Den nemme teoribog
Høj hastighed, alkohol, narkotika, trafikfarlig medicin og manglende brug af sikkerhedssele kan øge risikoen for ulykker og alvorlige skader. Risikoen bliver endnu større, når flere af forholdene optræder samtidig. Du skal også forstå, hvordan gruppepres, uopmærksomhed og egne holdninger kan påvirke din kørsel.
Du skal kende de vigtigste risikofaktorer og forstå, hvordan de påvirker din evne til at køre sikkert. Du skal også kunne træffe sikre valg og modstå gruppepres.
Alkohol øger risikoen for ulykker væsentligt, især for unge bilister. En stor del af spritbilisterne er mænd.
Allerede ved en promille på 0,2 bliver øjets evne til hurtigt at fokusere og omstille sig fra lys til mørke dårligere.
Ved 0,5 promille bliver det sværere at opfatte situationer og samtidig udføre præcise bevægelser, og synsfeltet bliver smallere.
Ved 0,8 promille bliver koordinationsevnen dårligere, og reaktionstiden stiger. Ved 1,0 promille svækkes opmærksomhed og koncentration, og træthed kan begynde at vise sig.
Ved 1,5 promille bliver bevægelsesevnen tydeligt forringet, og der kan opstå talebesvær. Ved 2,0 promille er der alvorlige forgiftningssymptomer og meget dårlig selvkontrol. Ved promiller over 3,0 er der risiko for bevidstløshed og livsfare.
Ved en promille på 0,5 til 0,8 kan ulykkesrisikoen være op til 10 gange større. Ved 0,8 til 1,2 kan risikoen være op til 30 gange større, og ved en promille over 1,2 kan den være op til 200 gange større.
Promillen kan fortsætte med at stige 30 til 90 minutter efter den sidste genstand. Kroppens nedbrydning af alkohol er meget individuel. Som en grov tommelfingerregel er en person på 60 kg omkring 1,5 til 2 timer om at forbrænde én genstand.
Man kan ikke få alkoholen hurtigere ud af kroppen med kaffe, søvn, frisk luft eller motion. Har man drukket meget om aftenen, kan promillen stadig være for høj næste morgen.
En genstand indeholder 12 gram ren alkohol. Det svarer omtrent til en pilsner på 33 cl, et glas vin på 12 cl, et glas hedvin på 8 cl eller et glas spiritus på 4 cl.
Den almindelige grænse er 0,50 promille i blodet, svarende til 0,25 mg alkohol pr. liter udåndingsluft.
For førstegangserhververe af kørekort til kategori B gælder en særlig grænse på 0,2 promille i de første 3 år, når kørslen sker i almindelig bil.
Du kan også straffes for spirituskørsel ved en lavere promille, hvis du ikke kan føre bilen på betryggende måde.
Ved en promille over 0,50 og højst 1,20 medfører spirituskørsel første gang normalt en betinget frakendelse. For en førstegangserhverver træder et kørselsforbud i stedet. Ved en promille over 1,20 frakendes førerretten første gang normalt ubetinget i 3 år.
Ved spirituskørsel kan køretøjet konfiskeres. Er promillen over 2,00, skal køretøjet som udgangspunkt konfiskeres. Ved højere promiller kan der idømmes fængselsstraf, og der skal gennemføres ANT-kursus i forbindelse med spirituskørsel.
Hvis du vil drikke alkohol, skal bilen stå. Aftal på forhånd, hvem der kører, overnat eller find anden transport. Som passager bør du sikre dig, at føreren ikke er påvirket, og du bør gribe ind, hvis nogen vil køre spirituskørsel.
Stimulerende stoffer som amfetamin, kokain og ecstasy kan øge aktivitetsniveauet og få føreren til at tage flere chancer og fejlbedømme situationer.
Sløvende stoffer som cannabis, opioider, stærk smertestillende medicin, sove- og nervemedicin, GHB og lattergas kan nedsætte opmærksomhed, koordination og reaktionshastighed.
Hallucinerende stoffer kan forvrænge virkelighedsopfattelsen og gøre det meget farligt at færdes i trafikken.
Hvis forskellige stoffer blandes med hinanden eller med alkohol, kan virkningen blive uforudsigelig, og ulykkesrisikoen stiger kraftigt.
Cannabis kan øge ulykkesrisikoen med op til 3 gange.
Kokain og heroin kan øge ulykkesrisikoen med op til 10 gange.
Amfetamin kan øge ulykkesrisikoen med op til 30 gange.
Flere forskellige stoffer kan øge ulykkesrisikoen med op til 30 gange.
En kombination af alkohol og andre stoffer kan øge ulykkesrisikoen med op til 200 gange.
Det er ulovligt at føre et køretøj eller blot forsøge det, hvis du har indtaget bevidsthedspåvirkende stoffer, som er farlige for færdselssikkerheden.
Ved indtagelse af bevidsthedspåvirkende medicin i strid med lægens ordination kan du være omfattet af reglerne om kørsel med bevidsthedspåvirkende stoffer i blodet.
Du må heller ikke overlade et køretøj til en person, som på grund af sådanne stoffer ikke kan føre køretøjet på fuldt betryggende måde.
Visse typer medicin kan påvirke køreevnen. Nerve- og sovemedicin, stærke hoste- eller smertestillende midler samt medicin mod allergi, køre- og søsyge kan nedsætte opmærksomheden og reaktionsevnen. Den sløvende virkning kan blive meget stærkere sammen med alkohol.
Medicin, der kan nedsætte opmærksomheden og reaktionsevnen, er oftest mærket med en rød trekant. Følg altid lægens ordination og spørg læge eller apotek, hvis du er i tvivl.
Du bør forhindre andre i at køre narkotikapåvirket, ikke lade dig presse til selv at køre og som passager sikre dig, at føreren ikke er påvirket.
Når hastigheden er over 30 km/t, kan en stigning i hastigheden på 10 % øge risikoen for en dødsulykke med op til 45 %.
Bremselængden bliver fire gange så lang, når hastigheden fordobles.
Hvis to biler kører henholdsvis 50 og 60 km/t og begynder at bremse samtidig under samme forhold, kører bilen, der startede med 60 km/t, stadig omkring 44 km/t på det sted, hvor bilen fra 50 km/t er standset.
De alvorligste ulykker, hvor hastigheden er en væsentlig faktor, sker ofte i landområder.
En fodgængers risiko for at dø ved en påkørsel stiger markant, selv ved forholdsvis små stigninger i hastigheden.
Ved en påkørselshastighed på 65 km/t dør omkring 2 ud af 10 fodgængere.
Ved 75 km/t dør omkring 4 ud af 10.
Ved 90 km/t dør omkring 8 ud af 10.
Høj hastighed er derfor ikke kun et spørgsmål om at overholde en grænse. Hastigheden skal også sættes ned, når vej, vejr, trafik eller oversigtsforhold kræver det.
En hastighedsoverskridelse på mere end 30 % giver 1 klip i kørekortet.
Ved særligt høje hastigheder kan førerretten frakendes ubetinget.
Kørsel med 200 km/t eller derover, eller med mere end 100 km/t samtidig med en overskridelse på mere end 100 %, regnes som vanvidskørsel. Det medfører blandt andet ubetinget frakendelse i 3 år og fængselsstraf. Køretøjet kan desuden konfiskeres.
Førstegangserhververe får kørselsforbud efter 2 klip inden for de første 3 år.
En førstegangserhverver får også kørselsforbud ved en hastighedsoverskridelse på mere end 60 % eller ved kørsel med 160 km/t eller derover. Ved en midlertidig hastighedsgrænse i forbindelse med vejarbejde gælder kørselsforbud allerede ved en overskridelse på mere end 40 %.
Overhold hastighedsgrænsen, sæt farten yderligere ned, når forholdene kræver det, og lad dig ikke presse af andre til at køre hurtigere. Som passager bør du sige fra, hvis føreren kører for stærkt.
Risikoen for at blive dræbt er 5 til 10 gange større, hvis man bliver kastet ud af bilen, end hvis man bliver i bilen.
Sikkerhedsselen øger chancen for at overleve en ulykke med omkring 50 % for personer på forsædet og omkring 25 % for personer på bagsædet.
Hvis en person på 75 kg kører ind i en mur med 50 km/t, skal personen kunne modstå et tryk på omkring 1,5 tons for at blive siddende uden sele. Selv ved hastigheder under 10 km/t kan man ikke holde sig fast ved en kollision.
En airbag erstatter ikke sikkerhedsselen. Uden sele kan airbaggen være direkte farlig.
Hvis en person ikke er spændt fast, kan personen blive kastet rundt i bilen og skade både sig selv og andre.
18 til 24-årige bilister er oftere end andre indblandet i ulykker, hvor bilen ruller rundt. I sådanne ulykker er risikoen for at blive kastet ud stor, og selen har særlig stor betydning.
Brug altid sikkerhedssele, også på korte ture, og kør ikke med flere passagerer, end der er sikkerhedsseler til.
Føreren skal sørge for, at passagerer under 15 år bruger sikkerhedssele eller andet godkendt sikkerhedsudstyr.
Hvis en passager under 15 år ikke anvender sikkerhedssele under kørslen, får føreren 1 klip i kørekortet.
For en førstegangserhverver giver 2 klip inden for de første 3 år kørselsforbud.
Sikker kørsel handler ikke kun om regler. Din opmærksomhed, dine valg og din måde at samarbejde med andre på har stor betydning for risikoen i trafikken.
Der foretages distraherende handlinger i omkring en tredjedel af tiden bag rattet, og omkring to tredjedele af årsagerne til uopmærksomhed findes inde i bilen. Det er ofte forhold, føreren selv kan påvirke.
Mangelfuld opmærksomhed, fejlopfattelse og fejlbedømmelse spiller en væsentlig rolle ved mange trafikulykker.
Distraktion kan blandt andet være at lede efter ting, spise eller drikke, tale med passagerer eller betjene multimedieanlæg, GPS eller smartphone. Passagerer, børn og dyr kan også virke distraherende.
Stærk ophidselse, sorg eller bekymring kan også fjerne opmærksomheden fra trafikken.
Vær hele tiden opmærksom fremad, til siderne og bagud, og prøv at forudse, hvordan trafikken udvikler sig de næste sekunder. Hvis noget kræver din fulde opmærksomhed, bør du holde ind til siden først.
Vær tilbageholdende og hjælp andre trafikanter, også når de laver fejl.
Giv plads til trafikanter, der har svært ved at finde vej eller placere sig korrekt, og giv store køretøjer og vogntog den plads, de behøver til svingning og andre manøvrer.
Hold ekstra god afstand til trafikanter, der virker usikre eller urutinerede, og hold passende lav hastighed og god afstand ved vejarbejde.
Hold vejen åben for udrykningskøretøjer. Undgå horn, lysblink, vrede fagter eller ukvemsord over for andre, medmindre et signal er nødvendigt for at afværge fare.
Vær forudseende og klar til at reagere, fx ved at flytte foden til bremsen, når en situation er uoverskuelig eller usikker.
En kritisk vurdering af dine egne stærke og svage sider som bilist hjælper dig til at forstå dine kørselskompetencer.
Tilpas din kørsel efter bilen, dens udstyr og vedligeholdelsesstand, hvordan den er belæsset samt vej- og vejrforhold.
Tag ansvar og vælg en køremåde, der giver god sikkerhedsmargin. Du skal ikke køre hurtigere eller mere risikabelt, end dine evner og forholdene tillader.
Du må ikke føre eller forsøge at føre et motordrevet køretøj, hvis sygdom, træthed, medicin, opstemmende eller bedøvende midler eller lignende betyder, at du ikke kan føre køretøjet på fuldt betryggende måde.
Det gælder også, hvis du er så træt, stresset eller følelsesmæssigt påvirket, at opmærksomhed og reaktionsevne er væsentligt nedsat.
En defensiv kørestil betyder, at du forudser fejl, holder sikkerhedsmargin og samarbejder med andre i stedet for at insistere på din ret.