Den nemme teoribog
Forskellige køretøjer opfører sig forskelligt i trafikken. De accelererer, bremser og styrer forskelligt, og førernes muligheder for at orientere sig kan også være meget forskellige.
Du skal kende disse forskelle, så du bedre kan forudse de vanskeligheder, som andre førere kan have, og undgå at komme så tæt på andre køretøjer, at der opstår fare.
Manøvreegenskaber handler blandt andet om, hvor hurtigt et køretøj kan accelerere og bremse, hvor let det kan styres, hvor stabilt det er, og hvor meget det påvirkes af sidevind. Det har også stor betydning, hvor godt føreren kan orientere sig fra køretøjet.
Et køretøjs fartegenskaber omfatter accelerationsevne, tophastighed og bremseevne.
Accelerationsevnen fortæller, hvor hurtigt køretøjet kan komme op i fart. Tophastigheden er den højeste hastighed, køretøjet kan opnå, mens bremseevnen fortæller, hvor hurtigt køretøjet kan komme ned i fart.
Et køretøjs styreegenskaber beskrives blandt andet ved styrevillighed, retningsstabilitet og sidevindsfølsomhed.
Styrevillighed er et udtryk for, hvor hurtigt køretøjet reagerer, når rattet eller styret drejes. Retningsstabilitet fortæller, hvor sikkert køretøjet holder kursen under ligeudkørsel, mens sidevindsfølsomhed beskriver, hvor meget køretøjet påvirkes af vind fra siden.
Styreegenskaberne afhænger især af, hvordan vægten er fordelt mellem for- og baghjul. Et køretøj med størst vægt på baghjulene vil som regel være mere styrevilligt og mere følsomt over for sidevind og dermed mindre retningsstabilt. Det kaldes også tendens til overstyring.
Et køretøj med størst vægt på forhjulene vil normalt være mindre styrevilligt og mindre følsomt over for sidevind og dermed mere retningsstabilt. Det kaldes tendens til understyring. Belæsning og forkert dæktryk kan ændre disse egenskaber.
Muligheden for at orientere sig afhænger både af køretøjets indretning og af førerens udstyr. Vinduesrammer, spejle og karrosseri kan skabe blinde vinkler. På motorcykler og knallerter kan styrthjelm, visir og motorbriller også begrænse udsynet.
Snavs, dug, is eller sne på ruder og spejle forringer orienteringsmulighederne. Dårligt rengjorte lygteglas kan også forringe mulighederne for at orientere sig i mørke. Udformningen af brille- og solbrillestel kan desuden begrænse synsfeltet.
Uhensigtsmæssig hovedbeklædning kan ligeledes forringe udsynet. Hvis briller eller hovedbeklædning begrænser synsfeltet væsentligt, bliver det vanskeligere at orientere sig sikkert.
Styrthjelm, motorstøj, radio og høretelefoner kan desuden gøre det vanskeligere at orientere sig efter lyd.
Person- og varebiler, lastbiler og busser, biler med påhængskøretøj, traktorer, motorcykler, knallerter og cykler har forskellige manøvreegenskaber. Du skal også kende de særlige forhold ved elløbehjul og selvbalancerende køretøjer.
Der kan være store forskelle selv inden for den samme køretøjsgruppe, blandt andet på grund af køretøjets konstruktion, størrelse, belæsning og fartegenskaber.
Person- og varebiler hører til de hurtigste køretøjer både med hensyn til acceleration og tophastighed, og de har generelt den bedste bremseevne.
Særligt hurtige biler kan blandt andet kendes på brede dæk, stor sporvidde og et forholdsvis lavt karrosseri. Mange almindelige elbiler kan accelerere hurtigere end tilsvarende biler med forbrændingsmotor, og deres acceleration kan derfor let undervurderes.
Forskelle i bilernes tophastighed har normalt mindre betydning på grund af hastighedsgrænserne. Forskelle i acceleration kan derimod have stor betydning, fx ved igangsætning, overhaling og valg af vognbane før et kryds.
Alle biler har blinde vinkler på grund af vinduesrammer, spejle og karrosseri. De forreste vinduesstolper kan skjule et køretøj, der nærmer sig fra siden, og de bageste vinduesrammer kan skjule et køretøj tæt bag bilen i både højre og venstre side.
De udvendige spejle viser heller ikke alt, hvad der befinder sig i de blinde vinkler. Varebiler uden bagrude eller med blændede sideruder giver føreren dårligere muligheder for at orientere sig.
Du skal derfor også være opmærksom på andre bilisters blinde vinkler og ikke automatisk regne med, at en anden fører har set dig. Snavs, dug, is, sne eller mærkater på ruderne kan forringe udsynet yderligere.
Belæssede lastbiler har normalt ringere accelerationsevne end personbiler. Eldrevne lastbiler har generelt en bedre accelerationsevne, men alle lastbiler har lavere tophastighed og ringere bremseevne end personbiler.
Det skal du blandt andet tage højde for, når du nærmer dig en lastbil, der vil flette ind eller skifte vognbane, og når du kører foran en lastbil. Lastbiler kan også samle sig i klynger på landevejen med kort afstand mellem sig, hvilket har betydning før en eventuel overhaling.
Lastbiler er normalt meget retningsstabile og mindre følsomme over for sidevind på grund af deres store vægt og lange akselafstand. Høje, tomme lastbiler eller lastbiler med meget let last kan dog blive betydeligt mere følsomme over for sidevind.
Mellemstore og meget store lastbiler kræver meget plads ved sving og andre manøvrer. Pladsbehovet bliver endnu større, hvis lasten rager ud.
Lastbiler har flere og større blinde vinkler end personbiler. De store udvendige spejle kan skabe blinde vinkler fremad, og tæt langs lastbilens sider kan mindre køretøjer helt forsvinde fra førerens synsfelt. Hvis varekassen eller lasten dækker bagruden, har føreren heller ikke udsyn direkte bagud.
Lastbilers førerhuse er ofte godt lydisolerede. Du kan derfor heller ikke regne med, at føreren har hørt et lydsignal.
En bil med trailer, campingvogn eller andet påhængskøretøj har ofte ringere accelerationsevne, lavere tilladt hastighed og ringere bremseevne end en tilsvarende bil uden påhængskøretøj.
Et påhængskøretøj kan få vogntoget til at slingre. I glat føre eller ved kraftig opbremsning ned ad bakke kan påhængskøretøjet skride ud og i værste fald svinge helt på tværs af kørebanen.
Store vogntog kan kræve lige så meget plads til manøvrer som store lastbiler. Orienteringsmulighederne kan desuden være meget begrænsede, især for føreren af en personbil med campingvogn.
Visse lastbiler kan transportere ekstraordinært stort gods. Sådanne transporter er særligt afmærket og kan være ledsaget af en ledsagebil, som kan regulere færdslen.
Traktorer kan have en god accelerationsevne, men deres tophastighed er lav.
Traktorer og traktorvogntog har ofte ringere bremseevne end andre køretøjer. En del traktorer bremser kun på to hjul, og ikke alle påhængskøretøjer til traktor skal have bremser. En hård opbremsning under svingning med påhængskøretøj kan medføre risiko for væltning.
Traktorer med redskaber kan være mindre stabile og have tendens til at slingre. Med påhængskøretøj kan de have de samme problemer med slingring og udskridning som andre biler med stort påhængskøretøj.
Et stort læs eller et påhængsredskab kan begrænse traktorførerens udsyn bagud betydeligt. Ældre traktorer kan have kraftig motorstøj, mens nyere traktorer ofte har lydisolerede førerhuse. I begge tilfælde kan føreren have svært ved at høre lydsignaler.
Påhængsredskaber kan være meget brede og dermed vanskelige at passere eller overhale. De kan være markeret med gult afmærkningsblink.
Traktorer med en udragende læssegrab eller lignende kan vippe så meget under kørslen, at forhjulene slipper vejen, og styringen forringes alvorligt. En traktor kan have op til to tilkoblede påhængskøretøjer. Det skal du tage højde for ved møde og overhaling.
Godkendte og registrerede traktorer må højst køre 40 km/t. Traktoren og eventuelle påhængskøretøjer skal da være forsynet med Tempo 40-mærke.
Andre traktorer må højst køre 30 km/t. Alle traktorer skal bagpå være afmærket med en rød trekant for langsomt kørende køretøjer.
Motorcykler kan accelerere betydeligt hurtigere end personbiler, mens deres tophastighed kan være på niveau med personbilers. Det er især vigtigt at være opmærksom på motorcyklens acceleration, når du kører ud fra en sidevej, svinger til venstre foran en modkørende motorcykel eller skal bedømme en motorcykels hastighed.
Motorcykler kan forveksles med knallerter. En motorcykel kan ofte kendes på bredere dæk, kraftigere stel og nummerpladens størrelse og farve, men nogle motorcykler er så små, at forskellen kan være vanskelig at se.
Ved kraftig bremsning i glat eller fedtet føre kan en motorcykel skride ud eller vælte. Store og tunge motorcykler er normalt mere retningsstabile end små og lette motorcykler, men alle motorcykler er meget følsomme over for sidevind.
Styrthjelm, visir, motorbriller og en eventuel vindskærm kan begrænse motorcyklistens mulighed for at orientere sig. Snavs, regn eller dug kan forringe udsynet yderligere, og styrthjelmen kan gøre det vanskeligt at høre lydsignaler.
En motorcyklist uden spejl kan være tilbøjelig til at undlade en grundig orientering bagud, fordi det kræver en ubekvem drejning af hoved og krop. Du skal derfor ikke automatisk regne med, at motorcyklisten har set dig.
Motorcyklister kan foretage pludselige vognbaneskift, fx ved kørsel i rækker. Du skal derfor være særlig opmærksom, når du kører i nærheden af dem.
En motorcykel med sidevogn er mindre retningsstabil end en solomotorcykel. Ved acceleration trækker den mod højre, og ved bremsning trækker den mod venstre. Ved højresving kan sidevognen løfte sig, og ved venstresving kan motorcyklens baghjul løfte sig.
En motorcykel med eller uden sidevogn og med tilkoblet påhængskøretøj kan have tendens til at slingre som en bil med påhængskøretøj. Den vil ofte accelerere og bremse dårligere og have lavere topfart end en motorcykel uden påhængskøretøj.
En bagsædepassager, der ikke læner sig til samme side som føreren i et sving, kan gøre det vanskeligere for føreren at dreje motorcyklen.
Knallerter kan have en accelerationsevne på niveau med små motorcyklers, men deres højst tilladte hastighed er langt lavere.
Knallerter kan forveksles med små motorcykler og kan blandt andet skelnes på nummerpladens størrelse og farve. Ældre små knallerter kan være uden nummerplade. Nogle knallerter er ulovligt ændret, så de kan køre betydeligt hurtigere end den tilladte hastighed.
Knallerter har som regel ringere bremseevne, og ved kraftig opbremsning er der stor risiko for udskridning eller væltning.
Knallerter er ikke særlig retningsstabile og er meget følsomme over for sidevind. Retningsstabiliteten er dårligst ved igangsætning og lav hastighed og bliver bedre ved højere hastighed. Førerens hoved- og kropsbevægelser kan straks påvirke retningen og give slingrende kørsel.
Stor eller tung bagage øger både slingretendensen og følsomheden over for sidevind. Store knallerter kan desuden have tendens til at holde mod højre på kørebanen på grund af deres lavere hastighed og kan derfor let forveksles med små knallerter.
Knallertkørerens orienteringsvilkår svarer i mange tilfælde til motorcyklistens. En knallertkører med styrthjelm uden visir kan fx knibe øjnene sammen eller vende ansigtet væk fra regn eller sne og dermed få dårligere udsyn.
En stor knallert må højst køre 45 km/t, og en lille knallert må højst køre 30 km/t.
Cykler hører normalt til de langsommere køretøjer, men der kan være stor forskel på deres hastighed. Elcykler kan køre lige så hurtigt som knallerter, og racercykler kan i visse situationer køre endnu hurtigere.
Cykler har generelt ringere bremseevne end biler, og ved kraftig opbremsning er der stor risiko for udskridning eller væltning. Du skal derfor være særlig opmærksom på hurtige cykler og elcykler ved krydsning og svingning.
Cykler er ikke særlig retningsstabile ved lave hastigheder og er meget følsomme over for sidevind. Cyklistens hoved- og kropsbevægelser påvirker cyklens retning, og stor eller tung bagage eller børn på cyklen kan øge slingretendensen yderligere.
Cyklister har generelt meget gode orienteringsmuligheder fremad og til siderne. Når de skal orientere sig bagud, kræver det imidlertid, at de drejer hoved og krop, hvilket samtidig kan påvirke styringen.
En stor hætte eller anden uhensigtsmæssig påklædning kan begrænse udsynet. Regn og sne kan også få cyklisten til at knibe øjnene sammen eller vende ansigtet væk fra kørselsretningen. Du skal derfor ikke automatisk gå ud fra, at en cyklist har set dig.
En speed pedelec kan have en topfart på op til 45 km/t og kan køre op til 20 km/t uden, at føreren træder i pedalerne.
Føreren skal bruge cykelhjelm, og lygterne skal være tændt døgnet rundt. Førere under 18 år skal mindst have kørekort til lille knallert.
Elektriske skateboards, hoverboards, segboards, airboards og uniwheels mv. kaldes selvbalancerende køretøjer. De har ikke et traditionelt styr. Hastighed, retning og nedbremsning styres i stedet ved hjælp af førerens kropsvægt, stilling og balance.
Førerne kan på afstand forveksles med fodgængere, og derfor kan deres hastighed let undervurderes, især når du skal svinge i et kryds.
Du skal også være opmærksom på, at nogle førere kan finde på at køre på fortove, gangstier eller gennem fodgængerfelter. Det kan skabe uventede konflikter med andre trafikanter.
Unge førere kan desuden mangle erfaring og rutine.
Elløbehjul og selvbalancerende køretøjer må højst køre 20 km/t og følger reglerne for cykler med hensyn til placering og tegngivning. De skal også følge cyklistsignaler og skiltning.
Føreren skal som udgangspunkt være fyldt 15 år og bruge cykelhjelm. Førere under 15 år skal følges med en ledsager på mindst 18 år.