, konstant tone?
  9. Virker blinklygterne? Hvis der er fejl på dem, ses det ofte ved at de blinker hurtigere end normalt.

Motor og udstødningssystem mv.

Kontrol af motor og udstødning:

Motoren må ikke give sort røg eller og støj. Udstødningen skal være tæt og sidde fast og der skal være nok motorolie på bilen. Det kan du måle på oliepinden, hvor det skal ligge mellem min. og max. Brug bilens instrumenter/lamper og gå frem efter anvisningerne i instruktionsbogen. Der skal være nok kølervæske på og det kan du også tjekke ved at gå frem efter instruktionsbogen. Du skal være klar over, at hvis udstødningen er utæt eller du kører med åben bagklap, så kan der sive kulilte ind i bilen, hvilken er farligt.

Det kan skade motoren, hvis der er for lidt motorolie eller kølervæske på bilen. Hvis der er sort røg fra udstødningen er der fejl i motor eller luftfilter. Hvis du speeder op og det larmer unormalt er der også fejl i udstødningen. Hvis du speeder op, men bilen ikke kører hurtigere, er der fejl på koblingen. Hvis det er svært ved at skifte gear eller det larmer, er der fejl i gear eller kobling og hvis bilen stadig ruller fremad, selv om du har trådt koblingen ned, så er der fejl i koblingen.

Energi- og miljørigtig kørsel

Du skal køre miljørigtigt og det betyder følgende, at du først skal starte motoren lige inden du skal køre. Du må ikke lade bilen stå i tomgang i længere tid og du skal lade være med at gasse voldsomt op og bremse kraftigt ned. Når du vælger højt gear, bruger du mindre brændstof og du skal bruge det rigtige gear i forhold til farten. Kør kvikt, skift gear tidligt og til så højt gear som muligt. Hvis bilen er tungt lastet, burger du mere energi og det samme gælder, hvis du har for lidt luft i dækkene. Tagboks, bagage på taget, aircondition og andre elektriske instrumenter bruger energi.

Hvis du derimod kører energirigtigt, er der op mod 5-10 % at spare på brændstoffet, tit helt op til 25 procent.

Sådan kører du energi- og miljørigtigt:

Vær forudseende og opmærksom og opmærksom, så du kan opnå en glidende kørsel uden hårde opbremsninger og hurtige accelerationer. Når du kører frem mod kryds, skal du f.eks. kunne vurdere, om du kan fortsætte (ved grønt) eller i god tid sætte farten ned (hvis det ser ud til at lyset skifter til gult eller rødt).

Du kan desuden skåne miljøet ved at køre uden for myldretiden. Du kan også køre sammen med andre, og vælge en bil, der er økonomisk og ikke forurener. Du skal i det hele taget køre, så bilen ikke larmer eller oser unormalt meget. Du skal også lade være med at køre larmende eller køre rundt i bebyggelse, og hvis du gør det, så lad være med at forstyrre andre. Hold også øje med, om det er forbudt at holde i tomgang, der hvor du standser. Mange kommuner har forbudt at man holder i tomgang mere end 1 eller 3 minutter.

Bærende dele

De bærende dele i en bil er dæk og karrosseri. Her er de ting, du skal kende og vide om bærende dele. Dæk, fælge og hjullejer må ikke have fejl eller skader og der skal være samme type dæk på alle hjul. Hvis der er et nødreservehjul i bilen, må det gerne være af anden type. Der skal være samme tryk i alle dæk og der skal være mindst 1,6 millimeter dybt mønster på dækkene. På en bil er der også støddæmpere, og du kan tjekke dem ved at skubbe hårdt til bilen og se om bilen hurtigt kommer i ro derefter. 

Man kan se, om der er fejl på dæk og hjul, hvis dækkene slides ujævnt eller skævt. Bilens hjul skal dreje ligeså meget som du drejer på rattet, og hvis de ikke gør det, kan der være forkert eller forskelligt dæktryk. Endelig må bilen ikke knirke, for det tyder på fejl i hjulophæng, i fjedre eller støddæmpere. Ved alle den slags fejl, skal du sørge for at få bilen på værksted.

Karrosseri

Karosseriet i en bil består af følgende dele:

  • Taget, bilsiderne og skærme.
  • Motorhjelm og bagageklap.
  • Døre og vognbund.

Der må ikke være skarpe kanter eller dele, der stikker ud på bilens karrosseri, for det kan være farligt for andre trafikanter. Bilens karosseri må heller ikke være så skadet af rust, at den er farlig i trafikken – det vil sige tæret af rust. Døre, motorhjelm og bagageklap skal desuden have lås på, så de kan være lukkede når du kører.

Særligt udstyr

Der skal være godkendte sikkerhedsseler på alle sæder, der skal være godkendte nakkestøtter forsæderne, visker og vasker på forruden. Alle dele skal fungere. Bilen skal have bakspejl og sidespejl til venstre, men det er kun hvis man ikke kan se ud af bagruden, at man skal have udvendigt sidespejl i højre side. Du skal også huske at have en godkendt advarselstrekant bilen, som du kan sætte den op, når det kræves. Der skal også altid være nok sprinklervæske på bilen til den tur, du skal køre.

Særlige køretøjer

Når du har kørekort til almindelig bil (kategori B) må du køre personbil på op til 3500 kg. Men du må også køre følgende særlige køretøjer:

Varebil og påhængskøretøj til person- og varebil, såkaldt quadricykel, 3-hjulet motorcykel, ATV, Stor knallert, traktor og motorredskab. Alle kan køres med kørekort til almindelig bil (kategori B).

De særlige regler for køretøjets indretning og udstyr handler om længde og bredde, tilladt last og tilladt totalvægt, bremser, lygter, dæk, spejle og tilkobling til påhængskøretøj. Du skal kende til forholdene for særlige køretøjer, hvis du skal køre et.

Bilens dokumenter

Du skal have forskellige papirer med i bilen, når du kører. En registreringsattest. Her står forskellige data om bilen:

Bilens egen vægt, som er dens vægt uden brændstof olie og kølevand.

Bilens køreklare vægt, som er bilens vægt plus 125 kilo.

Bilens tilladte totalvægt: Dvs. den højs tilladte vægt inkl. brændstof, kølevæske og motorolie plus fører, passager og last. hvor bilens vægt står og hvad den må køre med, som f.eks. en trailer.

Påhængskøretøjets største vægt. Det står kun på attesten, hvis den er godkendt til at trække bestemte påhængskøretøjer som f.eks. trailer, campingvogn eller redskaber. I udgangspunktet på du køre med påhængskøretøj på maks. 750 kilo. Generelt er reglerne dog ret komplicerede for hvad specielle påhængskøretøjer må veje, når du har kørekort til bil, så hvis du er i tvivl, skal du spørge politiet.

I Danmark kan du nøjes med at have en kopi af attesterne med. Hvis du kører i udlandet, skal du have bilens registreringsattest og evt. påhængskøretøjets registreringsattester med.