1. Indledning
  2. Præstationskrav - teori, praksis og undervisning
  3. Bilens indretning, udstyr, betjening og dokumenter
  4. Manøvrer på den lukkede øvelsesplads
  5. Bilers og andre køretøjers evne til at manøvrere
  6. Trafikantadfærd
  7. Vejforhold
  8. Grundregler for bilkørsel
  9. Manøvrer på vej
  10. Særlige risikoforhold i trafikken
  11. Manøvrer på køreteknisk anlæg
top

Den nemme teoribog

Trafikantadfærd



I dette kapitel skal du lære, hvad der betyder noget for din egen og andres sikkerhed, nemlig din opfattelsesevne, din opmærksomhed og reaktionsevne. Det gælder ikke kun, hvis du har drukket alkohol eller taget narkotika, men også hvis du har sovet for lidt, er ophidset eller på anden måde påvirket fysisk eller psykisk. Du skal med andre ord være på forkant med din opfattelses- og reaktionsevne, så du kører sikkert og miljøbevidst og opfører dig godt og hensynsfuldt i trafikken. På samme måde skal du kunne forstå og forudse, hvordan andre i trafikken reagerer. Det gør, at du bliver bedre til at reagere på andres fejl og måske tankeløshed i trafikken. Det hjælper med til, at du selv kører sikkert og efter forholdene. Du skal også vide, hvordan du tager hensyn til særlige trafikanter.

Opfattelse og reaktion

Din vigtigste opgave i trafikken er at være opmærksom på farer og signaler fra både vejen, færdslen, dit eget køretøj og dig selv (hvis du fx er træt, påvirket eller andet).Du skal kende til reaktionstider ved fx opbremsninger og være helt klar over, hvordan du med holdning, adfærd og erfaring kan påvirke din egen og andres kørsel og sikkerhed. Du skal vide, hvad der kan påvirke din opfattelsesevne og din reaktionsevne.

Bilistens vigtigste opgaver

  1. Hvor sikkert du kører, afhænger ikke kun af, hvor godt du kan betjene bilen, men i mindst lige så høj grad af, hvordan du opfatter og bedømmer forholdene. Hvis du på den ene eller anden måde er ude af balance fysisk eller psykisk, kan du blive uopmærksom.
  2. Mangel på opmærksomhed, forkert opfattelse og forkert bedømmelse af trafikken spiller ind i langt de fleste færdselsuheld. Derfor er det så vigtigt at være opmærksom, når du kører bil. Det handler igen allermest om det, du ser – at kunne orientere sig rigtigt.

Reaktionstiden

Reaktionstid: Det er den tid, der går, fra du har mulighed for at se noget, du skal reagere på, til du rent faktisk gør det. Dvs. at du træder på bremsen, drejer rattet osv. Du kan ikke regne med at reagere lige hurtigt fra gang til gang – det afhænger fx af færdsel, din opmærksomhed og evne til at køre (din erfaring).

Opfattelses- og reaktionsevnens begrænsning

Du kan normalt højst opfatte og reagere på 2-3 enkeltheder, faretegn eller signaler pr. sekund. Du vil altså ikke nå at se alle de ting, der kan være farlige, og det skal du tage højde for. Undgå at holde blikket på det samme sted for længe ad gangen, så du har større chance for at se, hvis der er fare på færde.

Forbedring af opfattelses- og reaktionsevnen

Ting eller begivenheder, som kan tiltrække din opmærksomhed, når du kører, skal du være særlig opmærksom på – fordi det kan tage din opmærksomhed fra trafikken og øge risikoen for ulykker. Lær de forskellige faretegn og signaler at kende, så du kan forudse, hvad der vil ske i trafikken. Kend også dine egne begrænsninger som kører, og brug altid din sunde fornuft, når du vurderer trafikken.

Mobiltelefoner og kørsel

Omkring 80 procent af alle danskere har en mobiltelefon, og rigtig mange bruger den, selv om de kører bil. Det er en farlig cocktail, for mobilen får din opmærksomhed væk fra trafikken og kan påvirke dig på en række forskellige måder, der gør dig usikker under kørslen.

Helt overordnet må du ikke tale i håndholdt mobiltelefon, når du kører. Du må selvfølgelig heller ikke sende sms’er. Vær klar over, at når du taler i mobiltelefon, kan du uanset hvad blive uopmærksom og stresset. Det sænker reaktionstiden og kan give farlige situationer for dig og andre i trafikken.

Stress er en stærkt medvirkende årsag til uopmærksomhed. Sluk eller afbryd samtalen, hvis du er ved at miste overblikket eller bliver stresset.

Uopmærksomhed og distraktion

Koncentrér dig, når du kører – det er ikke kun mobilen, der kan fjerne din opmærksomhed fra kørsel og trafik. Almindelige ting som at indstille radioen, finde noget i tasken, i handskerummet, eller hvis børnene larmer på bagsædet, kan være meget distraherende. Koncentration er ekstra vigtigt, hvis du skal køre sikkert med uro omkring dig. Hvis du kan få hjælp af en passager, så gør det, eller få styr på situationen, når du holder stille.

Hvis du er uligevægtig, fordi du er stærkt ophidset, ked af det eller bekymret, er du heller ikke særlig opmærksom. Du kan derfor være til fare for de andre trafikanter, og du kan overveje, om du bør køre, eller om en anden kan køre for dig.


Syn og bevægelse

Dit syn er vigtigt, når du kører. Du bruger det til at vurdere vejen og færdslen, men du bruger det også til at holde kursen og til at udføre forskellige manøvrer sikkert og præcist.

Synsretning og bevægelsesretning

Se dig for – orientér dig ved at se dig for. Du drejer typisk hovedet i den retning, du kører. Så se fremad, når du skal køre ligeud, og flyt blikket væk fra ting, du skal køre uden om.

I vejsving uden midterlinje kan det hjælpe at lade blikket følge den inderste vejkant. Hvis der er midterlinje, så lad blikket følge midterlinjen i vejsving til venstre. Hvis du svinger i et vejkryds, skal du ikke se for længe på de andre trafikanter. Se i stedet i den retning, du skal køre, når du har drejet.


Bedømmelse af afstand og hastighed

Det er svært at bedømme afstand og hastighed præcist. Det skal du kunne tage hensyn til, når du kører. Her er nogle fingerpeg om, hvad du kan bedømme, og hvordan afstand påvirker din bedømmelse af afstand.

Bedømmelse af afstand

Du kan nogenlunde bedømme afstande under 50 meter. Afstande over 50 meter overvurderes tit. Du tror derfor, at der er længere hen til fx den anden bil, cyklen eller fodgængeren, end der er, når der er længere end 50 meter. Du kan nemmere tage fejl af afstand, hvis du kører uden fikspunkter som fx træer, kryds eller huse.

Bedømmelse af egen hastighed

Du bedømmer din hastighed gennem støjen og vibrationerne i bilen, holdepunkter ved vejen som træer, huse eller kørebanestriber og speedometret. Det er nemt at blive ’fartblind’, når du har kørt længe, eller hvis den bil, du kører i, har et lavt støjniveau eller en god affjedring. Husk fartbegrænsningerne, også når du fx skifter fra motorvej til landevej, hvor fartgrænserne er lavere.

Bedømmelse af andres hastighed

Det er som regel nemt at vurdere en anden trafikants hastighed, hvis han kører under 50 km/t. Men hvis han kører hurtigere, kan du nemt komme til at tro, at han kører langsommere, end han i virkeligheden gør. Jo længere væk en anden bil eller køretøj er, jo sværere er det at bedømme hastighed. Hvis køretøjet er mere end 200 meter væk, kan de fleste ikke bedømme hastigheden på det. Lad være med at tage chancer, da andre biler kan komme hurtigere, end man tror, og du ikke kan bedømme farten korrekt.


Lovbestemmelse om køreevne og helbred

Der er regler for, hvad du må indtage af alkohol, medicin, opkvikkende eller bedøvende midler og narkotiske stoffer, da det kan påvirke din evne til at køre bil. Træthed, sygdom eller lignende kan også påvirke din kørsel, så du er til fare for de andre trafikanter.

Alkohol

Hvis du har drukket, bliver du påvirket, og risikoen for ulykker bliver større. Det gælder generelt, at du får sværere ved at fokusere, og at din opfattelses- og reaktionsevne bliver dårligere, også selv om du kun har drukket/røget/taget en lille mængde narkotika. Selv hvis du har under de tilladte 0,5 promille alkohol i blodet, kan du have svært ved at reagere hurtigt nok og rigtigt i situationerne.

Spirituskørsel straffes generelt hårdt, så vær klar over:

  • Du får dom for spirituskørsel, hvis du har over 0,5 promille alkohol i blodet.
  • Du kan også blive straffet, hvis du kører usikkert med alkohol i blodet, selv om du har under 0,5 promille.
  • Hvis du har over 0,5 og højst 2,0 promille, får du (første gang) en stor bøde.
  • Hvis du har højere promille, får du ud over bøden fængselsstraf, og bilen kan blive konfiskeret.
  • Hvis du har over 0,5 promille, men under 1,2 promille, får du en betinget frakendelse af kørekortet i 3 år. Hvis du har haft kørekort i mindre end 3 år, får du kørselsforbud. For at få lov til at tage kørekort igen skal du op til en ny køreprøve og gennemføre et kursus om alkohol og trafik, som du selv skal betale. Ved højere promiller får du normalt frakendt kørekortet ubetinget. Hvis du før er blevet taget for spirituskørsel, er straffen højere.

Der er nogle muligheder, du kan overveje, hvis du står i et dilemma i forhold til alkohol og bilkørsel. Hvis du ved, du skal til en fest, hvor der er alkohol, så lad være med at køre derhen. Find ud af, hvordan du kommer hjem – og hvis du ikke kan komme hjem med offentlig transport, så find en løsning: Sov ude, gå hjem eller gå sammen med nogle om at splejse til en taxa. Du har heller ikke kun ansvar for dig selv, så du må ikke give nogen lov til at køre bil, hvis de har drukket, hverken din egen eller deres. ¼ af alle ulykker, hvor mange ender med døden for én eller flere involverede, hænger sammen med spirituskørsel.

Politiet kan altid kræve en udåndingsprøve af bilister – men også af den, som har ført bilen, som er lige så ansvarlig som føreren og kan blive dømt lige så hårdt: At ’føre bilen’ handler ikke om at sidde på førersædet; som passager kan du også blive dømt, hvis du har prøvet at tage fat i rat, gearstang, håndbremse eller tænding. Lad selvfølgelig altid være med at køre med i en bil, hvor bilisten har drukket, eller du har mistanke om det.

Hvad kan du risikere?

Når du kører med alkohol i blodet, er der som sagt strenge straffe. Er din promille over 1,5 og under 2,0, ganger man promillen med din nettoløn. Dvs. at hvis du tjener 20.000 kr. netto, ganger man med 1,5, og du får en bøde på 30.000 kr. Hvis du er helt oppe over 2,0, så bliver der tale om både bøde, samfundstjeneste/en ubetinget fængselsstraf. Dertil påkrævede alkoholkurser og ny teori- og køreprøve. Du kan også, hvis det sker flere gange, dømmes til at installere en bekostelig alkolås i bilen. Du kan sætte dig ind i de forskellige skærpede sanktioner, som samfundet har, for at forhindre spirituskørsel.

Narkotika

Hvis du har taget narkotika og visse typer medicin, så bliver du påvirket, og risikoen for ulykker bliver større. Hvis du ovenikøbet har drukket alkohol sammen med narkotikaen, bliver risikoen for ulykker meget større. Begge dele er naturligvis ulovligt. Det gælder generelt, at hvis du har taget narkotika (hash, ecstasy, amfetamin) eller visse typer medicin, såkaldt bevidsthedspåvirkende stoffer, straffes du første gang med bøde og ubetinget frakendelse af retten til at køre bil. Hvis det gentager sig, øges straffen, ligesom straffen stiger, i takt med hvor meget THC du har i blodet. Det kaldes trappestigemodellen.

Hvis du tages i at køre med THC eller andre stoffer i blodet, så skal du ud over bøde/betinget frakendelse af kørekortet tage et kursus om narkotika/stoffer og trafik (ANT-kursus). Det skal du selv betale.

Som ved spirituskørsel må du ikke lade nogen køre hverken din eller andres bil, hvis du ved eller bare tror, at de har taget stoffer. Og ligesom ved spirituskørsel kan politiet til enhver tid kræve at få en spyt- eller svedprøve eller undersøge dine øjne. Der udvikles til stadighed bedre metoder til at afsløre, om man har taget stoffer, bl.a. ved at måle øjnene/pupillerne.

Din kørelærer skal forklare dig de helt specifikke strafferegler og grænser for spiritus, narkotika og medicin, så du aldrig er i tvivl om, hvilken risiko du udsætter dig selv og andre for, eller straffen for at gøre det. Jo kortere tid du har haft kørekort (alt under 3 år), jo strengere er straffen.

Sygdom, medicin, træthed og lignende

Du må ikke køre bil, hvis du er påvirket af medicin. Du må heller ikke køre bil, hvis du er syg eller meget træt.

Det gælder generelt:

Din opfattelses- og reaktionsevne bliver dårligere, hvis du er syg eller har taget medicin: nerve- eller sovemedicin, stærke hoste- eller smertestillende midler eller medicin mod allergi, køre- og søsyge eller lignende. Alle disse typer virker sløvende, og det gør det selvsagt sværere at være opmærksom og køre sikkert. Medicinen virker mere sløvende, hvis du samtidig indtager alkohol. Straffen for at køre med medicin i blodet og køre svækket, syg, overtræt eller lignende er som at køre med alkohol i blodet, og du kan blive frakendt kørekortet og skal gennemføre et ANT-kursus for at få det igen.

Hvis du er i tvivl om, hvilken slags medicin det er forbudt at tage, hvis du skal køre bil, så se efter en rød trekant på emballagen. Hvis der er en rød trekant, betyder det, at din reaktionsevne bliver mindre, når du tager medicinen. Tal i det hele taget med lægen om det, hvis du er i tvivl.

Det er ikke kun medicinen, der kan have indflydelse på din evne til at køre sikkert. Hvis du er træt, fysisk eller psykisk, så tænk over, om du skal køre bil. En lang og anstrengende dag, for lidt søvn eller store udsving i følelserne er med til at gøre dig mere uopmærksom. Man har tit en tendens til at undervurdere, hvor meget det påvirker en. Døgnrytmen er også meget vigtig, når du kører bil. Fx er det tit en meget dårlig idé at køre, når du plejer at sove eller slappe af.

Ligesom ved alkohol og narkotika må du ikke lade en person køre i din eller andres bil, hvis du ved eller har mistanke om, at personen har taget medicin, er syg eller meget træt.


Andre trafikanters adfærd

De ting, du har lært om, hvordan du selv bliver påvirket, hvordan du reagerer og opfatter trafikken, gælder principielt for alle. Alle har begrænset opfattelses- og reaktionsevne på en eller anden måde. Men der sker flest ulykker i nedenstående grupper, så dem skal du tage ekstra hensyn til:

  1.   Gående, 5-10 år
  2. Cyklister, 10-15 år
  3. Knallertkørere, 15-19 år
  4. Motorcyklister, 18-22 år
  5. Bilister, 18-24 år
  6. Ældre fodgængere og cyklister, 70 år og opad.

Aldersbetingede vanskeligheder

Alt afhængigt af alder er der nogle ting, du skal tage hensyn til hos de forskellige grupper:

Gående børn

Små børn (op til 5-6 år) kan ikke færdes sikkert i trafikken, særligt ikke alene, så du skal være endnu mere opmærksom, sætte farten ned og være klar til at bremse, da de pludselig kan løbe ud på kørebanen. Pas på med at bruge hornet, da det kan give panikreaktioner.

Børn i 6-10-årsalderen kender for det meste de vigtigste færdselsregler. Til gengæld kan de have svært ved at forstå, at de også selv skal passe på, selv om det er andre, der skal holde tilbage, fx i fodgængerfelt og ved lyssignal.

De mindste skolebørn har svært ved at være helt opmærksomme på trafikken. De er impulsive og er samtidig længe om at se sig for, og de er usikre, når de skal bedømme fart og afstand. Du kan som bilist ikke tænke: ’Det må barnet da vide.’ Du skal selv tage alle hensyn, når der er børn på vejen.

Cyklende børn

Mange små børn har svært ved at køre på cykel. De bruger tit cyklen som legetøj, og selv større børn har svært ved at styre cyklen, når de skal se bagud og holde balancen. Derfor er de usikre i trafikken, og der sker mange uheld blandt børn mellem 10 og 15 år.

Unge på knallert, motorcykel og i bil

Unge er den gruppe, der er involveret i flest uheld/ulykker. De har ikke nok erfaring til at undgå dem, og de kan have problemer med deres holdning til trafikken, og hvordan man skal køre og opføre sig i den. Når det gælder unge i trafikken, skal du vide, at de mangler erfaring. Typiske problemer er, at de kører for hurtigt, for tæt eller har svært ved at bedømme, hvordan man skal køre rent teknisk (hvad er hensigtsmæssigt i de forskellige situationer). Det gælder også i forhold til at vurdere, hvordan andre trafikanter vil reagere. Nogle unge bruger tilmed bilen til at afprøve grænser med eller afreagere i. Det er selvfølgelig meget farligt i trafikken.

Det positive er, at de fleste unge, der netop har fået kørekort, ved, hvad det vil sige at køre hensynsfuldt og har de rigtige holdninger til at opføre sig rigtigt og køre efter forholdene. Det ved andre bilister desværre ikke altid. Det kan være en udfordring, hvis andre trafikanter provokerer dem ved at køre uden hensyn eller ikke forstår trafik og sikkerhed. Så handler det om at bevare roen som ung og beherske sig, for ellers bliver sikkerheden endnu dårligere. Både for en selv og andre.

Ældre

Ældre gående i trafikken opfører sig anderledes end andre grupper. De kan have svært ved at se og høre og er ofte mindre opmærksomme og mere usikre end andre. De kan også være dårligt gående og glemme at se sig for, fordi de stoler fuldt ud på lyssignalerne, og at andre holder tilbage for dem.

Mange ældre er i det hele taget bange for trafikken og bliver let forskrækket af biler, der kører hurtigt eller tæt forbi. Det kan give panik og endnu mere usikkerhed.

Det er vigtigt at se sig for, både i forhold til unge, ældre og børn i trafikken. Det er vigtigt, at du holder øje med de forskellige typer trafikanter og ikke ser dem som en ensartet gruppe. Forhold dig til, hvordan de ser ud, hvordan de cykler/går, og derefter kan du tage dine hensyn som bilist.


Bedømmelse af andre trafikanter

Du skal lære at bedømme de andre trafikanter, du møder. På den måde kan du reagere hensigtsmæssigt over for dem, så du undgår farlige situationer.

Kendetegn på alder, opmærksomhed og hensigt

Du kan vurdere andre trafikanters alder bl.a. ud fra deres højde, hårvækst og hårfarve, kropsholdning, måden, de går på, påklædning og specielle genstande, som visse aldersgrupper bruger. Det kan fx være en stok, legetøj eller lignende. Læg mærke til, hvor opmærksomme de er, ved at se på, hvor de kigger hen. Læg også mærke til, om de er uopmærksomme på trafikken. Det kan være, hvis de fx bruger deres telefon. Hvis en trafikant har alvorlige synsproblemer, har han ofte en hvid stok og/eller et færdselsmærke for blinde og svagtseende – en mand med en hvid stok.

Særlig udsatte trafikanters typiske fejl

Her er de kendetegn, der gælder for de forskellige typer af bløde trafikanter, og hvordan du skal køre, når du møder dem. Du skal kort sagt kunne forudse deres hensigt og til dels handlinger.

  • Småbørn er uberegnelige i trafikken. Sæt altid farten ned, og vær parat til at bremse. Hvis du kan se, at de er ved at krydse vejen, skal du være endnu mere opmærksom, fordi de ikke kan holde øje med trafikken til alle sider og nemt bliver distraherede.
  • Hvis det handler om børn på cykel, så skal du vide, at de tit kommer til at køre over kryds uden at se sig for, køre ud fra sideveje eller indkørslen uden at se sig for eller svinge til venstre uden at kigge bagud. Du skal hele tiden være opmærksom og klar til at træde på bremsen.
  • Unge begår ofte fejl i vejkryds, venstresving og ved at køre for hurtigt.
  • Ældre fodgængere glemmer tit at se sig for ved lyskryds eller ved fodgængerovergange. Hold øje, og vær klar til at holde tilbage. Generelt skal du sætte farten ned, så du har bedst mulighed for at bremse.


Dine holdninger og egen adfærd

Når du skal køre godt og sikkert i trafikken, er der nogle grundregler, du skal kende og følge.

Holdninger

Du skal helt overordnet være positiv og hjælpsom over for andre i trafikken, også når de kører dårligt eller med fejl. Du skal være særlig hjælpsom og hensynsfuld, når du kører forbi vejarbejde. Det samme gælder, når du møder udrykningskøretøjer. Træk til højre i vognbanen, mens du blinker ind, hvis de kommer bagfra. Hvis du kører i vognbane 2 på en tosporsvej, skal du trække til venstre mod midterrabatten, samtidig med at du blinker, så udrykningskøretøjet kan passere imellem bilerne. I kryds kan du køre lidt frem og ind til siden for at give plads. Hold øje i bakspejlet, hvis du hører sirener.

Man kan blive irriteret, hvis andre kører usikkert, hidse sig op, råbe eller andet. Lad andre komme til, og hold fast i, at du skal køre rigtigt og hensynsfuldt, selv om du bliver provokeret af andres fejl. Hvis nogen skal hurtigt frem, så træk til side, så de kan komme forbi.

Adfærd

Vær i det hele taget forudseende og klar over, hvilken risiko der er ved at køre aggressivt, for hurtigt, bruge hornet eller true ad andre. Det er kun til gene og nytter intet, slet ikke i tilspidsede situationer.

Giv også god plads til store køretøjer, der fx skal svinge, bakke eller andet, der kræver ekstra plads. Hold tilbage, så de kan komme til.

Husk, at opbremsninger og accelerationer er farlige for sikkerheden i trafikken. Derfor skal du lade være med at køre for tæt på andre, heller ikke selv om de kører langsomt og tøvende. Pas på vejarbejdere, og lad være med at køre for tæt på. Du får efter nye, skærpede regler frakendt kørekortet, hvis du kører mere end 40 procent for hurtigt ved vejarbejde.

Lad være med at bruge hornet til kørende, der er lidt langsomme til at komme i gang i et lyskryds. Lad selvfølgelig også være med at bruge hornet eller blinke lygterne mod kørende, der trækker ind foran og nedsætter sikkerhedsafstanden. Vær klar over, at selv om du kører sikkert, gør andre det ikke nødvendigvis. Kør i stedet efter forholdene, hold fokus på din egen kørsel, og vær overbærende. Så kører du sikrest.

En situation kan godt udvikle sig til at blive uoverskuelig meget hurtigt. Så skal du være klar til at bremse og være ekstra opmærksom. Flyt foden til bremsen og vær klar til at stoppe hurtigt op.

Før du kører

Du skal kende dig selv og din sindstilstand, før du sætter dig i en bil og kører. Er du i balance og har god kontrol over dig selv? Ser du dig selv ærligt udefra, hvad angår alder, din erfaring, din reaktionsevne? Hvis du er uligevægtig, fordi du er ophidset, vred, er meget ked af det eller bekymret, så er der en øget risiko for ulykke. Husk på, at du grundlæggende altid skal være i stand til at forudse og vurdere trafikken, så du kan se, om der er ved at opstå en farlig situation. Det har fx store konsekvenser, hvis du kører for tæt på andre bilister, både foran og til siderne.

Måske er du urutineret og måske natteblind. Så skal du også være særlig opmærksom. Det samme gælder, hvis du kører i en bil, du ikke kender. Du skal derfor på forhånd sætte dig ind i, hvordan lygter, ventilation og andet udstyr virker. Du skal også være bevidst, om den er særlig slidt eller er ekstra læsset.

Risikoblindhed

Man kan blive blind for risici i trafikken. Det sker tit, når man har fået en smule erfaring i trafikken og begynder at tænke fx ’det er da ikke farligt’ eller ’det plejer at gå godt’. Man glemmer at være opmærksom.

Derfor skal du kende nogle grundregler og være moden nok til at se, hvis du begynder at tage chancer og bliver blind for risici i trafikken. Læg mærke til nedenstående ting, for de kan være tegn på, at du er blevet risikoblind.

  • Du får ikke sat hastigheden ned, når vejret kræver det, fx når sigtbarheden er dårlig, eller føret er dårligt – glat, mudret eller andet. Selv om andre kører hurtigt, skal du tage stilling til din egen kørsel. Den skal være sikker og efter forholdene.
  • Du kører for tæt på bilerne foran. Det betyder, at du ikke kan undgå at køre ind i bilen foran, hvis den bremser op.
  • Du ordner andre ting i bilen – radio, mobil, taske, andet, der tager opmærksomheden fra kørslen.
  • Du kører, selv om du er meget træt. Det betyder, at du bliver uopmærksom.