Den nemme teoribog
I dette kapitel lærer du om vejgreb, dæk, belæsning, hastighed, bremselængde, ABS og ESC samt de manøvrer, der øves på et køreteknisk anlæg.
På det køretekniske anlæg lærer du, hvordan hastighed, vejgreb, styring og bremsning påvirker bilen i kritiske situationer. Du øver blandt andet hård opbremsning, undvigemanøvrer, kørsel på glat vej, udskridning og tilbagekørsel til vejen efter at være kommet ud over en høj vejkant.
Formålet er ikke at lære dig at køre hurtigere, men at give dig erfaring med, hvor afgørende hastigheden er, og hvordan bilen reagerer, når vejgrebet bliver dårligere. Øvelser på almindelig vej gennemføres før tilsvarende øvelser på glat vej, så du kan mærke forskellen.
Du skal som fører gennemføre mindst 4 lektioner á mindst 45 minutter med manøvrer på det køretekniske anlæg. Tid til forudgående instruktion tæller ikke med i de 4 lektioner.
Der er én elev i hver bil. Kørelæreren må højst undervise og være ansvarlig for 6 elever eller biler samtidig og skal kunne overvåge eleverne forsvarligt.
Øvelserne bør som hovedregel ikke udføres ved højere hastighed end 70 km/t. Flere øvelser gennemføres ved lavere hastigheder.
Du skal følge sikkerhedsforskrifterne på anlægget og være alene i bilen under selve øvelserne, bortset fra kortvarig instruktion fra kørelæreren. Under returkørsel mellem øvelserne må du ikke gennemføre øvelser.
Vejgrebet er afgørende for, at bilen kan accelerere, bremse og styre. Det påvirkes blandt andet af føret, dækkene, bilens belæsning og hastigheden.
Vejgrebet opstår ved friktionen mellem dæk og vej og ved, at dækkene får fat i ujævnhederne i vejens overflade.
Motorkraft, bremsekraft og styrebevægelser kan kun overføres til vejen gennem dækkenes vejgreb. Derfor er vejgrebet en forudsætning for acceleration, bremsning og styring.
Vejgrebet bliver betydeligt dårligere i vådt og fedtet føre og især i sne, sand og på glat vej. Her skal speeder, kobling, bremse og rat betjenes forsigtigt, og hastigheden skal holdes passende lav.
Vinterdæk kan forbedre vejgrebet på snedækkede veje.
Tung last i bilens bagende øger trykket på baghjulene og mindsker trykket på forhjulene. Det kan give bilen en kraftig tendens til overstyring, dårligere styring, mindre stabilitet og større følsomhed over for sidevind.
På en forhjulstrukket bil kan tung last bagtil samtidig gøre det sværere at overføre motorkraften til vejen.
Forkert placeret gods ændrer bilens tyngdepunkt. Gods placeret højt, fx i en tagboks, øger risikoen for, at bilen vælter ved kraftige manøvrer eller for høj hastighed i sving.
Defekte støddæmpere kan også forringe vejgrebet og bilens styreegenskaber.
Både for højt og for lavt dæktryk giver dårligere kontakt mellem dæk og vej. Det kan forringe vejgrebet og ændre bilens styreegenskaber.
Slidt dækmønster giver dårligere vejgreb i vådt føre. Ved kraftig regn eller kørsel gennem vandpytter kan der opstå akvaplaning, selv med nye dæk og ved forholdsvis lave hastigheder.
Forkert valg af dæktype kan også have stor betydning for vejgrebet. Når flere ugunstige forhold optræder samtidig, er det særlig vigtigt at holde hastigheden passende lav.
Hastigheden har stor betydning for bilens bevægelsesenergi, centrifugalkraft og bremselængde. På glat vej skal hastigheden sættes væsentligt ned.
Når en bil er sat i bevægelse, har den bevægelsesenergi og kan derfor fortsætte et stykke, selv om forbindelsen mellem motor og hjul afbrydes.
Bevægelsesenergien afhænger af bilens vægt og hastighed. Hvis vægten fordobles, fordobles bevægelsesenergien. Hvis hastigheden fordobles, bliver bevægelsesenergien fire gange så stor.
Når der bremses, omdannes bevægelsesenergien til varme i bremserne. Ved en kollision omdannes energien i stedet til skader på personer og køretøj. Skaderne stiger markant, når hastigheden øges.
Når bilen kører gennem et sving eller foretager en undvigemanøvre, påvirkes den af en kraft på tværs af bilen, som søger at trække bilen ud af svinget. Denne kraft kaldes centrifugalkraft.
Hvis hastigheden fordobles, bliver centrifugalkraften fire gange så stor.
Hvis kurveradius halveres, bliver centrifugalkraften dobbelt så stor. Hvis kurveradius fordobles, bliver centrifugalkraften halvt så stor.
Det har særlig betydning for høje køretøjer og biler med fx tagboks, fordi risikoen for væltning øges ved for høj hastighed i kurver.
Ved en ganske blød bremsning er bremselængden ca. 50 m.
Ved en ret kraftig bremsning er bremselængden ca. 30 m.
Ved en meget hård bremsning er bremselængden ca. 20 m.
Ved en katastrofebremsning er bremselængden ca. 17 m.
Bremselængden bliver næsten dobbelt så lang ved forholdsvis små hastighedsforøgelser, fx fra ca. 30 til 40 km/t, fra ca. 60 til 80 km/t og fra ca. 80 til 110 km/t. Hvis hastigheden fordobles, bliver bremselængden fire gange så lang.
Bremselængden afhænger også af vejgrebet. Hvis en bremselængde på ca. 35 m ved 80 km/t på almindelig, tør vej skal bevares, skal hastigheden omtrent sættes ned til:
Bremselængden bliver desuden længere ved kørsel ned ad bakke og kan også påvirkes af kraftig blæst.
Hvis driftsbremsen er i lovlig stand, må bremselængden ved 30 km/t højst være ca. 5,5 m for en almindelig personbil og højst 7 m for en varebil med en tilladt totalvægt på højst 3.500 kg.
Hvis parkeringsbremsen er i lovlig stand, må bremselængden ved 30 km/t højst være 20 m.
Standselængden består af reaktionslængden og bremselængden. Distraktion eller andre forhold, der forlænger reaktionstiden, gør derfor også standselængden længere.
I en bil uden ABS skal du på glat vej bremse med så let et tryk, at hjulene ikke blokerer. Blokerede hjul giver længere bremselængde end hjul, der netop holdes i rotation.
I en bil med ABS skal bremsepedalen ved maksimal bremsning trædes helt ned og holdes nede. ABS sørger for, at hjulene fortsat roterer. Kraftige vibrationer i bremsepedalen er normale, når systemet arbejder, og trykket skal opretholdes.
Skarpe ratbevægelser, kraftig bremsning eller kraftig acceleration under svingning kan få bilen til at miste vejgrebet, især på glat vej.
Hvis den ene side af bilen bremser på almindelig vej og den anden side på glat vej, kan bilen trække kraftigt skævt, også selv om bilen har ABS.
Elektronisk Stabilitets Control (ESC) kan modvirke udskridning og væltning ved automatisk at bremse et eller flere hjul, når systemet registrerer, at bilen er ved at miste stabiliteten.
På anlægget øver du forskellige grader af bremsning ved ca. 60 km/t og foretager også katastrofebremsning.
Du skal desuden kunne bremse ved ca. 60 km/t med et hårdt og vedvarende tryk, så bremselængden bliver kortest mulig.
På glat vej øver du bremsning på kortest mulig strækning ved trinvis stigende hastighed op til ca. 50 km/t.
Du skal selv erfare, hvor meget hastigheden skal sættes ned for at kunne bevare en bremselængde på ca. 20 m, som blev opnået på almindelig vej ved ca. 60 km/t. Du øver også igangsætning på glat vej uden hjulspin eller udskridning.
Du skal lære at reagere rigtigt på en pludselig hindring, når du ikke kan nå at standse alene ved at bremse. Du skal også erfare, hvor meget hastigheden skal sættes ned på glat vej.
På almindelig vej kører du slalom med en passende hastighed på ca. 50 km/t mellem 5 til 7 kegler med 15 til 20 meters afstand. Styringen skal være rolig, så bilen påvirkes så lidt som muligt og falder til ro mellem hver drejning.
På almindelig vej foretager du et hurtigt vognbaneskift ved ca. 50 til 60 km/t, afhængigt af dine evner, for at undgå en markeret hindring. Når hindringen er passeret, skifter du hurtigt tilbage til den oprindelige bane.
Den samme øvelse gennemføres på glat vej. Her skal du selv bedømme, hvor meget hastigheden skal sættes ned, for at manøvren kan gennemføres sikkert.
På almindelig vej bremser du ved 70 km/t foran en markeret hindring, der står så tæt på, at du ikke kan nå at standse alene ved at bremse.
Du skal styre forbi hindringen uden voldsomme ratbevægelser og derefter bringe bilen til standsning.
Øvelsen gentages på glat vej, hvor du selv skal bedømme, hvor meget hastigheden skal sættes ned for at gennemføre manøvren sikkert.
Du skal erfare, hvor afgørende hastigheden er i sving, og lære at reagere korrekt, hvis forhjulene eller baghjulene mister vejgrebet på glat vej.
På glat vej kører du gennem sving med forskellig radius og lærer, hvor meget hastigheden betyder for, om bilen kan holdes inden for den markerede vognbane.
Du gennemfører kurvekørsel både inderst og yderst i kurven med en hastighed, der passer til vejgrebet.
Hvis forhjulene eller baghjulene skrider ud, skal du reagere roligt og korrekt for at genvinde vejgrebet og få bilen tilbage på den ønskede kurs.
Undgå pludselige og voldsomme bevægelser med rat, speeder og bremse. Den præcise reaktion øves på anlægget under kørelærerens instruktion og afhænger blandt andet af bilen, vejgrebet og udskridningens art.
ESC kan hjælpe med at stabilisere bilen, men systemet kan ikke ophæve de fysiske grænser for vejgrebet. For høj hastighed kan derfor stadig føre til udskridning.
Hvis bilen kommer ud over en høj vejkant og ned i rabatten, kan en for hurtig eller brat tilbagekørsel til vejen få dig til at miste herredømmet.
Hvis du forsøger at tvinge bilen brat tilbage på vejen med høj hastighed, kan bilen blive ustabil, og du kan miste herredømmet.
En bil kan komme ud i rabatten både i højre og venstre side, fx mod midterrabatten på en motorvej.
På anlægget øver du mindst 3 gange at køre ud over en høj vejkant med trinvis stigende hastigheder fra ca. 40 til 60 km/t.
Når bilen er kommet ud over kanten, skal du sætte hastigheden ned ved at bremse forsigtigt og samtidig styre lige frem langs kanten.
Du må først styre op over kanten og tilbage på vejen, når hastigheden er så lav, at det kan ske uden risiko. Hvis forholdene tillader det, gennemføres øvelsen også med den høje kant i venstre side.