Brugere online: 441
top

Færdselsregler

Motorvej og motortrafikvej


 

Særlige regler for færdsel på motorvej og motortrafikvej

Færdsel på motorvej og motortrafikvej samt på tilkørsels- og frakørselsvej til en sådanne veje må kun ske med motorkøretøjer, som på vandret vej kan og må fremføres med en hastighed af mindst 50 km i timen.

Stk. 2. Uanset stk. 1 kan politiet tillade kørsel med blok- vogn, hvis en transport ikke med rimelighed kan gennemføres på anden måde.

Stk. 3. Uanset stk. 1 kan politiet tillade kørsel som led i erhvervsudøvelse fra nærmeste tilkørsel til nærmeste frakørsel på motorveje og motortrafikveje over faste forbindelser (broer og tunneler) med andre motordrevne køretøjer end de i stk. 1 og 2 nævnte, hvis kørslen ikke med rimelighed kan gennemføres på anden måde. Der kan ikke gives tilladelse til kørsel med knallert på de nævnte vejstrækninger.

Stk. 4. Transport-, bygnings- og boligministeren kan fastsætte regler om kørsel med motordrevne køretøjer på motorvej og motortrafikvej efter stk. 3. Transport-, bygnings- og boligministeren kan efter forhandling med justitsministeren fastsætte bestemmelser om betaling for politimæssig assistance, der efter politiets skøn er påkrævet ved gennemførelse af sådan kørsel.

§ 45. Indkørsel på motorvej og motortrafikvej må kun ske ved dennes begyndelse eller ad særligt anlagt tilkørselsvej.

Stk. 2. Bortkørsel fra motorvej må kun ske ved dennes endepunkt eller ad særligt anlagt frakørselsvej.

§ 46. Kørsel over midterrabat eller gennem åbninger i denne er ikke tilladt.

Stk. 2. På motorvej og på tilkørsels- eller frakørselsvej til sådan vej er det ikke tilladt at foretage vending eller bakning. Der må ikke standses eller parkeres uden for de anviste parkerings- eller rastepladser. Standsning ved nødtelefon er dog tilladt med henblik på anvendelse af nødtelefonen. Transport-, bygnings- og boligministeren kan fastsætte regler om lejlighedsvis standsning og parkering af arbejdskøretøjer, der ikke udfører vejarbejde.

Stk. 3. Såfremt der i samme færdselsretning findes tre eller flere vognbaner, må biler med en tilladt totalvægt på over 3,5 t og vogntog, hvis længde overstiger 7 m, kun benytte en af de to vognbaner længst til højre, medmindre andet følger af § 16, stk. 1.

Stk. 4. Vejarbejde på motorvej samt på tilkørsels- og fra- kørselsvej til sådan vej skal foretages under udvisning af særlig forsigtighed. Køretøjer, der anvendes ved vejarbejde, skal anvende en eller flere lygter, der tydeligt synligt fra alle retninger viser gult blinkende lys. Hvis de ikke omfattes af § 44, stk. 1, skal de køre til og fra arbejdsstedet ad nærmeste tilkørsels- og frakørselsvej.

§ 47. Tvinges et køretøj til standsning på grund af færdselsuheld, motorfejl eller af anden årsag, skal køretøjet så vidt muligt placeres uden for kørebanen og derefter snarest muligt fjernes fra motorvejen, medmindre andet følger af bestemmelserne i § 9. Såfremt køretøjet ikke straks fjernes fra kørebanen, skal føreren træffe foranstaltninger for at advare andre trafikanter, jf. § 31, stk. 2, 3.-5. pkt. Reparation af køretøjet på stedet må kun udføres, hvis det er nødvendigt, for at køretøjet snarest muligt kan fjernes fra motorvejen. Under brug af nødtelefon skal køretøjet så vidt muligt placeres uden for kørebanen.

Stk. 2. Hvis det for at kunne udføre reparation på stedet, jf. stk. 1, 3. pkt., er nødvendigt at inddrage en del af kørebanen, skal der forinden ske underretning af politiet, som beslutter, om reparation på stedet kan iværksættes. Der skal endvidere ske forudgående underretning af politiet, hvis fjernelse af et køretøj i øvrigt vil skulle foregå ved inddragelse af en del af kørebanen.

Stk. 3. Transport-, bygnings- og boligministeren kan fastsætte regler om brug af tavlevogn og anden afmærkning ved fjernelse af et køretøj og ved udførelse af reparation på stedet.


Motorvej

Tavlen angiver vejstrækning, hvor de særlige regler om kørsel på motorvej og til- og frakørselsveje til motorvej gælder, jf. færdselslovens §§ 44-47.


Motortrafikvej

Tavlen angiver vejstrækning, hvor de særlige regler om kørsel på motortrafikvej og til- og frakørselsveje til motortrafikvej gælder, jf. færdselslovens § 48.