Den nemme teoribog
Trafikantadfærd handler om, hvordan du opfatter, vurderer og reagerer i trafikken. Din opmærksomhed, reaktionsevne, erfaring, sindstilstand og fysiske tilstand har stor betydning for, hvor sikkert du kører.
Du skal også kunne forstå og forudse andre trafikanters adfærd. Når du kender deres mulige vanskeligheder og typiske fejl, bliver du bedre til at opdage farer i tide og reagere hensigtsmæssigt.
I kapitlet gennemgår vi desuden reglerne om alkohol, narkotika, medicin, sygdom og træthed samt de hensyn, du skal vise over for særligt udsatte trafikanter.
Sikker kørsel kræver, at du hele tiden opfatter, bedømmer og reagerer på de forhold, der har betydning for kørslen. Det gælder både forhold på vejen, andre trafikanter, bilen og din egen tilstand.
Køresikkerheden afhænger ikke kun af, hvor godt du kan betjene bilen. Det er mindst lige så vigtigt, hvordan du opfatter og bedømmer trafikken og de situationer, der udvikler sig omkring dig.
Manglende opmærksomhed, fejlopfattelse og fejlbedømmelse spiller en væsentlig rolle ved mange trafikulykker. Da du først og fremmest orienterer dig ved hjælp af synet, skal du også være opmærksom på eventuelle problemer med synet.
Reaktionstiden er den tid, der går, fra et faretegn eller en ændring i trafikken kan opfattes, til du begynder at reagere, fx ved at bremse eller dreje på rattet.
Reaktionstiden er ikke altid den samme. Den afhænger blandt andet af situationen, din opmærksomhed, forudseenhed, erfaring og kørefærdighed. Det vigtigste er ikke at reagere lynhurtigt, men at reagere rigtigt og sikkert.
Du bliver hele tiden påvirket af mange synsindtryk og andre sanseindtryk, men kun en mindre del bliver bevidst opfattet. Det, du retter din opmærksomhed mod, har derfor stor betydning for, hvad du når at opdage.
Du kan normalt højst opfatte og reagere på 2-3 enkeltheder, faretegn eller signaler pr. sekund. Hastigheden skal derfor tilpasses, så du har tid til at opdage og reagere på det væsentlige.
Synsskarpheden er kun størst i en lille del af synsfeltet. Undgå derfor at fastholde blikket samme sted for længe.
Du forbedrer din sikkerhed ved at lære de vigtigste faretegn og signaler at kende og ved at forstå, hvilke situationer der ofte udvikler sig farligt. Jo bedre du kan forudse, hvad der kan ske det næste øjeblik, desto tidligere kan du reagere.
Du skal samtidig kende dine egne begrænsninger og ikke stole ukritisk på dit første indtryk af en situation. En sikker køremåde indebærer, at du hele tiden sørger for en god sikkerhedsmargin i forhold til hastighed, afstand og placering.
Du må ikke bruge håndholdt teleudstyr eller kommunikationsudstyr under kørslen, fx mobiltelefon, smartwatch, tablet eller GPS.
Brug af teleudstyr kan aflede din opmærksomhed og forlænge reaktionstiden. En samtale kan også være stressende, især hvis forbindelsen er dårlig, eller samtalen er kompliceret eller ubehagelig.
Når opmærksomheden flyttes fra trafikken, kan du ubevidst ændre hastighed eller få en mere upræcis placering på vejen. Afbryd en samtale, hvis den påvirker din koncentration.
Distraktion opstår, når du foretager dig noget, der tager opmærksomheden væk fra kørslen. Selv almindelige handlinger som at finde noget i et opbevaringsrum, spise, drikke, tale med en passager eller betjene infotainmentsystem og GPS kan være distraherende.
Informationsskærme kan også tage for meget opmærksomhed, især hvis der hele tiden kommer nye oplysninger. Begræns derfor unødvendige informationer, og lad om muligt en passager betjene udstyret, eller vent til bilen holder stille.
Støjende børn, dyr eller en uligevægtig sindstilstand på grund af stærk ophidselse, sorg eller bekymring kan ligeledes forringe din koncentration.
Brug af håndholdt teleudstyr under kørslen kan straffes med bøde og 1 klip i kørekortet.
Bliver du så uopmærksom eller distraheret, at der opstår fare, skade eller ulempe for andre, kan det medføre bøde og frakendelse af førerretten.
Synet bruges ikke kun til at orientere dig om vejen og trafikken. Det påvirker også styringen og hjælper dig med at holde kursen og udføre manøvrer sikkert og præcist.
Du har en naturlig tendens til at styre bilen i den retning, du ser. Det kan hjælpe dig med at holde kursen, men betyder også, at du skal flytte blikket væk fra ting, du risikerer at ramme.
På længere, frie vejstrækninger bliver styringen mere stabil, når du ser langt frem. I vejsving uden midterlinje kan du lade blikket følge den inderste vejkant og derefter flytte blikket frem gennem svinget. Er der midterlinje, kan du ved venstresving lade blikket følge midterlinjen.
Når du svinger i et vejkryds, skal du efter den nødvendige orientering flytte blikket i den retning, du skal køre, i stedet for at fastholde blikket på andre trafikanter.
Det er svært at bedømme afstand og hastighed helt præcist. Når du kender de typiske fejlbedømmelser, kan du tage højde for dem og undgå at tage unødige chancer.
Afstande under ca. 50 meter bedømmes normalt nogenlunde korrekt, mens afstande over 50 meter ofte overvurderes. Det betyder, at noget kan være tættere på, end det umiddelbart ser ud.
Du bedømmer blandt andet afstand ud fra genstandes størrelse og perspektivet langs vejen. Små køretøjer kan derfor se ud til at være længere væk, end de er. I usigtbart vejr bliver afstandsbedømmelsen også vanskeligere.
Du bedømmer din egen hastighed ud fra blandt andet støj, vibrationer og synlige holdepunkter langs vejen som huse, træer og kørebanestriber.
Der er risiko for at undervurdere hastigheden på veje med få holdepunkter og i biler med lavt støjniveau eller god affjedring. Efter længere tids kørsel med høj hastighed kan du også blive fartblind og undervurdere hastigheden, når du kommer ind i et område, hvor du skal sætte farten ned.
Andre trafikanters hastighed bedømmes normalt nogenlunde korrekt ved hastigheder under ca. 50 km/t., mens højere hastigheder ofte undervurderes. Et køretøj kan derfor nærme sig hurtigere, end du tror.
Jo længere væk køretøjet er, desto vanskeligere bliver bedømmelsen. De fleste kan ikke bedømme hastigheden blot nogenlunde korrekt, når et køretøj er mere end ca. 200 meter væk. Er du i tvivl, skal du vælge den sikre løsning.
Alkohol, narkotika, medicin, sygdom og træthed kan nedsætte din evne til at køre sikkert. Du skal kende både virkningerne og de vigtigste regler.
Selv små mængder alkohol svækker opfattelses- og reaktionsevnen. Ved lave promiller kan du derfor have svært ved at reagere rigtigt og hurtigt nok i vanskelige eller overraskende situationer.
Hvis du skal et sted hen, hvor der serveres alkohol, bør du på forhånd beslutte, hvordan du kommer hjem. Skal du selv køre, er den sikre løsning at undgå alkohol.
Den almindelige grænse er 0,50 promille i blodet, svarende til 0,25 mg alkohol pr. liter udåndingsluft.
Du kan også straffes for spirituskørsel ved en lavere promille, hvis du ikke kan føre køretøjet på betryggende måde.
For førstegangserhververe af kørekort til kategori B gælder en særlig grænse på 0,2 promille i de første 3 år, når kørslen sker i almindelig bil.
Ved spirituskørsel afhænger sanktionen blandt andet af promillen og af, om der er tale om gentagelse. Ved en promille over 0,50 og højst 1,20 frakendes førerretten første gang normalt betinget. Førstegangserhververe får kørselsforbud i de tilfælde, hvor der ellers ville blive tale om en betinget frakendelse.
Ved en promille over 1,20 frakendes førerretten første gang normalt ubetinget i 3 år. Ved højere promiller skærpes straffen, og ved spirituskørsel kan køretøjet også blive konfiskeret. Er promillen over 2,00, skal køretøjet som udgangspunkt konfiskeres.
Der skal gennemføres ANT-kursus i forbindelse med spirituskørsel. Det er desuden forbudt at overlade et køretøj til en person, der har drukket så meget, at personen ikke kan føre køretøjet på betryggende måde. Politiet kan til enhver tid kræve en udåndingsprøve af en fører.
Ved visse ubetingede frakendelser på grund af spirituskørsel kan der være krav om alkolås. Der findes både en frivillig og en obligatorisk alkolåsordning.
Narkotika og visse typer medicin kan påvirke din evne til at føre et køretøj og øge risikoen for ulykker. Hvis forskellige narkotiske stoffer blandes med hinanden eller med alkohol, kan virkningen blive uforudsigelig, og ulykkesrisikoen stiger kraftigt.
Ved påvisning af visse bevidsthedspåvirkende stoffer i blodet kan du straffes med bøde og ubetinget frakendelse af førerretten. For THC er sanktionen afhængig af mængden i blodet og kan spænde fra klip til betinget eller ubetinget frakendelse.
Sanktionerne skærpes ved gentagelse. ANT-kursus er nødvendigt, hvis førerretten skal generhverves efter kørsel med bevidsthedspåvirkende stoffer. Politiet kan kræve spyt- eller svedprøve eller undersøge dine øjne.
Det er ulovligt at føre et køretøj eller blot forsøge det, hvis du har indtaget bevidsthedspåvirkende stoffer, som er farlige for færdselssikkerheden.
Bevidsthedspåvirkende medicin kan være omfattet af reglerne, hvis den er taget i strid med lægens ordination.
Du må heller ikke overlade et køretøj til en person, som på grund af sådanne stoffer ikke kan køre på fuldt betryggende måde.
Opfattelses- og reaktionsevnen kan blandt andet svækkes af nerve- og sovemedicin, stærke hoste- eller smertestillende midler samt medicin mod allergi, køre- og søsyge. Alkohol kan forstærke medicinens sløvende virkning kraftigt.
Medicin, der kan påvirke køreevnen, er ofte mærket med en rød trekant. Er du i tvivl, bør du spørge lægen eller apoteket om medicinens betydning for din kørsel.
Både fysisk og psykisk træthed kan forringe din opmærksomhed og reaktionsevne. Har du sovet for lidt, haft en meget anstrengende dag eller er stærkt påvirket af en sindsbevægelse, skal du alvorligt overveje at lade bilen stå.
Du skal også være forsigtig med lange køreture på tidspunkter, hvor du normalt hviler eller sover. Mange overvurderer deres egne kræfter i sådanne situationer.
Du må ikke føre et køretøj eller forsøge på det, hvis du på grund af sygdom, træthed, medicin eller påvirkning af opstemmende eller bedøvende midler ikke kan køre på fuldt betryggende måde.
Du må heller ikke overlade et køretøj til en person, som på grund af disse forhold ikke er i stand til at køre på fuldt betryggende måde.
Alle trafikanter har begrænsninger i deres opfattelse og reaktion. Nogle aldersgrupper er dog særligt udsatte i trafikken og kræver ekstra hensyn.
Der sker særlig mange ulykker med gående i 5-10-årsalderen, cyklister i 10-15-årsalderen, knallertkørere i 15-19-årsalderen, motorcyklister i 18-22-årsalderen, bilister i 18-24-årsalderen samt ældre fodgængere og cyklister.
Det skyldes ikke kun, hvor mange der færdes i de enkelte grupper. Manglende erfaring og aldersbetingede fysiske eller psykiske vanskeligheder spiller også en rolle.
Småbørn under ca. 5-6 år har ikke de nødvendige forudsætninger for at færdes sikkert alene i trafikken. De kan handle pludseligt, løbe ud på kørebanen eller falde, selv om de et øjeblik før virkede forsigtige.
Et lille barn, der færdes alene, skal derfor opfattes som et tydeligt faretegn. Sæt hastigheden ned, skærp opmærksomheden og vær klar til at bremse. Brug hornet med omtanke, fordi det kan fremkalde en panikreaktion.
Børn i 6-10-årsalderen kender ofte de vigtigste regler, men kan have svært ved at forstå, at de stadig selv skal passe på, også hvor andre har pligt til at holde tilbage. De har svært ved at fastholde opmærksomheden, er langsomme til at orientere sig og er usikre på fart og afstand. De kan også have svært ved at forudse en fare, der endnu ikke er tydelig.
Børn kan have problemer med at holde balancen, styre og bremse sikkert. Cyklen bruges også ofte til leg og til at afprøve egne færdigheder.
Selv større skolebørn kan have svært ved at styre cyklen, hvis de samtidig skal se bagud. Derfor kan deres orientering være mangelfuld, især før sving og andre ændringer i kørslen.
Unge har generelt en god opfattelses- og reaktionsevne, men er alligevel særligt udsatte på grund af manglende erfaring og mulige holdningsproblemer.
Manglende erfaring kan vise sig ved, at hastigheden ikke tilpasses forholdene, at egne manøvremuligheder overvurderes, eller at andre trafikanters handlinger bedømmes for ukritisk. Nogle unge kan også blive fristet til at afprøve egne evner, søge spænding eller hævde sig gennem kørslen.
De fleste unge har en positiv holdning til regler og hensynsfuld kørsel, men kan have svært ved at omsætte den til praksis i alle situationer. Det er vigtigt ikke at lade sig provokere af andre trafikanters adfærd.
Ældre trafikanter kan have nedsat syn og hørelse og kan opfatte og reagere langsommere. Nogle er dårligt gående eller bange for at falde og kan derfor være mindre opmærksomme på den kørende trafik, når de krydser vejen.
Nogle ældre stoler meget på fodgængerfelter eller grønt lys og ser sig derfor ikke altid tilstrækkeligt for. De kan også blive forskrækkede af biler, der nærmer sig hurtigt, passerer tæt eller bremser brat.
Du skal kunne vurdere andre trafikanters alder, opmærksomhed og hensigt og bruge disse oplysninger til at forudse mulige fejl og farlige situationer.
Du kan blandt andet danne dig et indtryk af en trafikants alder ud fra højde, kropsholdning, gangart, påklædning og genstande som legetøj eller stok. Opmærksomheden kan ofte bedømmes ud fra hoveddrejning, synsretning og det, personen tydeligvis er optaget af.
Handlinger som brug af mobiltelefon kan være tegn på manglende opmærksomhed. En trafikants hensigt kan ofte forudses ud fra bevægelse, retning, alder, opmærksomhed og den samlede trafiksituation.
Personer med alvorlige synsproblemer kan gøre opmærksom på det med en hvid stok og/eller færdselsmærket for blinde og svagsynede. De skal vises særligt hensyn.
Småbørn kan handle helt uberegneligt. Når der er små børn i nærheden af kørebanen, skal du sætte hastigheden kraftigt ned og være parat til at bremse med det samme.
Gående børn kan pludselig krydse vejen, især på boligveje, foran eller mellem parkerede biler, i kryds eller hvor flere børn leger eller følges ad.
Cyklende børn kan blandt andet glemme vigepligten ved ligeudkørsel i kryds eller undlade at orientere sig og holde tilbage ved venstresving og udkørsel fra indkørsler.
Unge motorkørende kan især begå fejl ved krydsning og venstresving. Ældre fodgængere kan begå fejl ved krydsning af kørebanen både på lige strækninger og i kryds med eller uden fodgængerfelt og lyssignal.
Førere af små motoriserede køretøjer som elløbehjul og segways kan mangle rutine og derfor handle uventet eller pludselig vælte. Deres hastighed bliver let undervurderet.
De små motoriserede køretøjer er ofte lydsvage, og lygter og reflekser sidder lavt. Derfor kan de være vanskelige at opdage i trafikken.
Dine holdninger og din måde at reagere på andre trafikanter har stor betydning for sikkerheden. Målet er en hensynsfuld, defensiv og risikobevidst køremåde.
Vær positiv og hjælpsom, også når andre trafikanter begår fejl. Vis særlig hensyn ved vejarbejde og over for køretøjer under udrykning.
Vær forstående over for trafikanter, der ikke kender området, mangler rutine eller ønsker at køre hurtigere eller langsommere end dig. Vær også forstående over for trafikanter, især ældre, som er mere forsigtige.
Lad dig ikke ophidse af andres fejl eller letsindighed. Du må heller ikke lade dig provokere til at foretage uforsvarlige handlinger.
En sikker trafikant er forudseende og risikobevidst og forsøger at skabe ro og plads omkring sig i stedet for at gøre en vanskelig situation værre.
Vær tilbageholdende og hjælp andre, også når de har begået en fejl. Giv plads til trafikanter, som har vanskeligt ved at finde vej eller placere sig rigtigt, og giv store køretøjer den nødvendige plads til svingning, bakning og andre manøvrer.
Hold så god afstand, at unødige accelerationer og opbremsninger undgås. Det øger sikkerheden og reducerer energiforbruget. Hold ekstra god afstand til forankørende, der virker usikre eller urutinerede.
Ved vejarbejde skal du køre med særlig lav hastighed, især når personer arbejder på eller tæt ved kørebanen, og du skal holde god afstand til dem.
Giv plads til udrykningskøretøjer. På en vej med to vognbaner i samme retning kan trafikken i højre vognbane trække mod højre og trafikken i venstre vognbane mod venstre, så der skabes passage. I et kryds kan det være nødvendigt forsigtigt at flytte bilen lidt for at skabe plads.
Undlad at bruge horn, lys eller fagter for at presse eller irettesætte andre trafikanter. Hvis en situation bliver uoverskuelig eller usikker, skal du være parat til straks at bremse, fx ved at flytte foden til bremsen.
Din adfærd i trafikken påvirkes blandt andet af selvkontrol, livsstil, holdninger, alder, selvopfattelse og den betydning, bilen har for dig. En uligevægtig sindstilstand på grund af stærk ophidselse, sorg eller bekymring øger risikoen for ulykker.
Du skal kunne forudse og analysere risici og tænke over konsekvenserne af dine valg. For lille afstand til den forankørende kan fx få alvorlige konsekvenser, hvis bilen foran pludselig bremser.
Manglende rutine, tendens til natteblindhed og lignende forhold kræver, at du tager særlige forholdsregler.
Du skal også tage højde for køretøjets konstruktion, udstyr, belæsning og vedligeholdelsesstand. Før du kører i en bil, du ikke kender, skal du sætte dig ind i det nødvendige udstyr, fx betjening af afrimning, ventilation, vinduesviskere og -vaskere.
Når du har fået mere kørselserfaring, kan du begynde at undervurdere risikoen i bestemte situationer, fordi det tidligere er gået godt. Det kaldes risikoblindhed.
Et tegn kan være, at du ikke sætter hastigheden tilstrækkeligt ned i dårligt føre eller usigtbart vejr og blot følger de andre trafikanters hastighed, selv om du ikke kan standse inden for den strækning, du kan overskue.
Risikoblindhed kan også vise sig ved, at du kører så tæt på den forankørende, at du ikke kan undgå en påkørsel ved pludselig opbremsning, eller at du foretager dig ting i bilen, som tager opmærksomheden fra kørslen i for lang tid.
Det er også risikoblindhed at overse din egen træthed eller fortsætte kørslen, efter du har kørt så længe, at du ikke længere kan køre forsvarligt.