Motorcykel (A)

Personbil (B)

Lastbil (C)

Påhængskøretøj (C/E)

Kategori
  1. Indledning
  2. Præstationskrav - teori, praksis og undervisning
  3. Bilens indretning, udstyr, betjening og dokumenter
  4. Manøvrer på den lukkede øvelsesplads
  5. Bilers og andre køretøjers evne til at manøvrere
  6. Trafikantadfærd
  7. Vejforhold
  8. Grundregler for bilkørsel
  9. Manøvrer på vej
  10. Særlige risikoforhold i trafikken
  11. Manøvrer på køreteknisk anlæg
top

Færdselsregler for kørende

Vigepligt


 

Vigepligt

Husk: Ubetinget vigepligt gælder for trafikken fra både højre og venstre. Højrevigepligt gælder, når andet ikke er bestemt.

B 11 Ubetinget vigepligt

B 11 Ubetinget vigepligt

Ubetinget vigepligt

Ved B 11 og ved vigelinje skal du holde tilbage for al kørende færdsel fra både højre og venstre.

Ubetinget vigepligt gælder også ved udkørsel:

  • fra parkeringsplads,
  • fra ejendom eller grundstykke,
  • fra tankstation eller lignende område uden for vej,
  • fra sti, gågade, markvej eller anden klart underordnet vej,
  • over fortov eller cykelsti, og
  • over en rabat, der er tydeligt hævet over kørebanens niveau.
B 13 Stop

B 13 Stop

Stop

B 13 betyder, at du har ubetinget vigepligt og desuden skal standse helt ved stoplinjen. Er der ingen stoplinje, skal du standse før fremkørsel i krydset eller før jernbanesporet.

Højrevigepligt

Hvis der ikke er tavler, vigelinje eller andre forhold, der bestemmer andet, gælder højrevigepligt. Du skal holde tilbage for kørende, der kommer fra højre.

Du skal samtidig være opmærksom på, om kørende fra venstre faktisk overholder deres vigepligt.


Generelt

Ved vejkryds skal du udvise særlig forsigtighed.

Har du vigepligt, skal du i god tid sænke hastigheden eller standse, så det tydeligt fremgår, at du vil holde tilbage. Du må først fortsætte, når det kan ske uden fare eller ulempe under hensyn til de andre køretøjers placering, afstand og hastighed.

Ved venstresving må du ikke være til ulempe for modkørende. Ved højresving må du ikke være til ulempe for cyklister og knallertkørere, der fortsætter lige ud.

Er der en dobbeltrettet cykelsti langs vejen, skal du ved både højre- og venstresving være opmærksom på cyklister og knallertkørere fra begge retninger.

Du må ikke køre ind i et kryds, hvis du på grund af tæt trafik kan se, at du ikke kan komme ud af krydset igen. Det gælder også, selv om lyssignalet viser grønt.


Paragraffer

Tryk på en paragraf for at se de regler, der hænger sammen med vigepligten.

§ 18. Vending, bakning og vognbaneskift mv.

Før vending eller bakning skal du sikre dig, at manøvren kan gennemføres uden fare eller ulempe for andre. Vending skal ske forlæns til venstre, medmindre forholdene ikke tillader det.

Ved igangsætning fra vejkant, vognbaneskift eller anden ændring af bilens placering til siden skal du sikre dig, at det kan ske uden fare eller unødig ulempe. Det samme gælder, når du vil standse eller hurtigt nedsætte hastigheden.

I en tilkørselsbane skal du tilpasse hastigheden til trafikken i den vognbane, du skal fortsætte i, og køre ud fra tilkørselsbanen, når det kan ske uden fare eller unødig ulempe. De kørende på den vej, du skal ind på, skal om nødvendigt sænke hastigheden for at gøre det lettere for dig at komme ind.

Hvor antallet af vognbaner bliver mindre, eller to kørebaner løber sammen, skal de kørende under gensidig hensyntagen tilpasse hastighed og placering til de ændrede forhold.

En frakørselsbane skal benyttes straks fra banens begyndelse. Det samme gælder baner, der er forbeholdt en bestemt trafikart eller skal benyttes ved svingning.

§ 95. Almindelige bestemmelser om afmærkning

Reglerne om færdselstavler, vejafmærkning, signalanlæg og anden afmærkning fastsættes efter færdselsloven. Færdselsregler kan fraviges ved afmærkning, og du skal derfor altid rette dig efter den afmærkning, der gælder på stedet.

Bliv klar til teoriprøven

Online teoriprøver

Du får adgang til mere end 1 000 svarmuligheder - vores online teoriprøver er testet på over 140 elever, inden vi lancerede det - alle har bestået første gang.

Forpligtelser over for gående

Husk: Sæt hastigheden ned og hold om nødvendigt tilbage, når gående er i eller på vej ud i et fodgængerfelt.

Når du møder eller kører forbi gående, skal du give dem tid og plads til at færdes sikkert.

Kører du over fortov eller gangsti eller ud fra en ejendom ved vejen, skal du holde tilbage for gående. Det samme gælder ved kørsel ind på eller over en gågade.

På gågade skal du udvise særlig agtpågivenhed og hensynsfuldhed over for gående.

Ved bus- eller letbanestoppested ved kanten af en cykelsti skal cyklister og knallertkørere på cykelstien holde tilbage og om nødvendigt standse for passagerer, der stiger på eller af, hvis der ikke er et særligt passagerareal.

Ved svingning i kryds må du ikke være til fare for gående, der passerer den vej, du svinger ind på. Det samme gælder, når du kører over eller bort fra kørebanen uden for et kryds.

Ved et signalreguleret fodgængerfelt skal du holde tilbage for gående, der befinder sig i feltet. Efter et sving skal du køre med passende lav hastighed og om nødvendigt standse for gående, der befinder sig i feltet eller er på vej ud i det.

Ved et fodgængerfelt uden signalregulering skal du afpasse hastigheden, så der ikke opstår fare eller ulempe for gående i feltet eller på vej ud i det, og om nødvendigt standse.

Undgå så vidt muligt at standse bilen i et fodgængerfelt.